DI Analyser Analyser

Store forskelle i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg

En ny analyse af de kommunale investeringer viser, at der er stor forskel på investeringsniveauet i kommunerne. Investeringsomfanget er mere end fire gange så højt i kommunen med det højeste niveau i forhold til den med det laveste.

Analysen viser omfanget af investeringer i byggeri og anlæg på alle kommunens områder. Det kan f.eks. være investeringer i skoler, fritidsinstitutioner og infrastruktur. Bygge- og anlægsinvesteringer er med til at sikre serviceniveauet og mindske trængslen i kommunen.

Anm.: Gennemsnit af investeringerne i 2017-2019. Der er set bort fra Ærø, Læsø, Fanø, Samsø og Langeland.
Værdier er afrundet til nærmeste 10'er.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Der er store forskelle på investeringerne i byggeri og anlæg landet over1. Gennemsnitligt investerer kommunerne godt 2.900 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i hovedstadsområdet ligger ca. 600 kr. pr. indbygger højere, og kommunerne i Østjylland ligger knap 300 kr. højere pr. indbygger.

Det er blandt andet de største kommuner, som er med til at hæve gennemsnittet i disse to regioner, hvor både København og Aarhus investerer en del mere end gennemsnittet. I disse to kommuner er bygge- og anlægsinvesteringer inden for undervisning og kultur med til at trække investeringerne op.

Den demografiske udvikling har stor indflydelse på investeringsbehovet i kommunerne. Fx betyder et stigende antal børn, at man både skal bygge nye daginstitutioner og skoler, som det er tilfældet i flere storbyer.

I den modsatte ende af skalaen ligger kommunerne i Nordjylland og på Fyn, som investerer henholdsvis knap 2.200 kr. og godt 2.350 kr. pr. indbygger i byggeri og anlæg. I Nordjylland er der blot en ud af 10 kommuner2, som investerer mere end gennemsnittet på landsplan, mens det er en ud af otte kommuner på Fyn3.

Hvis man dykker længere ned i tallene og ser på kommunalt niveau, så er der meget stor forskel på top og bund i investeringsomfanget. F.eks. investerer Syddjurs mere end dobbelt så meget pr. indbygger som Ringkøbing-Skjern. Syddjurs er den kommune, som investerer 10.-mest, mens Ringkøbing-Skjern er den kommune, som investerer 10.-mindst.

Hvis man i stedet sammenligner den absolutte top og bund, som er henholdsvis Rødovre og Brønderslev, så er billedet endnu voldsommere. Rødovre har over de seneste tre år investeret mere end fire gange mere pr. indbygger end Brønderslev.

Anm.: Gennemsnit af investeringerne i 2017-2019. Der er set bort fra Ærø, Læsø, Fanø, Samsø og Langeland.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

De store kommuner investerer mest

Rettes blikket mod kommunestørrelse, så investerer de største kommuner mest. I de 17 største kommuner med mere end 75.000 indbyggere investeres 3.230 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er 2.920 kr. pr. indbygger. Samlet set er der 12 af kommunerne, som investerer mere end gennemsnittet – blandt dem nogle af de allerstørste kommuner, hvor der ofte er en stor ældre bygningsmasse, som kræver større vedligeholdelse.

Derudover er det de mindste kommuner med op til 25.000 indbyggere, der har det største investeringsniveau. De investerer gennemsnitligt ca. 2.880 kr. pr. indbygger.

Anm.: Gennemsnit af investeringerne i 2017-2019. Der er set bort fra Ærø, Læsø, Fanø, Samsø og Langeland.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Sådan har vi gjort

Kommunernes regnskaber er lagt til grund for at fastlægge de kommunale investeringer. I den kommunale kontoplan er udvalgt de områder, som indeholder bygge- og anlægsinvesteringer.

Der er anvendt data for 2017 til 2019 for at undgå at store enkeltstående investeringer har for stor indvirkning. Det betyder samtidig, at stigningen i anlægsinvesteringerne i 2020 på grund af coronakrisen ikke er omfattet af analysen.

De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter (dranst 3) på hovedkonto 0-6 på følgende arter

  • Art 45 – Entreprenør- og håndværkerydelser
  • Art 49 – Øvrige tjenesteydelser
  • Art 59 – Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvvejende institutio-ner mv.)

Derudover er funktion 8.32.24 (Indskud i landsbyggefonden) på dranst 5 medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner.

Investeringerne er beregnet pr. indbygger i kommunerne, hvor der er anvendt et gennemsnit af befolkningen den 1. juli i de tre år (2017-2019).

Der er i alle beregninger set bort fra de fem mindste kommuner, som er Læsø, Ærø, Langeland, Fanø og Samsø. Disse fem kommuner er dog medtaget i det samlede tal for hele landet.


 

Noter

  1. Analysen omfatter de gennemsnitlige bygge- og anlægsinvesteringer i perioden 2017-2019 pr. indbygger. Det betyder også, at ophævelsen af anlægsloftet i forlængelse af coronakrisen ikke er omfattet af denne analyse.
  2. Der ses bort fra Læsø Kommune i analysen.
  3. Der ses bort fra Ærø Kommune og Langeland Kommune i analysen.