DI Analyser Analyser

Potentiale for 35.000 job i den grønne bilindustri

Hvis vi i Danmark formår at fastholde vores rolle som en stor underleverandør til den grønne bilindustri, vil danske virksomheder komme til at opleve et eksporteventyr, der over de næste 10 år kan skabe grundlag for at 35.000 personer har en arbejdsplads i den grønne bilindustri.

I de kommende år står bilbranchen over for en omfattende grøn omstilling, der fundamentalt vil ændre værdikæden i hele bilindustrien. Formår vi at skabe de rigtige rammer for de ca. 400 danske virksomheder, der i dag er underleverandører til branchen, kan der være job til 35.000 danskere i den grønne bilindustri i 2030.

Anm..: Figuren viser alene antallet af arbejdspoladser hos underleverandører til den grønne bilindustri, og omfatter således fx producenter af elmotorer eller dele hertil, umagnetiske akselringe, og andre komponenter som bruges i eldrevne biler. Dermed medregnes eksempelvis producenter af bremser og sikkerhedsudstyr ikke. Udviklingen bygger på det nuværende antal danske beskæftigede i den grønne bilindustri fremskrevet ift. den forventede globale omsætningen indenfor sektorer, hvor danske virksomheder har markedsandele i dag. Scenariet med den tabte konkurrenceevne beskrives i metodebilaget sidst i analysen. Kilde: Det Internationale Energiagentur (Global EV-outlook 2019), Deloitte ('Future of automotive sales and aftersales', 2020 og 'Elbiler og smart grid - perspektiverne for grøn vækst og beskæftigelse', 2011) KPMG (Global Automotive Survey, 2019), Adobe ('Future of Driving', 2019), Infopulse, Finansministeriet, Skatteministeriet og egne beregninger.

Et stærkt udgangspunkt

Selvom der ikke findes danske bilmærker, og vi ikke har nogen egentlig bilproduktion i Danmark, har danske virksomheder en betydelig rolle som underleverandør til den globale bilindustri.

Således forventes den samlede bilindustri at beskæftige ca. 7.000 danskere, fordelt på de ca. 400 danske virksomheder, der i dag er underleverandører til den voksende globale bilindustri.1 Mens en del af disse arbejdspladser knytter sig til produkter, der bruges i konventionelle biler, producerer andre eksempelvis batterier, vekselstrømsmotorer eller andre komponenter, der bruges i produktionen af grønne biler. Af den samlede beskæftigelse på ca. 7.000 på tværs af bilindustrien, forventer DI at ca. 4.000 arbejder i ’den grønne bilindustri’, dvs. med fremstilling af dele til elmotorer mv.

Over de seneste fem år, er udviklingen i branchen gået særlig hurtigt – ikke mindst når man ser på netop den grønne danske eksport til bilindustrien. Her er salget af eksempelvis elektriske komponenter til el- og hybridbiler mere end seksdoblet på bare fem år, så der nu sælges for 650 kr. i industrien for hver 100 kr., der blev solgt for i 2015. I samme periode blev den generelle danske eksport til bilindustrien knap fordoblet.

Anm.: Salget af varer til brug i den samlede bilindustri dækker en bred række produkter som fx dele til benzin- og dieselmotorer, tændrør,sikkerhedsudstyr mv. Salget af varer til brug i grønne biler omfatter alene veksesstrømsmotorer. Kilde: Danmarks Statistik (VARER, VARER1, 2020) og DI-beregninger.

Hvis danske virksomheder formår at fastholde deres nuværende styrkeposition kan der skabes tusindvis af arbejdspladser i den grønne danske bilindustri. Således peger tal fra det Internationale Energiagentur, Deloitte og KPMG på, at op mod 35.000 danskere kan være beskæftiget i virksomheder, der er underleverandører til den grønne bilindustri i 2030.

Det skal ikke mindst ses i lyset af, at virksomhedernes samlede indtjening på fremstilling af el- og plug in-hybridbiler forventes at stige markant frem mod 2030. Således forventes det, at der på verdensplan vil blive solgt grønne biler for ca. 110 mia. kr. i 2030, sammenholdt med de ca. 20 mia. kr., der i dag bliver solgt grønne biler for. Således vil indtjeningspotentialet i den grønne bilindustri knap seksdobles frem mod 2030.

Anm.: Figuren afspejler den generelle udvikling i indtjeningen ved salg af biler til privat brug i hvert af årene sammenholdt med el- og plug in-hybridbilers forventede andel af det samlede salg. Herefter er der kalibreret efter det forventede indtjening. Kilde: Det Internationale Energiagentur (Global EV-outlook 2019), Deloitte ('Future of automotive sales and
aftersales', 2020 og egne beregninger.

Stort uforløst potentiale

Skal danske virksomheder fastholde deres rolle som vigtige underlevrandører til den grønne bilindustri forudsætter det dog, at de kan konkurrere med deres udenlandske konkurrenter, der også har stort fokus på det enorme indtjeningspotentiale, der ligger i den grønne omstilling af bilparken.

I den sammenhæng spiller særligt to rammevilkår en stor rolle i forhold til danske virksomheders konkurrencedygtighed.

Den vigtigste blandt disse er virksomhedernes mulighed for at investere i den forskning og udvikling, der er afgørende for at få andel i det store vækstpotentiale i fremtidens højteknologiske grønne bilindustri.

I den sammenhæng spiller særligt fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger (’FoU’) en vigtig rolle. På samme måde er virksomhedernes mulighed for at opnå skattekreditter og gunstige afskrivningsregler for investeringer i FoU afgørende for, at skattesystemet understøtter de investeringer i fremtidens løsninger, som underleverandørerne er afhængige af for fortsat at have andel af i globale indtjening.

På den baggrund er det bekymrende, at Danmark allerede i dag ligger i den tunge ende, når man ser på skattebegunstigelser af virksomhedernes FoU-omkostninger.

Således bruger regeringerne i store bilproducerende lande som Frankrig, Storbritannien og Italien op til 10 gange flere midler end den danske regering på at fremme forskning og udvikling i landenes virksomheder.

Anm.: Skattebegunstigelser dækker bl.a. over overnormale fradrag for FoU-omkostninger (FoU-fradrag), skattekreditter for FoU-omkostninger og mere gunstige afskrivningsregler mv. Der er anselig forskel på, hvordan begunstigerlserne er sammensat i de enkelte lande.
Kilde: OECD, 2019 OECD R&D tax incentive country profiles, 2019 og DI-beregninger.

Derfor er det afgørende, at Danmark forbedrer sin dårlige placering i den internationale konkurrence om den bedste forskning og udvikling. Dette kunne f.eks. ske ved at fastholde den midlertidige forhøjelse af FoU-fradraget til 130 pct., ved at fjerne loftet over samme eller ved at gennemføre yderligere forhøjelser i fremtiden. Derudover har DI tidligere foreslået at forhøje værdien af skattekreditterne for forskning og udvikling, så der også gives kreditter for 130 pct. af FoU-omkostningerne i underskudsgivende virksomheder.

Derudover er andre rammevilkår som en konkurrencedygtig selskabsskat og adgangen til offentligt-private samarbejde med eksempelvis universiteter afgørende for, at de højteknologiske danske virksomheder, der er underleverandører til bilindustrien kan fastholde momentum i den internationale konkurrence om det store potentiale, der ligger i den grønne omstilling af bilparken.

Metode

DI’s skøn for den forventede udvikling i beskæftigelsen i den grønne bilbranche bygger på en række centrale forudsætninger, som har afgørende betydning for det forventede antal arbejdspladser.

I første instans skønner DI, at de virksomheder, der er underleverandører til den grønne bilindustri beskæftiger ca. 4.000 fuldtidspersoner i 2020. Det bygger bl.a. på en rundspørge blandt et udvalg af DI’s medlemmer, samt på tidligere rapporter, som anslår antallet af beskæftigede i den samlede danske bilindustri til 7.000 fuldtidspersoner.2

Herfra har DI – bl.a. på baggrund af rapporter fra Det Internationale Energiagentur og Deloitte – skønnet en forventet udviklingen i indtjeningsmulighederne ved salget af grønne biler (dvs. elbiler og plug in-hybridbiler). Skønnet på 35.000 arbejdspladser bygger derfor på en fremskrivning af den nuværende beskæftigelse i industrien med udgangspunkt i udviklingen i den globale indtjening, dog kalibreret for hvilke produktkategorier, de danske virksomheder producerer i dag, samt en antagelse om en løbende grad af automatisering, der dæmper udviklingen i antallet af arbejdspladser.

I scenariet hvor den danske konkurrencekraft antages forværret forudsættes det bl.a., at de relevante danske virksomheder alene formål at fastholde deres nuværende indtjeningsgrad nominelt. Det vil sige, at der fortsat vil være en mindre stigning i indtjeningen og antallet af arbejdspladser i branchen i takt med at verdensmarkedet for elbiler stiger. Dog vil de danske virksomheders andel af det samlede verdensmarked falde relativt til virksomheder i andre lande, idet det antages, at disse virksomheder oplever en vækst svarende til en fastholdelse af deres nuværende relative markedsandel.

Disse antagelser bygger bl.a. også på rapporter fra Deloitte og er i sagens naur behæftet med stor usikkerhed. Scenariet tjener derfor blot som en illustration af den forventede udvikling i antallet af arbejdspladser i branchen, hvis de danske virksomheder ikke formår at fastholde deres relative markedsandel indenfor de produktkategorier, hvor de er aktive i dag.

Der tages i analysen ikke højde for beskæftigelsen i de dele bilindustrien, der ikke påvirkes direkte af den grønne omstilling af bilparken (f.eks. produktion af bremser, sikkerhedsudstyr mv.). Der tages heller ikke højde for mindre aktivitet omkring underleverancer, der specifikt vedrører leverancer til traditionelle køretøjer. Ligeledes tages der ikke højde for følgevirknig af, at produkter brugt i bilindustrien vil kunne skabe indtjening i andre brancher (fx elmotorer brugt i skibe eller fly).


 

Noter

  1. ^ Bureau Veritas, 2017 og DI-beregninger.
  2. ^ Se bl.a. ”Elbiler og smart grid – perspektiverne for grøn vækst og beskæftigelse” Deloitte, 2011.

Relateret