DI Analyser Analyser

Virksomhederne er motoren i dansk økonomi – derfor skal vi passe på dem

De danske virksomheder og deres medarbejdere bidrog med over 580 mia. kr. til statskassen i 2019. For det beløb kan man finansiere hele sundhedsvæsenet, folkeskolen, og samfundets pleje af bl.a. børn, ældre, handicappede samt resten af det offentlige forbrug. Hvert år. Skal dette fortsætte, er der brug for gode erhvervsvilkår.

Der er over 200.000 skattepligtige virksomheder i Danmark. De er lige så forskellige, som de er mange, men hver især bidrager de med arbejdspladser, varer og services til gavn for både den enkelte dansker og kunder i udlandet. Derudover bidrager de med skatte- og afgiftsindtægter fra lønudbetalinger, overskud og investeringer mv.

Anm.: Den private sektor er opgjort ekskl. branchen boligbenyttelse. Kilde: ADAM og DI-beregninger.

Salget af virksomhedernes produkter og services i udlandet genererer milliarder af eksportindtægter, som samtidig giver mulighed for, at danskerne kan importere forbrugsvarer fra hele verden. Dermed er virksomhederne på flere måder grundlaget for, at vi kan finansiere vores velfærdssamfund.

Der er i den forbindelse ofte stort fokus på virksomhedernes selskabsskattebetaling, som i 2019 udgjorde cirka 71 mia. kr. Selskabsskatten er imidlertid langt fra virksomhedernes eneste eller endda væsentligste skattebidrag. Den aktivitet, som blev skabt af danske virksomheder og deres medarbejdere i 2019, resulterede således i et samlet bidrag til statskassen på over 580 mia. kr.1 Bidraget kommer både fra skatter og afgifter, der pålægges virksomhederne og deres produktion samt fra skatter af medarbejdernes lønninger og de indirekte afgifter af deres forbrug i danske butikker.

580 mia. kr. svarer til omtrent halvdelen af de midler, der hvert år bruges i den offentlige sektor – eller stort det samme som hele det offentlige forbrug. Den anden halvdel af det offentlige budget hidrører fra bl.a. beskatning af produktionen i den offentlige sektor, skat af offentlige ydelser samt fra udbytter og kursgevinster af private husholdningers opsparing, der ligeledes beskattes.

Udover at bidrage til statskassen skaber virksomhederne også pri-vate arbejdspladser overalt i landet. På landsplan skabte virksom-hederne gennem deres aktiviteter i alt knap 1,6 mio. fuldtidsjob i 2019. Og de leverer således afgørende bidrag til små og store lokal-samfund i hele landet og den offentlige service, som kommunerne kan levere.

Det er dog ikke blot virksomhedernes bidrag, der er afgørende for, at velfærdsstaten kan fungere. Det går også den anden vej.

Velfærdsstaten er med til at skabe grundlaget for, at virksomhederne har adgang til dygtige medarbejdere med gode uddannelser, god infrastruktur på tværs af landet, mv. Det er med til at sikre, at de danske virksomheder står stærkere i den internationale konkurrence. Og som det seneste år har vist, har eksempelvis et stærkt sundhedsvæsen og gode muligheder for økonomisk understøttelse, hvis man bliver fyret haft en afgørende betydning for, at dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere indtil nu er kommet bedre igennem corona-krisen, end det har været tilfældet i mange andre lande.

Virksomhederne bidrager på flere måder

Foruden selskabsskatten – som betales af virksomhedernes overskud, før overskuddet eventuelt udbetales til aktionærerne – betaler virksomhederne forinden en række øvrige skatter og afgifter. Det gælder eksempelvis afgifter af den energi, der anvendes i produktionen, ejendomsskatter, bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion mv.

De samlede indirekte skatter og afgifter betalt af virksomhederne i den private sektor var på godt 61 mia. kr. i 2019.2 Fradrages subsidier til løntilskud, tilskud fra EU mv. på 21 mia. kr., udgjorde nettobeløbet således lidt over 40 mia. kr.

Nogle virksomheder betaler også skat af deres overskud i form af kulbrinteskat eller – i det omfang aktiviteten ikke er organiseret som et selskab – som indkomstskat fra selvstændige erhvervsdrivende. Herudover er virksomhedernes investeringer pålagt indirekte skatter og afgifter som f.eks. registreringsafgift, told og moms. I 2019 udgjorde øvrige skatter og afgifter af virksomhedernes kapitalapparat og fra selvstændige erhvervsdrivende cirka 60 mia. kr.

Uanset om virksomhederne har overskud eller ej, udbetales der løn til medarbejdere, som er ansat i det private erhvervsliv. I 2019 blev der udbetalt 824 mia. kr. i løn mv. til medarbejdere i den private sektor.3 Lidt under halvdelen af dette beløb ender på et tidspunkt i statskassen – enten som arbejdsmarkedsbidrag, direkte indkomstskat eller indirekte afgifter, når lønningerne bruges i de danske butikker. 411 mia. kr. af det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor kommer fra beskatning af virksomhedernes lønudbetalinger.

Virksomhederne er ikke en uudtømmelig brønd

Hvis virksomhedernes milliardbidrag fortsat skal danne grundlag for en stor del af den fælles offentlige velfærd, er det afgørende at sikre, at de får de bedst mulige rammer for at investere, skabe arbejdspladser og opnå overskud, der kan give skatteindtægter.

Derfor er det også afgørende, at erhvervslivet bidrag til statskassen, i form af ikke mindst skatter og afgifter, ikke bliver set som en uudtømmelig brønd, der kan finansiere alle politiske ønsker. Beskattes virksomhederne for hårdt, kan deres konkurrencekraft i forhold til udlandet blive så udfordret, at det på sigt vil medføre tabte arbejdspladser, flere røde bundlinjer og færre investeringer. Med det resultat, at virksomhedernes bidrag til statskassen bliver langt mindre end de godt 580 mia. kr., de bidrager med i dag.

I den sammenhæng er det bekymrende, at en opgørelse over de gennemførte og aftalte skattetiltag siden den nuværende S-regerings tiltrædelse viser en klar tendens til, at beskatning af erhvervslivet ofte er den første finansieringskilde, man tyer til, når der skal findes penge til regeringens politiske prioriteringer.

Som finansieringskilde i regeringens første finanslov indgik bl.a. en forhøjelse af arveafgiften for generationsskiftende virksomheder og en stigning i beskatningen af firmabiler. Og i forbindelse med aftalen om ret til tidlig pension (”Arne-pension”) blev der bl.a. aftalt en særlig høj selskabsskat på den finansielle sektor og en ny skat på erhvervsejendomme.

Siden regeringens tiltrædelse er der således blevet indført syv nye erhvervsskatter og forhøjet yderligere 12 erhvervsrelaterede skatter og afgifter.4 Samtidigt er der reelt kun gennemført tre lempelser, hvoraf den ene – forhøjelsen af virksomhedernes fradrag for omkostninger til forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU-fradraget)– er midlertidigt og forventes at blive tilbagerullet ved udgangen af 2022.5

Samlet set forventes konsekvensen af regeringens tiltag at være, at virksomhedernes skatte- og afgiftsbyrde stiger med godt 9 mia. kr., hvilket opvejes af cirka 0,1 mia. kr. i varige lettelser.

Anm.:Skatteændringerne er opgjort i umiddelbar effekt. Der medregnes kun tiltag, der har effekt i 2025. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger

Denne udvikling skal samtidig ses i lyset af, at Danmark i forvejen er blandt de lande i verden, hvor det samlede skattetryk er højest. Således har kun Frankrig et højere skattetryk end Danmark.

Kilde: OECD. Anm.: Data fra Australien og Japan er fra 2017.

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (ADAM-modellen). Der tages udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion i den private sektor – før denne pålægges moms og andre indirekte afgifter – per definition kan inddeles i fire overordnede komponenter: 1) forbrug i produktion, 2) indirekte ikke-varetilknyttede skatter, 3) aflønning af medarbejdere samt 4) aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

For hver af de fire komponenter beregnes de afledte skatter og afgifter. De består af henholdsvis indirekte skatter og afgifter pålagt input, som virksomhederne anvender i produktionen, indirekte ikke-varetilknyttede skatter betalt af virksomhederne, skatter og afgifter af løn, som medarbejderne i virksomhederne modtager (og forbruger) og skatter og afgifter af indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Analysen fokuserer særskilt på den private sektor opgjort ved den samlede produktion i ADAM fratrukket produktionen i brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester. Herudover benyttes en række fordelingsnøgler baseret på andre datakilder, der anvendes til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter. Det gælder bl.a. i forhold til fordelingen af indirekte skatter og afgifter der pålægges virkhedernes input i produktionen, beskatning af lønindkomst for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende samt selskabsskat.

Med udgangspunkt i denne metode beregnes det samlede skattebidrag fra virksomhederne og deres medarbejderes aktiviteter i den private sektor i 2019 til at udgøre i alt 582 mia. kr. Det er i den forbindelse værd at fremhæve, at det ikke er alle skatteindtægterne, der endte i statskassen i 2019, da dele af forbruget og beskatningen heraf først vil finde sted i de efterfølgende år. For at kunne opgøre det samlede skattebidrag af aktiviteten i den private sektor i et givet år, har vi derfor henført betalingen af skatter og afgifter til det år, hvor skatteindtægterne er blevet skabt.


 

Noter

  1. ^Det er ikke alle skatteindtægterne, der endte i statskassen i 2019, da dele af forbruget og beskatningen heraf først finder sted i de efterfølgende år. For at kunne opgøre det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor i et givet år har vi henført skattebetalingerne til det år, hvor skatteindtægterne er blevet skabt.
  2. ^Er opgjort ekskl. branchen boligbenyttelse. Havde det været muligt at udskille varetilknyttede subsidier, inkl. PSO-tilskud til produktion af vedvarende energi, ville skattebidraget have været endnu større.
  3. ^Ekskl. branchen boligbenyttelse
  4. ^De seks nyindførte skatter dækker over henholdsvis en registreringsafgift på fly, afgifter på PVC-folier, en afgift på PVC og ftalater, lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, en særlig høj selskabsskat for den finansielle sektor, et nyindført loft over fradrag for høje lønninger og en kilometerbaseret vejafgift. Forhøjelserne dækker bl.a. over en forhøjet arveafgift på generationsskiftende virksomheder, forhøjet afgift på emballage, engangsservice mv.
  5. ^Det blev oprindeligt aftalt, at det forhøjede fradrag skulle virke frem til 2022. Med aftalen om grøn skattereform fra 8. december 2020 blev det imidlertid aftalt, at den midlertidige forhøjelse af fradraget også skal gælde i 2022.

Relateret