DI Analyser Analyser

DI prognose: Nedlukning fører til ny nedtur

Både herhjemme og i udlandet ser vi nye nedlukninger, som fører til nye fald i den økonomiske aktivitet. Der er dog tegn på, at effekten bliver mindre end under første nedlukning, og vaccinerne giver håb om en ret hurtig genåbning af økonomierne. Alligevel ventes dansk økonomi blot at vokse med 1,5 procent i 2021, hvorefter væksten vil tiltage i 2022.

Dansk økonomi står midt i en ny tilbagegang i 1. kvartal af 2021. Nedlukningen af store dele af detailhandlen, serveringssteder og de liberale erhverv indskrænker danskernes forbrugsmuligheder og sender privatforbruget i bakgear. Lignende restriktioner i udlandet og rejserestriktioner giver tilsvarende et dyk i eksporten.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Først når restriktionerne lempes igen, kan vi få det ventede opsving i økonomien. Vaccinerne er ved at blive rullet ud til danskerne, og sammen med aftagende smittetal ventes en gradvis genåbning i løbet af foråret. Vi venter på denne baggrund relativt stærk vækst i 2. og 3. kvartal som følge af opsparede forbrugsmuligheder og genetablering af kontakten til vigtige eksportmarkeder.

Efter en tilbagegang på 3,7 pct. sidste år skønnes dansk økonomi at vokse med 1,5 pct. i 2021 og 2,8 pct. i 2022. Det vil betyde, at beskæftigelsen i 2021 samlet set vil ligge 27.000 højere end i 2020. I løbet af 2022 forventes en beskæftigelsesfremgang på yderligere 37.000 personer. Der er dog enormt stor usikkerhed. Hvis vaccinerne forsinkes, eller vi rammes af nye mutationer af coronavirussen, som vaccinerne ikke virker imod, så udskydes lempelserne af restriktioner imidlertid, og der vil gå længere tid inden, vi kan genrejse væksten i økonomien.

 

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Virksomhederne håber på en snarlig genåbning. På trods af mere vidtgående restriktioner og en længere nedlukning end sidste forår er erhvervstilliden ikke faldet nævneværdigt. Det samme gør sig gældende for forbrugertilliden1 . Dette vidner om, at virksomheder og forbrugere begynder at kunne skimte lys for enden af tunnelen. Først skal vi dog igennem 1. kvartal, hvor virksomhederne i DI’s Virksomhedspanel skønner, at omsætningen samlet set vil være 85 mia. kr. lavere end i 1. kvartal året før, hvor det dog skal erindres at aktiviteten først faldt i slutningen af 1. kvartal 20202 .

Der er dog stor forskel på tværs af brancher. Detailhandelen vil samlet set hurtigt komme tilbage, godt hjulpet af forbrugernes store opsparing og udbetaling af feriepenge. Forbrugssammensætningen er dog ændret væsentligt lige som indkøbsmønstrene. En række serviceerhverv vil formentlig mærke krisens effekter længe endnu. Det gælder ikke mindst serviceområdet, hvor kunderne i et stykke tid endnu fortsat skal undgå aktiviteter med store forsamlinger. Genåbningen vil forventeligt også komme for sent til at eksempelvis rejsebranchen og koncertarrangører kan nå at etablere et fyldestgørende program for anden halvdel af 2021.

Kilde: Nets Denmark A/S via Nationalbanken

Vi skønner, at nedturen bliver mindre markant i 1. kvartal 2021 end i 2. kvartal 2020. Det flugter også med virksomhedernes vurderinger i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. Mange virksomheder er bedre forberedte denne gang, og derfor har langt færre virksomheder en meget pessimistisk vurdering end sidste forår.

Første del af coronakrisen har løftet virksomhedernes digitale kompetencer. Virksomhederne og deres medarbejdere er blevet bedre til at arbejde hjemmefra, mens mange virksomheder også har fået bedre styr på deres online salgskanaler. Og mange flere forbrugere har taget online salgskanaler i anvendelse. Det er således blevet nemmere at holde virksomhedens produktion og salg kørende på trods af nedlukningen.

Virksomhederne har samtidig bedre kunnet forudse 2. bølge og har dermed kunnet sørge for tilstrækkelige lagerbeholdninger. I første bølge lukkede mange virksomheder i udlandet desuden helt ned. Det brød virksomhedernes forsyningskæder og reducerede samtidig efterspørgslen fra udlandet. De samme tendenser ses heldigvis ikke i denne nedlukning, hvor virksomheder i udlandet fortsat er åbne.

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Rejserestriktioner svækker eksporten

Det er utrolig vigtigt for dansk eksport, at virksomhederne i udlandet fortsat holder åbent, da vi har mange underleverancer til industri, engroshandel og byggeri på eksportmarkederne.

De kraftigt skærpede rejserestriktioner er derimod en stor hæmsko for danske eksportvirksomheder. Rejserestriktionerne rammer især luftfarten og turistindtægterne hårdt. Men mange andre virksomheder er også negativt påvirket af rejserestriktionerne. Virksomhederne har svært ved at få sælgere, teknikere og montører til udlandet og hjem igen eller få vandrende medarbejdere på arbejde, og det gør det vanskeligt at hente og afslutte ordrer. I januar viste resultater fra DI’s Virksomhedspanel, at virksomheder der er
påvirket af rejserestriktioner i gennemsnit også har den største nedgang i omsætningen i 1. kvartal.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Eksporten har været hårdt ramt af coronakrisen. Sidste år faldt eksporten med 110 milliarder kroner, svarende til lidt over otte pct. i løbende priser. Eksporten tager et nyt dyk i vintermånederne og forventes først at stige igen, når der bliver åbnet mere op, hvilket vi forudsætter vil ske i løbet af foråret. 2021 starter fra et meget svagt udgangspunkt, og derfor er der desværre ikke udsigt til mere end tre pct. fremgang i eksporten i 2021 efterfulgt af en vækst på cirka syv pct. i 2022. Først i sidste halvdel af 2022 vil eksporten være tilbage på samme niveau som før corona.

Vareeksporten er kommet bedst igennem coronakrisen og vil hurtigst komme tilbage på før-krise-niveauet. Vores store eksport af medicin og fødevarer har været med til at holde hånden under vareeksporten. Tjenesteeksporten har længere vej tilbage til normale niveauer. Det gælder ikke mindst turistindtægterne, som sidste sommer faldt til det laveste niveau i 30 år. Selv om vi venter en gradvis genåbning i løbet af 2021, vil den komme for sent til at bringe turismen tilbage på sammen niveau som før corona allerede i år. Det vil formentlig først ske hen mod udgangen af 2022.


Privatforbruget er ramt af nedlukningen

Den anden nedlukning har lagt omfattende restriktioner på danskernes private forbrug. Køb af varer og tjenester fra udvalgsvarebutikker, liberale erhverv og oplevelsesindustri er slået kraftigt tilbage siden den nye nedluknings første trin i starten af december.

Tal for kortomsætningen fra Danmarks Nationalbank på baggrund af indberetninger fra Nets Danmark A/S tyder dog på, at danskernes forbrug er faldet omkring 10 procentpoint mindre under anden nedlukning end under den første nedlukning sidste år. Det tyder på, at danskerne har vænnet sig til at handle mere online i en tid, hvor mange forretninger er lukket. Det er samtidig et tegn på, at danskerne fortsat tør bruge penge og ikke er nervøse over krisens langvarige effekter på privatøkonomien. Forbrugernes vurdering af privatøkonomien og dansk samfundsøkonomi på den lidt længere bane er gået mindre tilbage under anden nedlukning end under den første nedlukning. Det vurderes derfor, at privatforbruget bliver mindre ramt af anden nedlukning, selv om restriktionerne er endnu hårdere.

Trods de økonomiske udfordringer for flere erhverv er husholdningernes privatøkonomi samlet set stadig i fin gænge. Oven på coronachokket sidste forår er både boligpriser og aktiekurser gået raskt frem, mens kompensationsordninger til lønmodtagere og selvstændige har holdt hånden under husholdningers indkomster. Ved udgangen af 3. kvartal 2020 er boligpriserne steget med 3,8 pct. sammenlignet med samme tidspunkt året før, mens husholdningernes finansielle nettoformue er vokset med 5,5 pct. over samme periode. Husholdningernes disponible indkomster er siden sidste år steget med 2,0 pct. i løbende priser.

Anm.: Husholdninger dækker både over husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger.

Kilde: Eurostat, Danmarks Nationalbank samt Danmarks Statistik

Danskernes høje opsparing under krisen giver sammen med udbetaling af de sidste to ugers indefrosne feriepenge ultimo marts grundlag for stærk genopretning af privatforbruget i takt med de kommende måneders udrulning af vaccinationer og genåbning af samfundet. Vi venter derfor, at privatforbruget i anden halvdel af 2021 er tilbage på samme niveau som før krisen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Private investeringer vil stige i de kommende år

Siden coronakrisen ramte, har høj usikkerhed holdt investeringerne tilbage både herhjemme og i udlandet. Indtil videre har det primært påvirket virksomhedernes investeringer i materiel såsom transportmidler og maskiner, der hurtigere kan sættes på pause end f.eks. større bygge- og anlægsprojekter, hvor investeringerne typisk reagerer med en vis forsinkelse. Faldet har dog været mindre end frygtet, og i efteråret blev en del af det tabte vundet tilbage3.

De seneste omfattende nedlukninger og udsigten til lav vækst i udlandet betyder dog, at nogle virksomheder ud fra et forsigtighedsprincip og risikoen for at komme til at mangle kapital vil holde igen og udskyde deres materielinvesteringer. De afdæmpede investeringsforventninger afspejles blandt andet i en undersøgelse blandt DI’s medlemmer, som viser, at virksomhederne trådte ind i 2021 med blandede investeringsforventninger, og at mange SMV’er venter at måtte træde på bremsen, når det gælder nye investeringer.4

Erhvervsinvesteringerne understøttes fremadrettet af den forventede genopretning af økonomien. Herudover er der indført et investeringsvindue, som er en del af aftalen om Grøn Skattereform, og som indebærer, at afskrivningsgrundlaget for private investeringer i driftsmidler øges med 16 pct. frem til udgangen af 2022. Dette vil bidrage til, at investeringsaktiviteten vil begynde at stige igen, når den økonomiske situation bedres.

De samlede erhvervsinvesteringer (ekskl. skibe) ventes at stige med 1,4 pct. i 2021 efter et fald i 2020 på 2,3 pct. I 2022 ventes yderligere fremgang i erhvervsinvesteringerne (ekskl. skibe) på 4,0 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Virksomhedernes investeringer i materiel (ekskl. skibe) ventes at stige 1,8 pct. i 2021 for derefter at stige med yderligere 4,7 pct. i 2022. Udsigten til fornyet vækst gælder investeringer i maskiner og transportmidler, som faldt ret kraftigt i forbindelse med coronakrisen. Virksomhedernes investeringer i den digitale omstilling samt forskning og udvikling (FoU) blev styrket under nedlukningerne i foråret 2020, hvor digitale arbejds- og mødeformer blev mere udbredt i store dele af erhvervslivet, og der har været tiltagende efterspørgsel på online salgskanaler.5

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes at stige med 0,5 pct. i 2021 og 2,8 pct. i 2022. Investeringer inden for forsyningsområdet og påbegyndelsen af Femern Bælt-forbindelsen ventes at bidrage positivt til investeringerne i 2021 og fremefter. Mange virksomheder vil dog være tilbageholdende med at involvere sig i nye byggeprojekter, før coronakrisen er slut. I 2022 ventes det dog, at de private erhverv vil øge investeringerne for at indhente investeringsefterslæbet fra de foregående to år.

Der har været rekordhøj handelsaktivitet på boligmarkedet i 2020, og tendensen forventes også at fortsætte i 2021. Boligejerne er generelt godt rustede med store friværdier, og der er udsigt til fortsat lave renter, hvilket stimulerer renoveringsaktiviteten.

Fordoblingen af BoligJobordning i 2021 vil også have effekt på den private renoveringsaktivitet, og flere boligejere vil formodentlig fremrykke planlagte energieffektiviseringer for at benytte sig af ordningen. Frigivelsen af de indefrosne feriepenge og manglende muligheder for udlandsrejser kan desuden betyde, at en del af familiernes normale rejsebudget vil blive anvendt på boligforbedringer.

Boliginvesteringerne støttes også af Grøn Boligaftale fra maj 2020. Renoveringen af almene boliger finansieret af Landsbyggefonden vil ligeledes slå igennem på aktiviteten i 2020 og fremefter6.

Boliginvesteringerne ventes på den baggrund samlet set at stige med 4,9 pct. i 2021 og 3,1 pct. i 2022.


Høj offentlig forbrugsvækst i 2021

Selvom der fra politisk side blev planlagt med en relativt høj realvækst i det offentlige forbrug i 2020, ser det ikke ud til, at der var en nævneværdig vækst sidste år. Det skal navnlig ses i lyset af hjemsendelser af offentlige medarbejdere, som ikke har været i stand til at arbejde hjemmefra. Samtidig tyder det på, at det offentlige varekøb i slutningen af 2020 ikke har været så højt som planlagt. Samlet set skønnes en lille realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2020.

Med finansloven for 2021 er der udsigt til en høj vækst i det offentlige forbrug. Sammen med et stort indkøb af materialer til bekæmpelse af coronaepidemien, herunder vacciner, trækker det i retning af et højere offentligt forbrug. I modsat retning trækker nye hjemsendelser i 1. kvartal. Samlet set skønner vi en vækst på 1,7 pct. i 2021. I 2022 følger vores prognose Finansministeriets forventning om en vækst på -0,3 pct.

I 3. kvartal 2020 udgjorde den offentlige beskæftigelse 833.000 personer, hvilket er en lille stigning på ca. 1.800 personer siden 3. kvartal 2019. Bagved den mindre stigning ligger dog et fald på 3.800 personer fra 3. kvartal 2019 til bunden i 2. kvartal 2020, hvor flest offentligt ansatte var hjemsendt. Vi forventer, at den of-fentlige beskæftigelse retter sig op efter hjemsendelserne til et niveau på omkring 833.000 i 2021 og ca. 835.000 i 2022.

Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

De offentlige investeringer skønnes at være steget med 9,8 pct. i 2020. Den høje vækst skal bl.a. ses i lyset af, at kommunerne og regionerne har fået frit lejde til at gennemføre anlægsprojekter i 2020. I 2021 og 2022 skønner vi en vækst på 4,8 og 4,1 pct.

Import og betalingsbalance

Når økonomien lukkes ned, ser vi nogle store udsving i importkvoten idet huslejer, forsikringer mv. fortsat skal betales, mens en række forretninger, der i høj grad sælger importerede produkter, er nedlukket.

Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Når økonomien åbnes igen, er der dog tegn på, at den hjemlige efterspørgsel efter importerede goder hurtigt retter sig igen. Dette så vi tydeligt i efteråret, inden fornyede nedlukninger satte ind. Når der åbnes op igen til foråret, venter vi derfor igen at se en genopretning af importen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Mange lande, ikke mindst i Europa er ramt væsentligt hårdere af coronakrisen end Danmark. Dermed svækkes eksporten mere end importen, hvilket fører til en ret væsentlig reduktion af overskuddet på betalingsbalancen. Der vil dog fortsat være tale om betydelige overskud.

Arbejdsmarkedet

I februar sidste år blev der registreret det højeste antal beskæftigede lønmodtagere nogensinde med 2.801.000 personer. Frem til maj måned, under den første nedlukning, faldt lønmodtagerbeskæftigelsen til 2.723.000 personer.

Sidenhen er beskæftigelsen steget igen til et niveau omkring 2.780.000 personer i november, som er den seneste måned, der er beskæftigelsestal for. Udviklingen i beskæftigelsen i december og i 1. kvartal 2021 skønnes at blive påvirket negativt af de omfattende restriktioner, der nu gælder.

Coronakrisens slag til arbejdsmarkedet ville have været langt kraftigere, hvis det ikke havde været for lønkompensationsordningen, som omfattede omkring 250.000 personer, da ordningen var mest benyttet i foråret 2020

Under den nuværende generelle nedlukning er kompensationsordningerne blevet genindført i fuldt omfang, men der findes endnu ikke officielle tal for, hvor mange personer, der nu er på lønkompensation. Tal fra DI’s Virksomhedspanel indikerer, at DI’s medlemmer bruger ordningen i et omfang, der svarer til omtrent det halve af situationen i det tidlige forår, hvor ordningen var mest udbredt. Personer på lønkompensation bliver fortsat regnet for beskæftigede, da de modtager løn fra arbejdsgiveren på samme måde, som de hele tiden har gjort.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Den positive udvikling i beskæftigelsen efter coronakrisens første genåbning bremsede op hen mod slutningen af 2020. I 1. kvartal 2021 forventes beskæftigelsen at falde som følge af den anden omfattende nedlukning. Beskæftigelsen forventes dog derefter at stige i resten af 2021 i takt med genåbningen. Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen i 2021 samlet set ligge 27.000 højere end i 2020. I løbet af 2022 forventes en beskæftigelsesfremgang på yderligere 37.000 personer. Dermed vil vi i løbet af 2022 komme op på et højere beskæftigelsesniveau end før coronakrisen indtraf.

Coronakrisen førte til en stigning i ledigheden fra 3,6 pct. i februar 2020 til 5,5 pct. i maj for så at falde igen. Med en støt faldende ledighed syv måneder i træk, befandt ledighedsprocenten sig på 4,4 pct. i december, som er den seneste måned, der findes officielle ledighedstal fra. Udviklingen fra 3,6 pct. til 4,4 pct. svarer til en stigning på cirka 22.000 personer (målt i fuldtidspersoner). På trods af den faldende ledighed er den aktuelle ledighedsprocent fortsat oppe på et niveau, der før coronakrisen ikke er set højere siden 2015.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Foruden de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik har
Beskæftigelsesministeriet gennem hele krisen offentliggjort daglige tal for hvor mange ledige, der er tilmeldt.7 Tallene giver et langt mere aktuelt billede af udviklingen i ledigheden. Pr. 4. februar 2021 lå ledigheden 40.000 personer højere end samme dato sidste år.

DI forventer, at ledigheden (brutto) for hele 2021 vil ligge 6.000 under niveauet for 2020. I 2022 forventes ledigheden at falde med yderligere 13.000 personer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 14.000 personer i 2021 og en yderligere udvidelse af arbejdsstyrken på 22.000 personer i 2022. Udviklingen trækkes i positiv retning af senere tilbagetrækning som følge af forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen såvel som øget anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Coronakrisen giver en midlertidig stigning i den strukturelle ledig-hed, mens aftalen om ret til tidlig pension forventes at påvirke arbejdsstyrken negativt fra 2022 og frem.

Prognosen er udarbejdet af:

  • Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908
  • Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912
  • Chefanalytiker Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863
  • Chefkonsulent Nura Deveci, nnd@di.dk, 7216 0185
  • Konsulent Johan Mathiesen Dam, jomd@di.dk, 3377 4873
  • Konsulent Nicolaj Nyholm, niny@di.dk, 3377 3948
  • Fagleder Thomas Klintefelt, thok@di.dk, 3377 3367
  • Konsulent Jacob Hangaard, jaha@di.dk, 7216 0275
  • Skatteøkonom Bo Sandberg, bsa@di.dk, 7216 0142

SÅDAN HAR VI GJORT

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

Det er i prognosen antaget, at der sker en gradvis genåbning hen over foråret. Detailhandlen og de liberale erhverv ventes at være blandt de første der kan genåbne, dog med fortsatte krav til afstand, mundbind og antal gæster. Barer, natklubber, store koncerter og festivaler vil formentlig først åbne til sommer, når hele befolkningen er blevet vaccineret. Forsinkelser i leveringen af vacciner, stigende smittetal og nye smitsomme virusvarianter kan forsinke genåbningen.

Prognosen er færdigredigeret fredag den 5. februar 2021.


 

Noter

  1. Det er værd at bemærke, at data til både forbruger- og erhvervstilliden er indsamlet inden det blev offentliggjort, at de gældende restriktioner forlænges frem til den 28. februar.
  2. DI Analyse: "Erhvervslivets omsætning dykker kraftigt", januar 2021.
  3. I marts 2020 angav 40 pct. af besvarelserne i DI's Virksomhedspanel, at virksomhederne havde besluttet at udskyde investeringer mens endnu flere overvejede at gøre det. Trods dette faldt investeringerne kun med knap 8 pct. i 2. kvartal.
  4. DI Analyse (2021): "Ny coronabølge dæmper virksomhedernes investeringslyst".
  5. DI-analyse (2021): "B2B e-handelsanalyse - virksomhedernes salg 2020".
  6. Med Grøn Boligaftale 2020 blev der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af almennyttige boliger frem mod 2026. Aftalen skønnes at medføre et ekstra investerings-afløb på henholdsvis 3,6 mia.kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021
  7. Tallene er i modsætning til tallene fra Danmarks Statistik ikke angivet i fuldtidspersoner og de er heller ikke sæsonkorrigerede.

Relateret