DI Analyser Analyser

Små virksomheder er mindre tilfredse med den lokale erhvervsvenlighed end større

Små virksomheder er mindre tilfredse med den kommunale erhvervsvenlighed end større, især øst for Storebælt. Ikke overraskende topper de jyske kommuner derfor virksomhedernes vurderinger af den lokale erhvervsvenlighed. Af de ti kategorier, som kommunerne bliver målt på, står infrastruktur øverst på virksomhedernes ønskeseddel til bedre lokale vækstvilkår, men også bedre kommunal sagsbehandling prioriteres højt.

To ud af tre virksomheder med over 20 ansatte er tilfredse eller meget tilfredse med kommunernes erhvervsvenlighed, mens samme vurdering findes hos godt hver anden, svarende til 55 procent, af de små virksomheder.

Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2020 samt Lokal Erhvervsvenlighed 2021.

Tilfredsheden blandt mellemstore og store virksomheder er dermed på niveau med sidste år. Faktisk er mængden af mellemstore og store virksomheder, der er meget tilfredse med de lokale erhvervsvilkår, steget til 20 procent i år mod 16 procent sidste år. Hos de små virksomheder er andelen af meget tilfredse også steget. Stigningen i andelen af meget tilfredse bliver dog overskygget af faldet i andelen af tilfredse, så tilfredsheden med den lokale erhvervsvenlighed blandt de små virksomheder er lavere i år sammenlignet med året før. Udviklingen forstærker dermed tendensen fra tidligere års undersøgelser, at virksomhedernes tilfredshed stiger i takt med virksomhedsstørrelsen.

Det er lidt paradoksalt, at en stigende andel af virksomhederne er meget tilfredse, mens den samlede mængde af tilfredse og meget tilfredse virksomheder falder. Andelen af tilfredse virksomheder falder altså. Udviklingen kan tyde på, at kommunerne har prioriteret en øget indsats for udvalgte virksomheder, mens andre virksomheder er faldet i baggrunden. To områder, hvor de små virksomheder er markant mindre tilfredse er i kategorierne, kommunernes sagsbehandling samt dialogen med de lokale virksomheder. Her er der en kløft på 15 procentpoint i tilfredsheden med kommunernes indsats mellem de små virksomheder og så de mellemstore og store virksomheder.

Kilde: Lokal Erhvervsvenlighed 2021.

På andre områder - som det kommunale vejnet, bredbånds- og mobildækning samt niveauet af de kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer - findes der ikke den samme forskel i virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats på tværs af virksomhedsstørrelse.

Det er i hele landet, at der ses et fald i den samlede andel af tilfredse og meget tilfredse virksomheder. De største fald i andelen af tilfredse virksomheder ses i landsdelene Bornholm, København, Østsjælland og Københavns omegn.

Kilde: Lokalt Erhvevsklima 2020 og Lokal Erhvervsvenlighed 2021.

Den generelle tilfredshed med kommunen er størst i Jylland. Alle fire jyske landsdele ligger således i top med hensyn til andelen af tilfredse virksomheder.

Jyske kommuner har den bedste lokale erhvervsvenlighed

De jyske kommuner sidder derfor solidt på topplaceringerne over den bedste lokale erhvervsvenlighed i Danmark – også når der inddrages relevant statistik, yderligere svar fra virksomheder og kommunaldirektører. Ikast-Brande, Silkeborg og Hedensted indtager de tre øverste placeringer. Der er derimod ingen kommuner øst for Storebælt i top ti. Ballerup (nr. 14) og Høje-Taastrup (nr. 20) er de eneste kommuner ud af 46 kommuner fra Sjælland, der kan snige sig ind i top20.

Kilde: Lokal Erhvervsvenlighed 2021.

Hele ni jyske kommuner er at finde på de ti øverste placeringer i
Lokal Erhvervsvenlighed. Omvendt sidder Bornholm og Sjælland på
ni af de ti dårligste placerede på den samlede liste over Lokal Erhvervsvenlighed.

Dansk Industris Lokal Erhvervsvenlighed er bygget op omkring ti
kategorier. Ikast-Brande, som har den bedste placering samlet set,
har tre placeringer i top-tre. Dette overgås kun af Hedensted, som
har fem placeringer i top-tre.

Infrastruktur og transport er den eneste kategori, som domineres af de sjællandske kommuner. Otte sjællandske kommuner, herunder seks fra landsdelen Københavns omegn, ligger i top ti inden for infrastruktur og transport med Høje-Taastrup og Glostrup på de to forreste placeringer.

Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2010-2020 samt Lokal Erhvervsvenlighed 2021.

Det er ikke nyt, at kommuner på Sjælland opnår lavere placeringer end jyske kommuner i DI’s undersøgelse om de lokale erhvervsvilkår. I de elleve år, DI har foretaget undersøgelser om temaet, har gennemsnittet af de sjællandske kommuners placering altid været lavere end gennemsnittet af de jyske kommuners placering. I år er forskellen mellem jyske og sjællandske kommuners gennemsnitlige placering imidlertid den største i de tolv år, vi har lavet undersøgelsen.

Erhvervslivet prioriterer infrastruktur og arbejdskraft

Med kategorien Grøn Udvikling er det første gang, at DI i sin under-søgelse om lokale erhvervsvilkår inddrager statistik på og vurderinger af kommunernes indsats for den grønne omstilling. Området er taget med i undersøgelsen, da kommunerne kan understøtte virksomhedernes grønne omstilling – både omkring hvad og hvordan virksomheder producerer – ved at skabe grønne rammevilkår og omstille driften af kommunen i en grøn retning.

Næsten 15 procent af virksomhederne mener, at kommunerne skal prioritere en grøn udvikling for at styrke deres vækstmuligheder. Der er en tendens til, at ønsket om en højere prioritering af den grønne udvikling er højest blandt virksomheder, hvor kommunerne klarer sig dårligst i kategorien Grøn Udvikling. Det gælder blandt andet i hovedstadskommunerne.

Kilde: Lokal Erhvervsvenlighed 2021.

En større indsats for grøn udvikling er dog ikke i top af tiltag, som virksomhederne generelt efterspørger for at fremme den lokale erhvervsvenlighed. Det er derimod bedre adgang til infrastruktur og arbejdskraft. Knap hver tredje virksomhed ønsker, at deres kommune sætter flere ressourcer af til at forbedre kommunens infrastruktur. Hvert år siden 2010 har bedre lokal infrastruktur og transportforbindelser faktisk været det politikområde, som har stået øverst på virksomhedernes ønskeseddel. Området, hvor færrest virksomheder i år ønsker et større fokus, er digitale rammer.

Kilde: Lokal Erhvervsvenlighed 2021.
Anm.: Respondent har maksimalt kunne vælge to svarmuligheder.

Når der alene fokuseres på de små virksomheder, har de tilfredse og utilfredse virksomheder forskellige prioriteringer. De tilfredse små virksomheder har infrastruktur, arbejdskraft og brug af private leverandører i toppen af lokale politikområder, der kan forbedre deres vækstmuligheder.

Kilde: Lokal Erhvervsvenlighed 2021.
Anm.: Respondent har maksimalt kunne vælge to svarmuligheder.

De utilfredse eller meget utilfredse små virksomheder peger også på brug af private leverandører og arbejdskraft. Men det mest betydningsfulde tema for de utilfredse virksomheder er imidlertid sagsbehandling. Set i lyset af den tidligere omtalte lave tilfredshed med kommunernes sagsbehandling blandt virksomheder med 0 til 20 ansatte kan det tyde på, at kommunerne har et stort potentiale i forhold til at løfte de små virksomheders vurderinger af kommunernes overordnede erhvervsvenlighed ved at forbedre deres sagsbehandling.

Kort om Lokal Erhvervs-venlighed

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk, at DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

Årets undersøgelse adskiller sig fra DI’s tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.

Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.

7.770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Der er hentet statistik fra følgende offentlig tilgængelige kilder:
1. Danmarks Statistik
2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Jobindsats)
3. Beskæftigelsesministeriet
4. Indenrigs- og boligministeriet
5. Børne- og Undervisningsministeriet
6. Miljøstyrelsen
7. Kommunernes Landsforening
8. Energistyrelsen
9. Trafikstyrelsen
10. Kommunernes egne hjemmesider

93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner. Der er modtaget svar fra mindst 24 virksomheder i de 93 medvirkende kommuner.

Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

Læs mere om metode og datagrundlag her.

Relateret indhold