DI Analyser Analyser

Flere bor i byerne – på landet vokser andelen af ældre

De fleste steder i Danmark er man i nærheden af en større by, der vokser. Der bliver dog færre indbyggere i de små byområder – særligt i kommunerne i yderområderne. Her er der færre 20-64-årige, men flere ældre indbyggere. Fremgangen i de større bykommuner drives i disse år især af flere børn, en stigende levealder og øget indvandring fra udlandet – ikke af tilflytning fra de øvrige kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Når man ser på landkortet, er det tydeligt, at man de fleste steder i Danmark er i nærheden af en by med mindst 20.000 indbyggere, og som det bliver vist senere i analysen, så er det en bytype, som generelt vokser i størrelse. Det vil sige, at de fleste indbyggere i Danmark har et demografisk vækstområde i nærheden.

En af årsagerne til, at befolkningen vokser, er, at vi bliver ældre. Samlet set stiger gennemsnitsalderen for befolkningen, og det hænger sammen med, at der er en stigende andel af befolkningen, som er mindst 65 år gammel.

De steder i landet, hvor befolkningen vokser mest i størrelse, er i storbykommunerne. Her er væksten i disse år dog ikke drevet af tilflytninger fra andre kommuner, men i højere grad af et fødselsoverskud og tilflytning fra udlandet.

De små byområder i kommunerne mister befolkning

Mange steder i landet sker der en affolkning af landområderne i kommunerne, hvor befolkningen generelt er ældre end i byerne. Mens den samlede befolkning er steget med mere end fem pct. fra 2010 til 2020, så er der markante forskelle, når man ser på bystørrelser. Her ses det, at hovedstadsområdet og de største byer samt byer med 20.000-50.000 indbyggere er vokset med ca. 13 pct. Det står i skarp kontrakt til byer med 1.000-20.000 indbyggere, som stort set har haft nulvækst. Værre ser det ud for de mindre byer og landområderne, hvor befolkningen er faldet med mere end fem pct.

Anm.: Der er set bort fra personer uden fast bopæl.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Oplandsområderne i kommunerne mister befolkning

Udviklingen med, at de små byer vokser langsommere eller ligefrem bliver mindre kommer også til udtryk, hvis man inden for de enkelte kommuner ser på det største byområde (hovedbyen) og de resterende områder (opland).

Hovedbyerne er vokset med knap ti pct., mens befolkningen i oplandet i kommunerne er faldet med knap 1 pct. Altså en klar tendens til, at der sker en urbanisering på kommunalt niveau. Vi klumper os sammen i byer rundt omkring i landet.

Hvis man laver denne opdeling i hovedby og opland og samtidig ser på, om det er en storbykommune, en kommune tæt på en større by eller en kommune længere væk fra en større by, så er billedet det samme. Befolkningen fra oplandsområderne i kommunerne bliver mindre (eller vokser mindre hurtigt) end hovedbyerne i kommunerne.

Anm.: Hovedby er defineret som det største byområde inden for kommunen. Opland er den restrende befolkning i kommunen.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Selvom der samlet set er en vækst i hovedbyen i kommunerne, så er der dog stadig et fald i befolkningen i hovedbyen i ca. hver tredje kommune. Og det er oftest i landkommunerne i Danmark, at dette er tilfældet.

I kun ti kommuner er væksten større (eller faldet mindre) i oplandsområder af kommunen end i selve hovedbyen. Det er således ganske tydeligt, at der sker en urbanisering på lokalt plan, hvor oplandsområderne bliver mindre (eller vækster langsommere) end hovedbyerne.

Anm.: Hovedby er defineret som det største byområde inden for kommunen. Opland er den restrende befolkning i kommunen.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Befolkningen vokser fremover – bare ikke i landkommunerne

Når der ses på forventningerne til fremtiden, så ses det, at der fra 2020 til 2045 forventes at komme godt syv pct. flere indbyggere i Danmark. Igen dækker det over forskelle landet over, hvor der forventes størst stigning i antallet af indbyggere i storbykommunerne og færrest i landkommunerne. I de kommuner med mellemstore byer forventes befolkningsudviklingen nogenlunde at følge landsgennemsnittet.

I hele perioden fra 2008 til 2045 forventes en samlet stigning i befolkningen på godt 14 pct., hvor storbykommunerne forventes at vokse med en fjerdedel.

Anm.: Perioden 2020-2045 er baseret på befolkningsfremskrivninger ra Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

På kommunalt niveau forventes befolkningstilvæksten fra 2020 til 2045 at ske i storbykommunerne eller de umiddelbart omkringliggende kommuner. Det er primært landkommuner og mindre urbaniserede kommuner, hvor der forventes et fald i befolkningen.

Den største befolkningstilvækst ventes i Skanderborg, Rødovre og Silkeborg, hvor befolkningen ventes at vokse med henholdsvis 27 pct., 25 pct. og 25 pct. De kommuner, som ser ind i den største tilbagegang, er Lolland, Lemvig og Morsø, hvor befolkningen ventes at falde med henholdsvis 12 pct., 11 pct. og 9 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Børnefamilier flytter væk fra storbyer – unge kommer til

I perioden fra 2010 til 2020 har flytninger haft stor indflydelse på udviklingen i befolkningen. Storbykommuner er vokset med godt 45.000 personer på grund af flytninger. I kommuner tæt på større byer er der stort set lige mange, som er flyttet til, som er flyttet væk, mens der i landkommuner er flyttet godt 45.000 personer til andre typer af kommuner.

Disse bevægelser dækker over forskellige flyttemønstre fordelt på alder. De unge på 18-24 flytter i høj grad til storbykommuner, mens børnefamilier flytter væk fra storbyerne og ud i især kommuner tæt på en større by.

Mellem landkommuner og kommuner tæt på en større by er der ikke et lige så stort omfang af flytninger som til storbykommunerne. Men overordnet set, er der flest der flytter til landkommunerne.

Gruppen på 51 år eller ældre flytter ikke i lige så høj grad mellem de forskellige typer af kommuner, som de andre aldersgrupper.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Ovenfor blev det vist, at gennem de seneste ti år, er der netto flyttet mange til storbykommuner. Hvis man zoomer ind på 2020, er billedet anderledes.

Her ser man, at befolkningsvæksten i  de større bykommuner skyldes et fødselsoverskud (fødsler i forhold til antallet af døde) og indvandring fra udlandet, mens indflydelsen fra tilflytning fra andre steder i Danmark siden 2015 har været langt mindre end førhen. I 2020 flyttede der sammenlagt 363 personer væk fra storbykommunerne, mens der i 2013 flyttede mere end 9.000 til storbykommunerne.

Udviklingen viser, at befolkningen flytter fra distrikterne til kommunerne tættere på de større byer, mens nettotilflytningen til kommunerne med de større byer har bevæget sig imod nul i 2020.

Anm.: Samlet steg befolkningen i 2020 med 17.282 personer. Der er i figuren set bort for korrektioner, som i alt udgør 70 personer.
KIlde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Den gennemsnitlige dansker bliver ældre

En stor del af stigningen i befolkningen hænger sammen med, at vi bliver ældre og ældre. Den gennemsnitlige levetid er steget fra 78,5 år i 2008 til 81,5 i 2020. Fra 2008 og frem til 2020 er gennemsnitsalderen på indbyggerne i Danmark steget fra 40 til 42 år, og den forventes at stige yderligere til 44 år i år 2045, hvis man ser på den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Anm.: 2030 og 2045 er baseret på en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Det er i alle dele af landet, at gennemsnitsalderen stiger, men der er forholdsvis store forskelle. Hvor gennemsnitsalderen blot er steget med 0,6 i storbykommuner fra 2008 til 2020, så er den i samme periode steget med 3,3 år i landkommunerne. Frem mod 2045 fortsætter denne tendens – dog med lidt mindre styrke. Her forventes gennemsnitsalderen at stige med 1,7 år i storbykommunerne, mens den i landkommunerne forventes at stige med 2,6 år.

Det betyder, at hvor der i 2008 var en forskel i gennemsnitsalderen på 2,6 år mellem storbykommuner og landkommuner, så var den ved i 2020 steget til 5,3 år, og frem mod 2045 forventes den at stige 2til 6,1 år.

Årsagen til, at gennemsnitsalderen stiger mere i landkommuner, er, at der i disse områder har været en stor stigning af personer på mindst 65 år. I 2008 udgjorde denne befolkningsgruppe 18 pct. i landområderne, mens den i 2020 var steget til 24 pct. Til sammenligning er den tilsvarende andel i storbyerne vokset fra 14 pct. til 17 pct.

Denne udvikling ventes at fortsætte frem mod 2045, hvor andelen af personer på mindst 65 år på landsplan skønnes at stige fra 20 pct. til 25 pct.  I denne periode er udviklingen lidt mere ensartet over alle kommunetyper. De forskelle, som findes i dag, vil således blive videreført. Det betyder, at man i 2045 forventer, at godt tre ud af ti personer i landområderne er 65 år eller ældre. Den befolkningsgruppe, som der især bliver færre af i den samme periode, er de 40-64 årige, som falder fra 33 pct. til 29 pct.

Anm.: 2045 er baseret på en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Ser man på alle 20-64-årige, kommer de til at udgøre en mindre andel af befolkningen frem mod 2045. Samlet set forventes denne andel at falde med knap seks pct.point fra 58 pct. af befolkningen til 52 pct. af befolkningen.

Når der ses på udviklingen i antallet af personer i stedet for andelene, så ses det, at antallet af 20-64 årige er steget fra 2008 til 2020, mens det forventes at falde tilbage til nogenlunde samme niveau i 2045. Stigningen fra 2008 og frem til i dag er sket i storbykommuner, og den forventes at fortsætte frem mod 2045 – dog med formindsket styrke.

Modsat har der været et fald i antallet af 20-64 årige i både kommuner tæt på en større by og kommuner længere væk fra en større by fra 2008 til 2020. Frem mod 2045 forventes et endnu større fald, så der i disse to kommunetyper forventes et samlet fald på ca. 134.000 personer fra 2020 til 2045.

Anm.: 2045 er baseret på en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik
KIlde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Undersøger man forskelle i kønsfordelingen i de danske kommuner, oplever man ikke nævneværdige forskelle. Den mest mærkbare forskel er, at der i 2020 er 51,2 pct. mænd i Norddjurs, hvor der på landsplan er 50,2 pct. Ser man på kommunetyper, bor der 50,6 pct. kvinder i større bykommuner, mens det i landområderne er 49,8 pct.

Overblik over resultater

I tabellen nedenfor vises forskellige nøgletal fra analysen i oversigtsform. Det er med pilene vist, om nøgletallet stiger eller falder.

Anm.: Nettokorrektioner er udeladt i bevægelserne. Derfor stemmer totalen ikke med de tre foregående.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år

Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045

 

Område

Antal, 1.000 personer

Udvikling i pct.

Nordjylland

-24,4

-7,3

Brønderslev

-1,2

-6,3

Frederikshavn

-6,3

-19,8

Hjørring

-6,5

-18,7

Jammerbugt

-2,9

-14,3

Læsø

-0,2

-25,1

Mariagerfjord

-3,4

-14,8

Morsø

-2,0

-18,9

Rebild

1,2

7,1

Thisted

-3,8

-16,3

Vesthimmerlands

-3,3

-16,8

Aalborg

4,2

3,2

Vestjylland

-28,5

-12,1

Herning

-3,9

-7,8

Holstebro

-2,3

-7,1

Ikast-Brande

-1,1

-4,9

Lemvig

-2,6

-25,1

Ringkøbing-Skjern

-5,1

-16,8

Skive

-5,0

-20,1

Struer

-2,3

-21,0

Viborg

-6,1

-11,4

Østjylland

28,6

5,4

Favrskov

-0,2

-0,6

Hedensted

-0,9

-3,7

Horsens

4,5

8,5

Norddjurs

-2,9

-14,4

Odder

0,2

2,0

Randers

-2,5

-4,5

Samsø

-0,2

-10,3

Silkeborg

6,2

11,9

Skanderborg

4,7

13,8

Syddjurs

0,6

2,8

Aarhus

19,0

8,4

Sydjylland

-37,9

-9,4

Billund

-0,9

-6,3

Esbjerg

-7,3

-11,1

Fanø

-0,2

-11,8

Fredericia

-1,9

-6,6

Haderslev

-4,3

-14,1

Kolding

-4,1

-7,6

Sønderborg

-6,5

-16,2

Tønder

-3,5

-17,6

Varde

-4,5

-16,5

Vejen

-2,1

-9,0

Vejle

1,6

2,5

Aabenraa

-4,2

-13,3

Fyn

-11,2

-3,9

Assens

-2,5

-11,5

Faaborg-Midtfyn

-1,4

-5,1

Kerteminde

-1,1

-8,9

Langeland

-1,0

-15,5

Middelfart

-0,2

-1,0

Nordfyn

-1,4

-8,8

Nyborg

-2,0

-12,0

Odense

0,8

0,6

Svendborg

-1,7

-5,5

Ærø

-0,6

-19,5

Vest- og Sydsjælland

-35,7

-11,1

Faxe

-0,6

-2,8

Guldborgsund

-4,8

-14,8

Holbæk

-2,8

-7,0

Kalundborg

-3,7

-14,2

Lolland

-5,0

-23,4

Næstved

-4,3

-9,2

Odsherred

-2,6

-15,4

Ringsted

-1,1

-5,4

Slagelse

-4,5

-10,0

Sorø

-1,2

-7,0

Stevns

-0,9

-7,0

Vordingborg

-4,2

-17,6

Østsjælland

-0,2

-0,1

Greve

-0,9

-3,1

Køge

-0,2

-0,6

Lejre

0,0

0,2

Roskilde

-0,6

-1,2

Solrød

1,4

11,5

Bornholm

-2,3

-11,1

Bornholm

-2,3

-11,1

Nordsjælland

-16,0

-6,5

Allerød

0,8

5,9

Egedal

-0,6

-2,5

Fredensborg

-1,3

-6,2

Frederikssund

-2,8

-11,7

Furesø

-0,8

-3,6

Gribskov

-3,3

-15,5

Halsnæs

-2,1

-12,6

Helsingør

-3,7

-11,0

Hillerød

0,0

0,1

Hørsholm

-1,3

-10,9

Rudersdal

-0,8

-2,9

Københavns omegn

-2,5

-0,8

Albertslund

-1,7

-11,0

Ballerup

0,6

2,3

Brøndby

-1,0

-5,1

Gentofte

-5,3

-13,0

Gladsaxe

-0,7

-1,6

Glostrup

0,4

3,1

Herlev

0,2

1,4

Hvidovre

0,3

1,0

Høje-Taastrup

1,3

4,4

Ishøj

0,2

1,8

Lyngby-Taarbæk

-0,8

-2,5

Rødovre

3,2

13,4

Vallensbæk

0,6

6,8

Byen København

30,5

5,6

Dragør

-0,1

-0,8

Frederiksberg

-5,9

-8,9

København

38,1

8,6

Tårnby

-1,7

-7,0

Hele landet

-99,6

-3,0

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Sådan har vi gjort

Alle beregninger er foretaget af Dansk Industri på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

I beregninger af gennemsnitsalder er der tillagt 0,5 år. Dette er gjort på baggrund af en antagelse, om en jævn fordeling af fødsler i løbet af året, som resulterer i et tillæg på 0,5 år i gennemsnit.

Opdelingen på i de forskellige kommunetyper er følgende og kan ses i kortet.

  • ”Større bykommuner” er defineret som kommuner med en by med flere end 45.000 indbyggere, svarende til 27 kommuner ud af de 98 kommuner.
  • ”Kommuner tæt på en større by”, er kommuner, som ikke har en by over 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mindre end 30 min. kørsel til en by med over 45.000 indbyggere. Det svarer til 36 kommuner.
  • ”Kommuner længere væk fra en større by” defineres som kommuner, hvor medianborgeren har mere end en 30 min. kørsel til en by med mere end 45.000 indbyggere. Det betyder, at 35 ud af 98 kommuner betegnes som en kommune længere væk fra en større by.

Anm.: Inddelingen er baseret på inddelinger fra Erhvervsministeriet og De Økonomiske Råd.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri

Relateret indhold