Arrangement

LEDER:BOX - Generationsledelse

Bliv klogere på generationsledelse og få inspiration til, hvordan du kan navigere i din ledelse af medarbejdere fra generationerne af babyboomere, X, Y og Z.

Få konkrete råd til, hvordan du skal tackle de forskellige generationer på arbejdspladsen

Vi oplever i disse år, at vi er op til 4-5 generationer på samme arbejdsplads samtidig. Det betyder, at vi i arbejdsstyrken ser et større skel i forhold til værdier, behov, adfærd, motivation og meninger end tidligere.

Generation Y og Z repræsenterer en anden tilgang til arbejdet end vi kender det fra tidligere generationer. Det stiller nye krav til samarbejdet og til ledelsen. Som leder skal du kunne håndtere de forskellige generationers tilgange til arbejdet og behov for ledelse, men også reaktionerne på forskelligheden.

Bliv klogere på generationsledelse

Den 21. marts 2024 giver vi et indblik i de forskellige generationer og deres forskellige tilgange til arbejdet.

Til dette har vi inviteret Betina Liliendal, forfatter til bogen ”Okay Boomer – GenY er din nye chef”, til at gøre os klogere på, hvorfor vi bør interessere os for og forstå generationsforskelle for at kunne bringe alles kompetencer og potentialer i spil og derigennem skabe en multigenerationel arbejdsplads, der kan gøre brug af hinandens forskellige ressourcer, viden og erfaring.

Vi vil også give konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med dette i praksis. Til dette har vi bl.a. inviteret Henrik Fleron, HR Director DSV Road A/S, der vil fortælle om deres erfaringer med generationsledelse og tænke de forskellige generationer ind på arbejdspladsen.

Du kan møde

Betina Liliendal

Selvstændig erhvervs- og ledelsesrådgiver i Liliendal.HumanCapitalManagement.

Forstå generationerne – både din egen og de andre

Betina har været leder i mange år, blandt andet tidligere direktør i Teva Pharmaceuticals. Hun er uddannet sygeplejerske, MBA og forfatter til bogen ”Okay Boomer – når GenYZ er din nye chef”. Derudover er Betina medvært på podcasten Alderbedst, der vender tematikker om arbejdslivet efter de 50 år.
Betina vil fortælle om kendetegn for de forskellige generationer og om ledelse og samarbejde på tværs af aldersdiversitet.

Julius Gabel Nørgaard

Medstifter af kommunikationsbureauet COPUS i 2017, hvor han ikke var mere end 21 år gammel.

Sådan skræddersyer vi organisationen til generation Z og Y

Julius har praktisk erfaring med at lede både Generation Z og Y, og har bistået klienter med unge ledere i at nå ud til det yngre segment. I 2023 blev han anerkendt som et af Danmarks 20 største marketingtalenter af Dansk Markedsføring. Under overskriften ”Sådan skræddersyer vi organisationen til generation Z og Y” vil Julius dele sin viden om ledelse rettet mod Generation Z og Y, baseret på hands-on erfaringer fra COPUS.

Henrik Fleron

HR Direktør for DSV Danmark. Cand.Merc fra CBS i Human Ressource Management.

DSV beskæftiger mere end 75.000 medarbejdere globalt og er derved verdens 3. største logistik virksomhed. Henrik fortæller om DSV's egen undersøgelse om, hvad der er vigtigt for de unge generationer i DSV, og hvad det har medført af ledelsesmæssige initiativer.

Theis Bagh Jørgensen

Kommerciel- og produktchef i Visma Dinero 

Theis kommer med praktisk erfaring fra at være leder for forskellige generationer i en verden, der lige nu forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Det stiller krav til at være en dygtig leder. Men for Theis er det ikke en udfordring. Det er en mulighed, hvis man spiller sine kort rigtigt. Theis deler sin unikke indsigt i, hvordan du bringer det bedste frem i hver generation og skaber en arbejdsplads, hvor alle føler sig inkluderende og innovative.

Deltag fysisk eller online

Arrangementet starter kl. 8.30.

Deltager du fysisk?
Vi serverer kaffe, te og croissanter fra kl. 8.00.

Vi lukker dørene kl. 8.30 for at undgå forstyrrelser, så kom gerne i god tid, så du har tid til at netværke og smage vores lækre croissanter inden arrangementer. Det er ikke muligt at komme ind i salen efter kl. 8.30, og det er ikke tilladt at tage morgenmad med ind i salen.

Vi har kun et begrænset antal fysiske pladser, og de er forbeholdt DI’s medlemmer, så tilmeld jer i god tid.

Deltager du online?
Hvis du deltager online, modtager du et link til livestreamingen på din mail, et par dage inden arrangementet starter.

Du tilmelder dig – uanset om du tilmelder dig fysisk eller online – via den lilla ”Tilmeld”-knap til højre.

Om LEDER:BOX

Fire gange om året afholder vi vores LEDER:BOX-arrangementer – en gratis mulighed for at blive klogere på relevante og praksisnære tendenser på ledelsesområdet på en effektiv og lettilgængelig måde. LEDER:BOX er gratis for medlemmer og ikke-medlemmer. Og du kan vælge at deltage fysisk eller online.

Kurser, uddannelser og netværk

Vidste du, at vi har en lang række kurser, uddannelser og netværk inden for ledelse, som du har adgang til qua dit medlemskab med Dansk Industri?

DI's lederuddannelse DI's strategiske lederuddannelse DI's ledervandringer Ny i lederjobbet - hvad nu?