Danmarks Statistik har i en rundspørgen stillet 3 ekstraspørgsmål om COVID-19 og dens påvirkning af virksomhederne i hhv. industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel (inkl. e-handel).

01.05.20 DI Handel Nyheder

Danmarks Statistik offentliggør tal vedr. COVID-19 påvirkning af erhvervene i april

Danmarks Statistik har i en rundspørge stillet tre ekstra spørgsmål om COVID-19 og dens påvirkning af virksomhederne i hhv. industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel (inkl. e-handel). Hovedresultatet viser, at der er ganske forskellige påvirkninger af COVID-19 i de fire erhverv. Mest påvirket er serviceerhverv og detailhandel, mens industrien er noget påvirket. Bygge & anlæg oplever kun i mindre grad påvirkning på grund af COVID-19.

Også påvirkningen på virksomhedernes omsætning er meget forskellig. Hovedtendenserne er, at industri og bygge & anlæg oplever en uændret eller lille nedgang i omsætningen, mens nedgangen inden for serviceerhverv er lidt mere markant. Detailhandelen træder frem som meget sammensat gruppe med både uændret og faldende men også øget omsætning.

Fælles for de fire erhverv er, at de fleste vurderer, at der ikke er risiko for, eller kun lille risiko for, at virksomheden må afvikles i løbet af de kommende tre måneder.

Download hele analysen her.

Resultater på brancheniveau

INDUSTRI

To branchegrupper træder ud med de mindst negative vurderinger af omsætningen for den seneste måned. 43 pct. af virksomhederne i begge grupper oplever uændret omsætning, og 14 pct. i mellemproduktindustrien (bl.a. kemiske produkter) oplever endda øget omsætning. Her er det 8 pct. i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (bl.a. fødevarer og medicin).

BYGGE OG ANLÆG

Generelt har bygge- og anlægsbrancherne klaret sig godt i april måned under COVID-19-krisen. Hvor 43 pct. af både anlægs- og byggeentreprenørerne har uændret omsætning, så tegner håndværkerne sig for kun 34 pct. og således med flere, hvor omsætningen er faldet med 0-25 pct. eller 25-50 pct.

SERVICEERHVERV

Hvor industribrancherne typisk er ”noget påvirket”, og bygge- og anlægsbrancherne er ”lidt påvirket”, er serviceerhvervene ”meget påvirket”. Ikke uventet er det meget forskelligt, hvordan omsætningen har udviklet sig, om den er faldet eller ej. Særdeles mange virksomheder inden for turisme og kultur melder om fald i omsætningen på 75-100 pct.

DETAILHANDEL

Hvor en stor del af bilhandlen melder om omsætningsfald på 0-25 pct. og 25-50 pct., så melder fødevarehandlen om omsætningsfremgang i høj grad. Øvrig detailhandel, der inkluderer internethandel, deler sig med 23 pct., der oplever omsætningsfremgang og en gruppe på 23 pct., der oplever fald på 0-25 pct., og en gruppe næsten lige så stor på 20 pct., der melder om stort omsætningsfald på 75-100 pct.

Download hele analysen her.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Skrevet af:

Tevin Lac

Relateret