Per 1. juli gælder nye priser for Dankort i fysisk handel

24.06.20 DI Handel Nyheder

Ny prismodel for Dankort i fysisk handel

1. juli 2020 introduceres en ny prismodel for Dankortaftaler til fysiske butikker. I den forbindelse splittes prismodellen op i to: Dankort FAST og Dankort PROCENT. Som virksomhed kan du vælge imellem de to modeller og indkøbe den, der passer bedst til din dagligdag.

Dankort FAST er en abonnementsmodel, der er baseret på antal af transaktioner, som har en gennemsnitlig transaktionsværdi på over eller under 175 kr. Dankort PROCENT er en værdibaseret model baseret på antallet af transaktioner og virksomheders omsætning på Dankortet.

Hvilken prismodel passer bedst til din forretning?

Brug en beregner for at se, hvilken af de to modeller, der bedst kan betale sig for din forretning her.

Her kan du også finde svar på de mest stillede spørgsmål vedrørende de to prismodeller.

Find den nye prisliste her.

Baggrunden for de nye priser

Årsagen til at en ny prismodel introduceres er, at Dankortet i de senere år har været udfordret af, at prismodellen ikke sikrede tilstrækkeligt attraktive priser for alle. Særligt mindre virksomheder med lave købsbeløb, har oplevet uforholdsmæssigt høje priser per transaktion, hvilket har ført til, at de har droppet at modtage Dankortbetalinger. Det har haft den konsekvens, at priserne for de øvrige butikker er blevet højere, da den samlede omkostning bliver dækket af de butikker, som anvender Dankort.

Læs mere her.

”DI Handel mener, at det er vigtigt, at der er adgang til konkurrencedygtige betalingsløsninger i Danmark. Det er til gavn for både virksomheder og forbrugere. Dankortet er stadig blandt de mest udbredte betalingsmidler, og prisen er fortsat attraktiv for de danske virksomheder. Vi hilser derfor den nye prismodel velkommen”, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel.

Læs også: Fordele og ulemper ved e-handel direkte til forbrugeren (D2C e-handel) 

De samlede omkostninger for virksomheder, der anvender Dankortbetalinger vil ikke ændre sig, men de enkelte virksomheder kan opleve ændringer afhængig af, hvor mange transaktioner de har, og hvor store de er i gennemsnit. Forventningen hos Nets er, at 38.000 virksomheder vil få en reduktion i deres Dankort-abonnementspris. Ca. 30.000 forretninger får en prisstigning, hvorimod ca. 1.100 forretninger får uændret pris.

De nye priser vil træde i kraft fra 1. juli 2020, således at de gælder for 3. kvartal.

Læs også: Få direkte adgang til fremtidens arbejdskraft

”Hos DI Handel hæfter vi os ved, at den ny prismodel ikke ændrer på de samlede omkostninger for virksomhederne, og håber den kan være med til at fastholde et konkurrencedygtigt prisniveau for de danske virksomheder, som benytter sig af Dankortet – nu og i fremtiden. Det er dog ekstremt vigtigt, at virksomhederne nu bliver grundigt orienteret om de nye priser og vejledt i, hvilken model der er bedst egnet til deres forretning”, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel.

Læs mere information i PDF her.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret