Patienter med kroniske lidelser har haft mindre kontakt med sundhedsvæsenet i 2020
Corona betød sidste år, at patienter med kroniske lidelser havde mindre kontakt med sundhedsvæsenet. Det samlede antal patienter og antallet af kontakter faldt i forhold til i 2018. Faldet i antal kontakter udgjorde mellem 7 og 38 procent, afhængigt af diagnose og køn
2020 har været et udfordrende år, hvor sundhedsvæsenet har oplevet nedgang i kontakterne på tværs af sygdomsgrupper, herunder også for kroniske sygdomme. Ny analyse fra Danske Regioner ser nærmere på kønsmæssige forskelle i kontaktmønsteret indenfor fem udvalgte kroniske sygdomme.
Mænd og kvinders sundhed og kontaktmønstre med sundhedsvæsenet er ikke ens. Kvinder har generelt flere kontakter med sygehusene end mænd. Herudover er det ikke de samme sygdomme, som mænd og kvinder er i kontakt med sygehusene omkring. Ser man på kroniske sygdomme, har mænd en større kontakt med sygehusene i forhold til diabetes type 2, mens kvinder i højere grad end mænd er i kontakt med sygehusene vedrørende muskelskeletlidelser såsom knogleskørhed, leddegigt og slidgigt.
Analysens hovedpointer
- COVID-19 har i 2020 påvirket sundhedsvæsenet på mange områder, f.eks. har en række patienter med kroniske sygdomme været mindre i kontakt med sygehusvæsenet end normalt. Det gælder blandt andet danskere med KOL, diabetes type 2, slidgigt, leddegigt eller knogleskørhed (osteoporose).
- Særligt de ældre diabetikere over 65 år har været mindre i kontakt med sygehusene i 2020 end i 2018, og samtidig er der lidt større nedgang i kontakterne blandt de ældre mænd end blandt de ældre kvinder.
- Ser man derimod på leddegigtspatienter, ses nedgangen i 2020 særligt blandt de yngre og midaldrende patienter. Her har kvinderne en lidt større nedgang end mænd i det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient. Blandt patienter med KOL har mænd i aldersgruppen 15-64 år haft en større nedgang i kontakten til sygehusene end kvinder i samme aldersgruppe.
