20.11.23 DIB Blog

Kommunalt netværk forbedrer international rekruttering

Det er rigtig positivt, at mange kommuner og virksomheder arbejder sammen om jobindsatsen for international arbejdskraft, blogger rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen.

Virksomheder er mere tilfredse med jobindsatsen for international arbejdskraft i kommuner, der er med i DI’s Best Practices netværk. De oplever, at disse kommuner yder god støtte, når det angår tiltrækning af international arbejdskraft.

I Lokal Erhvervsvenligheds-undersøgelsen spurgte vi nemlig virksomhederne, hvor tilfredse de er med kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte international arbejdskraft.

Vi kan se, at flere virksomheder er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med deres kommuners indsats på området, hvis de er med i DI’s netværk, sammenlignet med de kommuner, der ikke er.

Med andre ord har det betydning for virksomhedernes oplevelse af kommunernes indsats ift. international arbejdskraft, hvorvidt de har en indsats på området og er med i DI Best Practices-netværket. Og vi vil gerne have endnu flere kommuner med i netværket.

Læs også: Internationale medarbejdere i din kommune kortlagt

Svært at få netværk i Danmark 

I netværket deler deltagerne erfaringer, problemstillinger og løsninger, der handler om international arbejdskraft. Mange af medlemmerne er bosætningskonsulenter, som er ansat i kommunen til netop at hjælpe internationale tilflyttere med at falde godt til. Og det er vigtigt. Mange internationale har svært ved at få et netværk i Danmark.

I Esbjerg Kommune har man eksempelvis gjort et stort stykke arbejde for at blive kendt hos de lokale virksomheder. Mange virksomheder kender derfor nu kommunens Tilflytterservice og ved, at her får den internationale medarbejder og familien hjælp til alt fra information om boligsøgning og job til partneren til sociale netværk og arrangementer for hele familien.

I Gladsaxe Kommune, som netop er kommet med i netværket, sættes der særligt fokus på, at de mange internationale medarbejdere trives og har lyst til at blive. Erhvervsteamet har pt. dialoger med HR i de virksomheder, som har mange internationale ansatte om, hvor udfordringerne er, og hvad man sammen kan gøre for at gøre det attraktivt at komme til Gladsaxe som international medarbejder med sin familie og samtidig sikre en større tilknytning.

Læs også: Novo vil bygge historisk stort ved Kalundborg

Opfordr din kommune til at deltage i netværket

Det er en stor støtte for virksomhederne, at der er kommunale ressourcer at trække på, når de skal rekruttere internationalt.

Hvis din kommune ikke allerede er medlem af DI Best Practices netværket, og du kan se en værdi i den kommunale støtte til international arbejdskraft, så opfordr endelig din kommune til at være med.

Vi håber, at så mange kommuner så muligt melder sig ind i netværket og herigennem får ideer og løsninger, der kan hjælpe virksomheder over hele landet med at få flere vellykkede, efterspurgte internationale rekrutteringer.

Læs mere om netværket og se et kort over de kommuner, der allerede er med i netværket nederst på denne side.

Er du blevet mere nysgerrig på, hvordan medlemmerne i netværket helt konkret støtter op om tiltrækning og tilknytning af internationale medarbejdere i deres kommune?

Så kan du finde 10 gode initiativer lige her.

Få hjælp til tiltrækning, ansættelse og ledelse af internationale medarbejdere

Få rådgivning

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kinga Szabo Christensen

Kinga Szabo Christensen

Rådgivningsdirektør

  • Direkte +45 3377 3905
  • Mobil +45 2949 4699
  • E-mail kisz@di.dk

Relateret indhold