Undervisningsminister  Merete Riisager har afsat 65 millioner kroner fra 2019 og fire år frem til en ny talentindsats.

05.02.19 DIB Nyheder

Riisager: ”Fagkundskab skal være lige så sejt som fodbold”

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætter skub i talentindsats, der skal gøre det ”lige så ’sejt’ at være dygtig til et fag som til fodbold.” DI kvitterer for det brede fokus i udspillet.

Alle elever, uanset hvor de bor i Danmark, skal have opdaget og udviklet deres talent. Det er grundtanken bag et nyt tiltag fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).

- Talentindsatsen i dag er ofte tilfældig og baseret på nogle få ildsjæle på de enkelte institutioner. Det må aldrig være tilfældigheder, der afgør, om man kan udfolde sit talent. Alle børn og unge med et særligt talent fortjener at blive mødt af en målrettet, strategisk talentindsats, som giver dem blod på tanden til at dyrke deres talent. Med indsatsen skal vi skabe en kultur, hvor det er lige så ’sejt’ at være dygtig til et fag som til fodbold, siger Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Læs også: Analysebureauet Nielsen nægter at gå glip af talent

Det er meget vigtigt, at vi ikke overser elever, som har et talent. De skal også opleve, at de udvikler sig og trives Lone Folmer Berthelsen, Underdirektør

DI: Godt at udspillet tænkes bredt

Med indsatsen følger 65 millioner kroner fra 2019 og fire år frem, og der bliver blandt andet etableret en ny national talentenhed, som skal understøtte en ensartet talentindsats.   

- Vi vil gerne kvittere for, at undervisningsministeren nu retter et bredt fokus på talentarbejdet i skolen og på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det er meget vigtigt, at vi ikke overser elever, som har et talent. De skal også opleve, at de udvikler sig og trives, siger erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri (DI).

Hun mener, Danmark går glip af et stort potentiale, hvis talentudvikling beror på tilfældigheder og postnummer.

- Derfor er det godt, at talentudspillet er tænkt som en landsdækkende indsats og med brug af digitale virkemidler. Spørgsmålet er, hvor meget de afsatte midler rækker til, når erhvervsskolerne og gymnasier fortsat er udfordrede af omprioriteringsbidraget på de 2 pct. om året, siger Lone Folmer Berthelsen.

Læs også: DI: Bred politisk aftale giver ro til at styrke fagligheden i folkeskolen

Lone Folmer Berthelsen

Lone Folmer Berthelsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk

Relateret indhold