Selv om flere søger erhvervsuddannelser, er der stadig behov for flere faglærte.

Foto: Joshua Gross
26.03.19 DIB Nyheder

DI: Endelig vælger flere unge erhvervsuddannelserne

De danske erhvervsuddannelsers popularitet er steget blandt de unge, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. "Dagens bedste nyhed", siger DI.

Andelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse er nu 20,1. Det er en stigning på 0,7 pct. siden 2018, viser de nye tal fra Undervisningsministeriet.

- Det er dagens bedste nyhed, at det nu er hver femte, der går ud af folkeskolen, som vælger en erhvervsuddannelse – og tilmed, at der er flere end sidste år, der søger de tekniske erhvervsuddannelser, siger erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen, DI.

Der er dog stadig behov for mange flere ansøgere til erhvervsuddannelserne, hvis behovet for faglærte skal dækkes.

- Virksomhederne opretter mange nye praktikpladser, så vi opfordrer dem til også at se sig om efter andre unge og voksne, uanset om de måske allerede er studenter, eller har fortrudt valget af gymnasiet, siger Lone Folmer Berthelsen.

Læs også: Otte skolehjem gør det nemmere at søge læreplads langt væk hjemmefra

De unge i gymnasiet skal også høre om de mange muligheder i erhvervsuddannelserne Lone Folmer Berthelsen, Underdirektør

Gymnasieelever skal også høre om erhvervsuddannelser

Tallene fra Uddannelsesministeriet viser også, at mange unge stadig vælger gymnasiet efter folkeskolen.

- Vi foreslår at udvide vejledningen i gymnasiet, så eleverne også får vejledning om erhvervsuddannelser. De unge i gymnasiet skal også høre om de mange muligheder i erhvervsuddannelserne, siger Lone Folmer Berthelsen.

Tallene viser desuden, at færre unge vælger en teknisk studentereksamen, hvilket ærgrer DI’s erhvervsuddannelseschef:

- Det er super ærgerligt, at færre unge i år vælger en teknisk studentereksamen, htx, efter folkeskolen. Vi har brug for flere, ikke færre unge, der vælger naturvidenskaberne til, og htx er vældig god til at forberede de unge til både de tekniske videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Så den udvikling skal vi have vendt, siger Lone Folmer Berthelsen.

 Flere helt unge vælger til gengæld hf, som i de seneste år har været springbrættet videre til erhvervsuddannelserne for mange unge.

- Det vil vi gerne fastholde. Men vi skal også vide mere om, hvorfor de unge vælger hf – og hvordan det går dem efter eksamen, siger Lone Folmer Berthelsen.

Læs også: Ti års stilstand: Kvinder vælger stadig ikke it og teknologi

Lone Folmer Berthelsen

Lone Folmer Berthelsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk

Relateret indhold