Socialdemokratiet lancerede mandag et forslag om loft over det offentliges brug af konsulenter.

S vil spare 3 mia. kr. på det offentliges køb af konsulentydelser og føre statens konsulentforbrug tilbage til 2015-niveau. Og selvom det altid er fornuftigt at se kritisk på de offentlige udgifter, er det ikke det rette sted at spare, mener DI.

Konsulenterne skaber nemlig værdi for borgerne, når de løser opgaver for det offentlige, forklarer branchedirektør Henriette Søltoft, DI Rådgiverne:

- Konsulenter er blandt andet med til at nedbringe behandlingstiden for kræftpatienter, til at vurdere om indsatsen for sindslidende virker og  til at finde løsninger på de udfordringer, klimaforandringerne skaber i byerne, siger branchedirektør i DI Rådgiverne, Henriette Søltoft. 

Læs også: DI Rådgivernes inspirationskatalog til hvilke opgaver, rådgivere kan løse

De bedste til opgaven

DI mener, at resultatet af at spare på det offentliges brug af konsulenter vil give dyrere, men ikke bedre løsninger.

Henriette Søltoft forklarer, at hvis man sparer konsulenterne væk i det offentlige, vil konsekvensen enten være, at opgaverne ikke bliver løst, eller at man bliver nødt til at ansætte markant flere specialister i det offentlige. 

- Det er ikke hensigtsmæssigt hverken økonomisk eller i forhold til at få skabt de bedste resultater. Det offentlige har løbende brug for mange forskellige specialistkompetencer, som det ikke giver mening at have fastansat. Specialistkompetencer skal trækkes ind, når de skal bruges. Så får man også de absolut bedste til opgaven, siger branchedirektøren for DI Rådgiverne og fortsætter:

- I private virksomheder gør man lige præcis det: Har kernekompetencerne fastansat og hyrer resten ind som konsulenter. Hvis ikke der blev leveret værdi til de private kunder, som måler sig på deres bundlinje, ville de næppe bruge eksterne konsulenter. Tilsvarende gør sig selvfølgelig gældende for de offentlige kunder, siger Henriette Søltoft.

For yderlige information og analyser om brugen af konsulenter, se her.