Danmark er et stort land set fra luften, men for lille et land til 60 erhvervsklynger, mener DI.

Getty Images
16.07.19 DI Business Nyheder

DI: Fokuser på virksomhederne i nye erhvervsklynger

Antallet af erhvervsklynger skal bringes ned fra omtrent 60 til 10. Det bør også betyde, at der kommer mere fokus på virksomhedernes behov - og mindre på de offentlige myndigheders, mener DI.

Danmark skal have færre og stærkere erhvervsklynger.

Det er konsekvensen af den reform af erhvervsfremmesystemet, som den tidligere regering vedtog sidste forår, og som er ved at blive implementeret nu.

Som noget nyt skal klyngerne etableres ud fra nationale styrkepositioner, og virksomheder over hele landet skal have mulighed for at gøre brug af tilbuddene.

Klynger skal ikke handle om, hvad den ene eller den anden offentlige myndighed mener, at vi er gode til og kan styrke. Alexander Ulrich, Chefkonsulent

Oprydningen i antallet af offentligt støttede erhvervsklynger, der på sigt betyder, at antallet reduceres fra 60 til rundt regnet 10, er særdeles velkomment, mener DI.

- De seneste års vækst i antallet af offentligt støttede erhvervsklynger står slet ikke mål med landets størrelse, siger chefkonsulent i Dansk Industri (DI) Alexander Ulrich og tilføjer:

- Det er derfor kun godt, at vi nu får luget lidt ud i erhvervsklyngerne, så de enkelte indsatsområder bliver styrket, og der kommer et strategisk fokus på områder, der har mest potentiale og størst efterspørgsel fra virksomhederne.

Læs også: Industrien er i fremgang i hele Europa

Fokus skal være på virksomhedernes behov

Problemet har ifølge DI været, at oprettelsen af klyngeaktiviteterne er sket uden et nationalt strategisk fokus. 

Tværtimod har både ministerier, regioner, kommuner og offentlige fonde frit kunne finansiere forskellige klyngeaktiviteter - uden at man har taget stilling til, om man har kunnet samle kræfterne bedre i færre organisationer.

- Det har givet en sand kakofoni af klynger, som det har været helt umuligt for virksomhederne at finde rundt i. I det gamle system - uden strategisk styring - så vi et landskab af klynger tårne sig op foran virksomhederne, siger Alexander Ulrich, der hilser det meget velkomment, at det nu er op til Dansk Erhvervsfremmebestyrelse at bestemme, hvilke klynger der kan modtage offentlig støtte.

I første omgang har Dansk Erhvervsfremmestyrelse besluttet at uddele 27 millioner kroner til klyngekonsolidering. Pengene går blandt andet til klyngekonsolidering på fødevareområdet, Danmarks maritime klynge, TechINnovation og klyngeorganisation for bedre sundhed.

Ifølge Alexander Ulrich fra DI bliver det helt afgørende for den fremtidige succes for klyngerne, at de kommer til at have fokus på virksomhedernes efterspørgsel.

- Klynger skal ikke handle om, hvad den ene eller den anden offentlige myndighed mener, at vi er gode til og kan styrke. Udgangspunktet bør være virksomhedernes behov for viden indenfor et område. Hvor ser virksomhederne gerne, at der satses – og hvordan kan samspillet mellem det offentlige og virksomhederne hjælpe til at løfte Danmarks styrkepositioner.

Læs også: Kæmpe byrdelettelse giver lettere adgang til EU’s forbrugere

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Alexander Ulrich

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4522
  • Mobil +45 4087 8030
  • E-mail eau@di.dk
Relateret