Krüger medarbejdere slog et slag for klimaet med uddeling af Verdens Bedste Nyheder på Nordhavn og Virum station.

Foto: Krüger
06.09.19 DIB Nyheder

Krüger: En bedre verden motiverer vores medarbejdere

Krüger A/S deltog for første gang i Verdens Bedste Morgen i 2018. Det var en fantastisk oplevelse, og eftersom dette års tema passer særdeles godt på vores kerneforretning, var det helt naturligt for os at deltage igen, skriver HR og kommunikationsdirektør Anne Abraham fra Krüger A/S i debatindlæg.

I dag har vi i Krüger A/S deltaget i 10 års fødselsdagen for ”Verdens Bedste Morgen”. Otte morgenfriske medarbejdere delte avisen ud på Virum og Nordhavn st.  

Vi var også med i 2018, og det var en fantastisk oplevelse. Derfor var det helt naturligt for os at deltage igen. Dette års tema – klimaforandringer - passede så oven i købet særdeles godt på vores kerneforretning, som handler om alle former for vandbehandling og klimaløsninger.

Det giver god mening at udbrede nyheder om verdens positive udvikling, da det viser at det nytter noget, når vi aktivt vælger at være med til at gøre en forskel. Vi startede for alvor vores eget arbejde med FN’s verdensmål for to år siden. Bæredygtige løsninger er del af vores DNA og vores medarbejdere er motiverede af, at de bidrager til en bedre verden - så interessen var der fra starten i hele organisationen.

Det kan man blandt andet se ved, at 12 af vores medarbejdere har meldt sig som interne ambassadører for arbejdet med FN’s verdensmål, og initiativet til at deltage i ”Verdens Bedste Morgen” stammer herfra. Andre initiativer handler om at minimere madspild og understøtte biodiversitet, og vi sætter pris på alle forslag – både store og små.

Læs også: Groupcare: Derfor går vi på gaden for Verdensmålene

Arbejder målrettet med verdensmål

Det vigtigste er, at det bidrager til en kultur, hvor det handler om at vi alle kan gøre en forskel. Små ting kan også være med til at gøre en forskel, og vi skal ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at den store masterplan er klar.

Som virksomhed skal vi hele tiden spørge os selv om, hvad vi kan gøre mere af, og hvad vi skal gøre mindre af. Det bliver vi bl.a. inspireret til ved at deltage i pilotprojektet ”Fra filantropi til forretning” under Dansk Industri. Forløbet skal vise andre danske virksomheder vejen til forretningsudvikling gennem FN’s verdensmål.

Gennem vores kerneforretning bidrager vi til verdensmål om rent vand og sanitet, oprensning af forurenet jord og håndtering af klimaudfordringerne ved ekstremregn. Som noget nyt arbejder vi fx. også med løsninger til fiskeopdræt på land, som kan bidrage til bæredygtig fødevareproduktion og fjernelse af miljøfremmede stoffer fra vand, så flora og fauna beskyttes.

Vi arbejder målrettet med at indarbejde verdensmålene i vores strategi, således at det fremover er et pejlemærke for vores forretningsmæssige prioritering. Ikke mindst fordi vi forventer, at det i stigende grad bliver et krav fra vores kunder i hele verden, samt er en vigtig parameter for at kunne fastholde og tiltrække de medarbejdere, som brænder for det samme, som vi gør.

Læs også: Ung på Folkemødet: ”Virksomheder skal gå forrest på verdensmål”

Fakta

Velkommen til DI Debat

Med DI Debat ønsker vi at give vores medlemmer plads til selv at komme til orde med synspunkter om temaer med betydning for jeres virksomhed.

 

Debatindlæg kan blive bragt her eller i magasinet DI Business. Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen ufha@di.dk. Og ringe for yderligere info på: 33773888


Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Lehmann

Marie Lehmann

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3133
  • Mobil +45 2628 2166
  • E-mail male@di.dk

Relateret indhold