Kristian Hegaard er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Han er valgt ind i Nordsjællands Storkreds ved folketingsvalget 2019 og har siden 2010 været medlem af byrådet i Fredensborg Kommune.

Foto: Ritzau Scanpix
10.09.19 DIB Nyheder

Ny på tinge: Mød Kristian Hegaard (R) på DI's topmøde

Tre spørgsmål og svar om erhvervslivets rolle i det politiske arbejde i Danmark til Kristian Hegaard, nyvalgt folketingsmedlem for Radikale Venstre og partiets etik- og retsordfører.

Kristian Hegaard er etik- og retsordfører for Radikale Venstre. Han har tidligere været i Folketinget som stedfortræder for Martin Lidegaard, men kan nu kalde sig den første folkevalgte kørestolsbruger i Folketinget.

DI Business har spurgt den nye folketingspolitiker om, hvordan erhvervslivet i samarbejde med politikerne skal løse fremtidens udfordringer.

Kristian Hegaard deltager til DI Topmødet 2019, hvor han vil tale med virksomheder om erhvervslivets og politikernes fremtidige udfordringer og samarbejde.

Hvorfor er det som ny folketingspolitiker vigtigt for dig at høre, hvad erhvervslivet har at sige til DI Topmødet 2019?

- Erhvervslivet bidrager med vækst og velstand. Et stærkt samarbejde med det politiske niveau er derfor altafgørende. Derfor er erhvervslivet en afgørende medspiller i den lovgivning, der vedtages.

- Bidrag fra erhvervslivet til nye initiativer eller eksisterende lovgivning er derfor af stor betydning, som jeg glæder mig til at få input fra i mit politiske virke.

Hvilke partnerskaber eller alliancer ser du som vigtige for dig selv og dit politiske arbejde?

- Et emne der fylder meget på det retspolitiske område er de udfordringer Danmark står over for i forhold til logning og overvågning. Her er et stærkt partnerskab imellem politikerne og særligt de dele af erhvervslivet, der beskæftiger sig med it og tele, nødvendigt.

Hvordan oplever du, erhvervslivet interagerer med det politiske arbejde?

- Jeg oplever et fint samarbejde med gensidig dialog og forståelse – også når der indimellem måtte opstå uenigheder.

Læs også: Ny på tinge: Mød Stinus Lindgreen (R) på DI's topmøde

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jonatan Steengaard
Skrevet af:

Jonatan Steengaard

Morten Bro

Morten Bro

Head of Stakeholder Relations

  • Direkte +45 3377 4892
  • Mobil +45 5213 2346
  • E-mail mbro@di.dk

Relateret indhold