Efter års tilløb sker det. Storbritannien træder officielt ud af EU i morgen, den 31. januar, ved midnatstid.

Betyder det så, at danske virksomheder med aktiviteter knyttet til Storbritannien vågner op til en helt ny virkelighed lørdag morgen?

Faktisk ikke. Der er nemlig aftalt en overgangsordning, der vil løbe til udgangen af 2020, hvor reglerne forbliver de samme som hidtil, fortæller Dansk Industris europapolitiske chef Anders Ladefoged.

- På helt kort sigt får Storbritanniens exit ikke stor praktisk betydning. Danske virksomheder vil fortsat gøre forretninger i Storbritannien præcis, som de kan det i dag, siger han.

Men en ting er det korte sigte. Noget helt andet er det lange sigte, hvor der kan true et sandt regelhelvede, hvis ikke Storbritannien og EU bliver enige om handelsaftale med færrest mulige benspænd for virksomhederne.

- Det er helt afgørende for danske virksomheders aktiviteter i Storbritannien, at der forhandles en god handelsaftale på plads. Den gode nyhed er at både de britiske og de europæiske politikere er enige om, at det er målet. Men derfor kan det godt volde problemer, siger Anders Ladefoged.

Læs også: Sommeren har lagt handelshindringer på varer for 3 billioner kr.

Svære forhandlinger om handelsaftale

Forhandlingerne om de fremtidige handelsforhold sker i første omgang mellem Storbritanniens premierminister Boris Johnson og Europa-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen og Brexit-chefforhandler Michel Barnier.

Ursula Von der Leyen har påpeget, at det kan være svært at nå i mål med forhandlingerne, hvorfor hun ser positivt på, at transitionsperioden kan forlænges med yderligere to år. Men det har Boris Johnsson indtil videre afvist. De fremtidige handelsforhold skal hurtigt på plads, mener han.

Der er imidlertid mange forhold, der skal diskuteres og opnås enighed om. Dels om handlen mellem virksomheder i Storbritannien og EU, dels om aktiviteter, der involverer lande i resten af verden. Hvordan skal deres input til produktion i Storbritannien eksempelvis vejes ind, hvis produktet efterfølgende eksporteres til et land i EU. Og hvad med sundhed, miljøregler og forbrugersikkerhed, påpeger Anders Ladefoged. 

- Kigger du på, hvor komplicerede handelsforhandlinger traditionelt er – og hvor lang tid de tager – så er det tydeligt, at der venter en meget stor opgave forude, siger han og tilføjer:

- Men i mål skal de. Kommer der ikke en handelsaftale på plads, kan det nemlig betyde bunker af nye regler, bureaukratiske benspænd og toldsatser for virksomheder i både Storbritannien og EU. Det vil gå ud over alle.

Anders Ladefoged opfordrer derfor også danske virksomheder til at fortsat at være opmærksom på, hvad de selv kan gøre på at forberede sig på en no-deal om de fremtidige handelsforhold.

Her kan DI’s brexit-toolkit være en god hjælp. Den finder du her.