Som ejerleder for virksomheden SR Hydraulic, er Søren Rosenkilde ansvarlig for både virksomheden og dens 15 medarbejdere. Han er glad for at  være kommet med i et fortroligt rum, hvor han kan sparre med andre ejerledere.

Foto: Søren Rosenkilde
20.10.20 DIB Nyheder

Corona sparker liv i tværfaglige netværk for ejerledere

En ekstra hjælp for at hjælpe udsatte virksomheder blev til et nyt netværk for ejerledere for små virksomheder i Midt- og Nordjylland. DI vil nu udvide til hele landet og søger ejerledere, der vil være med.

Da Danmark lukkede ned pga. corona, begyndte chefkonsulent i DI, Nicolas Boalth, og hans kollegaer at ringe ud til SMV’ere i hele landet for at tilbyde dem rådgivning og sparring til, hvordan, de skulle håndtere nedlukningen. Det vækkede særligt positiv respons blandt virksomhederne i Midt- og Nordjylland:

- Virksomhederne var meget positivt overraskede over, at DI ringede for at høre, hvordan de kunne hjælpe. Det var en rigtig god oplevelse, fortæller chefkonsulent i Ledelse & Virksomhedsudvikling, Nicolas Boalth. 

Virksomhederne selv efterspurgte et netværk, hvor de kunne sparre om strategiske udfordringer, og det ønske har DI efterkommet:

- Ejerledere er jo dem, der har hånden på kogepladen. De tager konsekvenserne af hver enkelt beslutning, for de har bygget det hele op og investeret alt. Derfor ønsker de et netværk, hvor de kan sparre om leverandørstyring, innovation, digitalisering og meget andet, fortæller Nicolas Boalth.

Læs også: Ti tips til det bedste arbejdsfællesskab under corona

Hvis du kan skabe fortrolighed i sådan et netværk, er der ingen grænser for, hvad det kan bruges til. Potentialet for virksomheden er kæmpe stort, så det er et rigtig vigtigt initiativ. Palle Damborg, direktør i Jysk Display A/S og formand for fremstillingsindustrien

SR Hydraulic tog initiativ til opstart

Det nye ejerledernetværk henvender sig til ejerledere af fremstillingsvirksomheder med under 25 medarbejdere. I netværket får virksomhederne et fortroligt rum, hvor de kan sparre om virksomhedens udvikling. Det er ejerleder Søren Rosenkilde glad for:

- Det er en fordel, at vi er så forskellige i netværket. Hvis man er meget ens, kan man jo godt sidde overfor sin konkurrent. Som det er nu, kan man snakke på kryds og tværs og hjælpe hinanden.

Som ejerleder for virksomheden SR Hydraulic, er Søren Rosenkilde ansvarlig for både virksomheden og dens 15 medarbejdere. Virksomheden forhandler og servicerer renovationsudstyr, Fassi-kraner og komponenter inden for hydraulik.

- Det nye netværk giver en ekstra styrke. Hvis vi skal tale om noget specielt såsom f.eks. lærlinge, så kan DI hjælpe med at tage en konsulent med, som ved noget om lærlinge. Det er super godt. 

Læs mere om netværket Ejerledere max 25

 

Formand: Potentialet er kæmpe stort  

Der er i DI over 150 faglige netværk, og mere end 2800 aktive medlemmer i DI’s netværk. Netværkene behandler alt fra fagspecifikke temaer til virksomhedens strategiske udvikling.

I Fremstillingsindustrien kan der være en tendens til at samle sig i netværk på baggrund af fag, men formand for Fremstillingsindustrien, Palle Damborg, mener, at der er en unik mulighed ved at mødes i tværfaglige netværk:

- Ejerledere er særlige i den forstand, at de ikke har nogle i virksomheden, de kan sparre med om virksomhedens strategiske udvikling. Det kan jo være ømtålige emner såsom udfordringer med banken eller problemer med virksomhedens drift. For en ejerleder er der ikke mange steder at gå hen, hvis man skal bruge gode råd, siger Palle Damborg.

Palle Damborg er til daglig direktør i Jysk Display A/S, og har selv været ejerleder i mange år. Det er også derfor, han er meget positiv omkring initiativet:

- Hvis du kan skabe fortrolighed i sådan et netværk, er der ingen grænser for, hvad det kan bruges til. Potentialet for virksomheden er kæmpe stort, så det er et rigtig vigtigt initiativ.

DI arbejder nu for at udvikle netværk i hele landet for ejerledere af virksomheder med max. 25 ansatte.

Vil du med i et ejerledernetværk og har du under 25 medarbejdere?
Så skriv til chefkonsulent Nicolas Boalth på nibo@di.dk.

Se en oversigt over alle DI’s netværk her: https://www.danskindustri.dk/arrangementer/netvark/

Fakta

Konference for ejerskifte - et lokalt ansvar for vækst og udvikling


DI’s ejerskiftekonference den 29. oktober 2020 får du viden og inspiration til, hvordan du kan udvide virksomhedens ejer-kreds og forberede din virksomheds performance gennem en strategisk brug af bestyrelsen. Samtidig sætter vi fokus på den politiske debat om generationsskifte og regeringens forøgelse af generationsskifteskatten, der gør det væsentligt dyrere at videregive virksomheden til næste generation.

Læs mere om konferencen for ejerskifte

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nicolas Boalth

Nicolas Boalth

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3889
  • Mobil +45 2128 7379
  • E-mail nibo@di.dk

Relateret indhold