19.05.20 DIB Nyheder

EU godkendelse sætter gang i eksportkreditter for milliarder

Danske virksomheder kan atter opnå eksportkreditter, efter at EU har godkendt, at den danske stat stiller garanti for 30 milliarder kroner. Erhvervsminister Simon Kollerup opfordrer virksomheder til at gøre brug af ordningen.

Fremover kan de danske kreditforsikringsselskaber Atradius, Coface, Euler Hermes og Tryg Garanti igen sige ja til danske virksomheder, der vil have forsikret deres samhandel med kunder i ind- og udland.

Det skyldes, at EU har godkendt den garantidækning på 30 milliarder kroner, som regeringen præsenterede 18. april 2020.

Konkret påtager staten sig en del af kreditforsikringsselskabernes risiko for tab på virksomhedernes samhandel i 2020. Til gengæld vil de private kreditforsikringsselskaber opretholde forsikringskapaciteten i det danske marked under coronakrisen.

- Det er en meget vigtig godkendelse, der er kommet i hus. Coronakrisen har medført en væsentligt højere risiko for, at eksporterende virksomheder ikke får betaling for deres ydelser. Med eksportkreditterne kan de indgå handler med større tryghed, siger underdirektør Peter Thagesen, DI.

Læs også: Sådan får du del i eksportgarantier 

Nye kunder er velkomne

Garantiløsningen er blevet til i tæt samarbejde mellem EKF og branchen, og erhvervsminister Simon Kollerup er tilfreds med den nye ordning.

- Med coronakrisen er det blevet mere usikkert at drive forretning. Derfor har vi lavet den her ordning, så virksomhederne trygt kan handle med hinanden. Jeg vil gerne opfordre virksomhederne til at udnytte den og få kreditforsikret deres forretninger. Det gælder både de virksomheder, der er vant til at bruge kreditforsikringer, og som nu kan gøre det i samme omfang som tidligere. Men det gælder sandelig også de virksomheder, som ikke er vant til at forsikre deres samhandel, siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelse.

Læs også: Nu åbner gratis rådgivning – søg den!

Fakta

Sådan fungerer ordningen

Der kreditforsikres normalt handel for cirka 450 milliarder kroner i Danmark hvert år. Den statslige garantiramme på 30 milliarder kroner sikrer, at de danske kreditforsikringsselskaber kan opretholde normal forsikringskapacitet under coronakrisen og resten af 2020. Ordningen gælder for forretninger med korte kredittider på op til 180 dage.

Sådan gør du som virksomhed

Hvis man som dansk virksomhed har behov for at kreditforsikre sine forretninger, skal man henvende sig til et af fire følgende kreditforsikringsselskaber:

Atradius

Coface

Euler Hermes

Tryg Garanti

Læs mere hos EKF: Dækningen på det danske kredit-forsikringsmarked er igen normaliseret

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Få hjælp

Få gratis rådgivning, hvis din virksomhed er udfordret af corona
Industriens Fond tilbyder gratis rådgivning til virksomheder med 10-500 ansatte der beskæftiger sig med produktion, fremstilling eller teknologi her i Danmark. Ring 33773417 nu og hør, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Læs mere på Genstartnu.dk

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Emil Stub

Emil Stub

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3904
  • Mobil +45 3117 0898
  • E-mail emns@di.dk

Relateret indhold