"Det er helt afgørende, at beslutningen om at etablere den store energiø bliver truffet nu, så vi får nok vedvarende energi til den grønne omstilling," siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

04.12.21 DIB Nyheder

Finanslovens grønne ben er færdigstøbt

Det første ben i finanslov 2022 er færdigstøbt i grøn farve. Aftalen giver plads til massiv udbygning af el-produktion fra havvindmøller og – hvis det kan lade sig gøre – hurtigere etablering af den størst mulige energiø i Nordsøen, så den kan sættes i drift tre år tidligere end oprindeligt.

Regeringen og dens støttepartier har færdiggjort forhandlinger om en vigtig del af Finanslov 2022. Parterne er blevet enige om det grønne ben i loven, og det er – ifølge Dansk Industri – en rigtig god aftale for Danmarks grønne omstilling.

- Det er et kæmpe grønt fremskridt, at der er i finansloven bliver givet håndslag på 2 GW mere havvind. Det er positivt, at vi får fart på, for der er brug for meget mere vedvarende energi i de kommende år. Det gælder ikke mindst, når vi inden længe skal i gang med at omdanne grøn strøm til bæredygtige brændstoffer, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

Han påpeger, at energipriserne har været meget høje på det seneste.

- Det skyldes blandt andet, at vi ikke producerer tilstrækkeligt med vedvarende energi. Med denne aftale øger vi forsyningssikkerheden, og det vil på sigt beskytte os mod de store udsving i energipriserne, siger Emil Fannikke Kiær

Læs også: Winter is coming: Milliardstor ekstraregning på gas og el venter

Kræver mange års planlægning

DI har af flere omgange skubbet på for at sætte fart i udbygningen af den grønne energiproduktion og distribution.

- Hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling af  industrien og transportsektoren, kræver det, at vi producerer mindst dobbelt så meget grøn strøm som i dag. Vi er stødt på små og store udfordringer i forbindelse med planlægningen og sagsbehandlingen af vindmølleparker. Nu bliver der sat mere skub i processen, og det er godt, for det tager mange år at etablere en vindmøllepark, uanset om den er til havs eller kystnær. Det er helt afgørende, at tempoet og smidigheden bliver sat betydeligt op, siger Emil Fannikke Kiær.

Han glæder sig over, at Energistyrelsen med aftalen går i gang med undersøge, om Danmark kan komme i gang med at etablere den størst mulige energiø i Nordsøen, så den kan sættes i drift tre år tidligere end oprindeligt -  nemlig i 2030.

- Det vil gøre Nordsøen til et kraftværk for grøn energi og cementere Danmarks førerposition inden for havvind. Det er helt afgørende, at beslutningen om at etablere den store energiø bliver truffet nu, så vi får nok vedvarende energi til den grønne omstilling, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: Power-to-x kræver enorme mængder vedvarende energi

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold