Se hele debatten om grønne offentlige udbud i video herover.

Video: DI
15.03.21 DIB Nyheder

SMV: Udbudsregler skal kunne forstås af lavtuddannede

Det er et problem, at offentlige udbudsregler er så komplicerede, at SMV’er er nødt til at hyre dyre specialister for at forstå dem, sagde direktør Jørn Johansen fra Jørn Johansen A/S på SMV Dagen 2021.

Reglerne for offentlige udbud er for komplicerede. Så langt var alle paneldeltagere enige, da de blev sat til debat på SMV Dagen 2021.

Deltagerne i debatten var Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune og medlem af KL’s bestyrelse samt Anders Søndergaard Larsen, medlemsdirektør i DI og Jørn Johansen direktør i Jørn Johansen A/S.

Sidstnævnte var meget klar i målet:

- Reglerne er så komplicerede, at SMV’er er nødt til at hyre specialister for at forstå dem. Det svarer til at skulle ansætte en tolk for at kunne forstå et brev på polsk. De skal være langt simplere og laves, så lavtuddannede også kan forstå dem, sagde Jørn Johansen.

Læs også: Forsvaret sparer 70 mio. om året på smartere indkøb

Man bør fjerne langt de fleste regler for udbud, for de går ud over innovationen. Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og adm. direktør i Falck

Lav ens regler i alle kommuner

Anders Søndergaard Larsen oplever som medlemsdirektør i DI også, at mange – især mindre virksomheder – bøvler med de komplicerede regler. Han opfordrede derfor som første skridt til, at der som minimum bliver laver ens regler for udbuddene på tværs af de danske kommunegrænser.

- Når kommuner både har forskellige regler og også fortolker dem forskelligt, går man glip af mange innovative grønne løsninger. Ganske enkelt fordi virksomhederne ikke har energi og ressourcer til at forsøge at sætte sig ind i mange forskellige regelsæt.

Det forslag havde Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune, hørt før.

- Vi bøvler også med de komplicerede regler. Men der er en årsag til, at der er forskelle i kommunernes indkøb. Nogle kommuner går foran, fordi det er en vigtig dagsorden. Men jo længere vest på og ud på landet, du kommer, jo mere fylder billigst og lokale indkøb. Den tilgang skal der være plads til, for der er også brug for prisfokus. Hvis kommunerne vælger løsninger, der er bare 10 procent dyrere, er det en ekstraregning for skatteyderne på 10 milliarder kroner, sagde Thomas Kastrup-Larsen.

Læs også: Kommuner viser vejen med bæredygtige indkøb

Bekymret for SMV’er

Også Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og adm. direktør i Falck argumenterede for færre og enklere regler.

- Jeg mener, man bør fjerne langt de fleste regler for udbud, for de går ud over innovationen. Mange udbud efterspørger en defineret vare i stedet for en løsning, og det er den forkerte tilgang, sagde Jakob Riis.

Han udtrykte samtidig bekymring for de små og mellemstore virksomheder, der ikke har tilstrækkeligt fokus på den grønne omstilling.

- Der er så stort fokus på det her område, at man bliver presset ud af markedet, hvis man ikke har fokus på grønne løsninger. Derfor skal vi også have stærkt fokus på, at vi ikke efterlader en masse SMV’er på perronen, når klimatoget for alvor kommer op i fart med fx krav fra banker om dokumentation for klimapåvirkning, sagde Jakob Riis.

Læs også: ”Danske virksomheder vil have gode og værdiskabende regler om bæredygtighed”

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lars Holm Nielsen

Lars Holm Nielsen

Chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik

  • Direkte +45 3377 3562
  • Mobil +45 2013 7756
  • E-mail lhni@di.dk

Relateret indhold