Erhvervspuljen skal bidrage til energieffektivisering og grøn omstilling af især det fossile energiforbrug i virksomheder. Tilskud gives bl.a. til udskiftning af en kedel med varmepumpe, udskiftning af belysning med LED og energioptimering af procesanlæg. Den samlede pulje er på knap 4 mia. kr. og løber i perioden 2020-2029.

Foto: Getty
04.08.21 DIB Nyheder

Hør hvordan du søger (nye) millioner til grønne energiløsninger

Den 10. og den 13. august kan du blive klogere på, hvordan du søger de kommende støttekroner til omlægning til grøn energi.

Har du overvejet at søge tilskud til et energispareprojekt, men er ikke kommet videre? Og er du interesseret i at høre mere om de foreløbige erfaringer med Erhvervspuljen, der inden længe er klar med endnu en ansøgningsrunde til tilskud til projekter, der sparer energi?

Så kan du blive klogere på et gratis onlinearrangement den 13. august. Det er Energistyrelsen, der står bag webinaret, hvor du blandt andet kan høre virksomheden B2B Auctions A/S fortælle om deres erhvervspuljeprojekt. Også DI holder oplæg om foreløbige erfaringer med puljen, og der er også afsat en halv time til besvarelse af spørgsmål.

Sådan kommer du med

Onlinearrangementet finder sted fredag den 13. august 2021 kl. 10 – 12.

Arrangementet udgør det andet møde i implementeringssamarbejdet for Erhvervspuljen og er åbent for alle interesserede virksomheder.

Du får adgang til mødet ved at sende en mail med navn og organisation til Line Jensen fra Energistyrelsen senest den 10. august kl. 14: lvbj@ens.dk.

Forud for mødet fremsendes det fulde program og link til onlinearrangementet.

Også DI Energi afholder webinar om Erhvervspuljen. Det sker den 10. august. Tilmelding via link.

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kristian Nielsen

Kristian Nielsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3345
  • Mobil +45 5213 2375
  • E-mail krni@di.dk

Relateret indhold