Den populære tech-messe har udviklet sig massivt siden 2012, hvor en BBQ-aften blandt tech-folk blev det første spadestik til det community, der er i dag.

Foto: Katrine Haahr Riisberg
19.09.21 DIB Nyheder

Det gik du glip af på årets Tech-messe

Genbrug af byggematerialer, verdens grønneste cloud-løsning og genanvendelig emballage. Det var blandt de mange inspirerende tech-løsninger, der blev vist frem på årets TechBBQ, der samler næsten 300 talere, mere end 600 scaleups og mere end 950 tech-talenter.

Det summede af liv i Øksnehallen, da tech-entusiaster igen kunne samles fysisk på årets TechBBQ, der samler næsten 300 talere, mere end 600 scaleups og mere end 950 tech-talenter.

Den populære tech-messe har udviklet sig massivt siden 2012, hvor en BBQ-aften blandt tech-folk blev det første spadestik til det community, der er i dag. Siden har TechBBQ arbejdet for at styrke det nordiske økosystem for iværksætteri og innovation.  

Læs også: Højere aktieskat i massiv politisk modvind

Nødvendig kulturændring for at skabe nordens unicorns

Et af de mange spørgsmål, der blev debatteret på årets TechBBQ var derfor også helt naturligt, hvordan vi kan skabe flere unicorns i Norden.

Ifølge Jeppe Rindom, CEO og stifter af fintech-virksomheden Pleo er et af svarene en radikal kulturændring i startup-miljøet i Norden.

- Der er for meget ”safe play” og for lidt ”risk-taking”, og det medfører, at potentielle unicorns exit’er for hurtigt. Nordiske scaleups skal turde lægge janteloven på hylden, hvis de skal op og nå en værdiansættelse på de 1 mia. dollars, der definerer en såkaldt ”unicorn”. De skal turde drømme stort, have høje ambitioner og hæve barren igen og igen, sagde Jeppe Rindom i en debat med Kim Baroudy, Senior Partner hos McKinsey & Company på TechBBQ’s hovedscene.

Læs også: Prisvinder rykkede teltpælene op for at få læreplads

Grønne tech-startups har fremtidens løsninger

Bevægede man sig væk fra hovedscenen og ud blandt nogle af de mange tech-startups, der fyldte messehallen, var det ikke svært at forestille sig kommende nordiske unicorns.

Rasmus Falkenberg, CEO og stifter af Upcycling Forum vil gøre op med byggebranchens massive CO2-udledning. Hvert år går mange 1000 ton materialer til spilde, når bygninger rives ned, men på den digitale platform ’Upcycling Forum’ kan man i stedet uploade materialerne, udregne materialernes CO2-aftryk og matche dem med entreprenører, der skal opføre nye bygninger. En win-win-win innovation for nedriver, opfører og klimaet.

En anden stor synder af CO2-udledningen er engangsemballage. Med Cirqles genanvendelige emballage og sporing af emballagen, kan leverandører af madvarer reducere deres CO2-aftryk. Ifølge Co-Founder Nikolai Lind har fokusset været på at skabe en løsning, der gør det nemt for både leverandører og forbrugere at bidrage til at minimere den massive mængde af affald fra engangsemballage.

Læs også: Få op til 15.000 kroner om måneden til vækstrejse

Lancering af ”verdens mest klimavenlige cloud-løsning”

TechBBQ blev også platformen for lanceringen af Grøn Sky, som ifølge CEO og stifter Pierre Bennorth er verdens mest klimavenlige cloud-løsning. Grøn Sky tilbyder at lagre data på en måde, som nedsætter CO2-udslippet med 90%.

Den store database-virksomhed Oracle har allerede fået øjnene op for potentialerne i Grøn Sky og samarbejder derfor med virksomheden i forbindelse med lanceringen.

Desuden har stifter Pierre Bennorth sat gang i en crowdfunding-kampagne, som skal være med til at accelerere den grønne tech-virksomhed.

- I de kommende år vil vi se en grøn internetrevolution. Den vil Grøn Sky være en del af. Vores mål er årligt at spare klimaet for CO2-emission, der svarer til mindst 1.000 flyvninger mellem København og New York, fortalte stifteren.

Han mener, at en af fordelene ved crowdfunding er, at virksomheder kan få testet deres produkter af hos ”crowden” bestående af potentielle kunder og brugere.

- Det essentielle ved Grøn Skys kampagne er at validere efterspørgslen og at rejse penge til at kunne udvikle en Grøn Sky-app til mobil, så brugeroplevelsen bliver endnu bedre, sagde Pierre Bennorth.

Læs mere om DI for iværksættere

Upcycling Forum, Cirqle og Grøn Sky var blandt 13 af DI’s startup-medlemmer, som alle havde fået mulighed for at være gæster og præsentere sig på DI’s stand.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Sparre

Anders Sparre

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3973
  • Mobil +45 2627 2494
  • E-mail asp@di.dk

Relateret indhold