Der er gode eksempler på at klassiske rengøringsopgaver bliver brugt som et springbræt til at hjælpe langtidsledige i arbejde. Den form for succeshistorier kommer, når vi gør op med vanetænkning og idéen om, at opgaverne løses bedst af kommunerne alene, fortæller branchedirektør for DI Service, Jakob Scharff.

27.04.22 DIB Nyheder

Fremgang i offentlig-privat samarbejde for første gang i tre år

Coronakrisen frembragte en række gode eksempler på offentlig-privat samarbejde om alt fra hurtigtests til vacciner, og den udvikling ser nu også ud til at være slået igennem i landets kommuner.

Beregninger fra DI på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik viser en klar fremgang på 0,6 procentpoint i samarbejdet med private leverandører om driftsopgaver som f.eks. rengøring, kantinedrift eller vejvedligeholdelse i 2021.

Fremgangens værdi lyder på 1,5 mia. kr., og den udvikling vækker begejstring hos Jakob Scharff, branchedirektør i DI.

- Det er enormt positivt, at vi nu ser en klar modreaktion i kommunerne i forhold til de seneste tre års tilbagegang. Gevinsterne ved offentlig-privat samarbejde er blevet tydelige for enhver under coronakrisen, og de erfaringer håber jeg, at vi kan tage ved lære af og bygge videre på i de kommende år, siger han. 

Dansk Industri måler omfanget af offentlig-privat samarbejde i kommunerne på baggrund af den såkaldte Privat Leverandør Indikator (PLI), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren måler forholdet mellem værdien af de driftsopgaver, der bliver løst af private leverandører, over for den samlede mængde af udbudsegnede opgaver.

Brug for mere samarbejde

Andelen af opgaver, som kommunerne løser i samarbejde med private virksomheder, ligger nu på 26,8 pct., hvilket er tæt på de foreløbige højdepunkt på 26,9 pct. i 2017. Ifølge Jakob Scharff kan et styrket offentlig-privat svar være en del af løsningen på kommunernes udfordringer i de kommende år.

- Vi står i en alvorlig situation, hvor kommunerne er hårdt ramt af mangel på arbejdskraft på de store velfærdsområder i en tid, hvor vi bliver flere børn og flere ældre. Den slags udfordringer kalder på langt mere samarbejde, siger Jakob Scharff og fortsætter:

- Virksomhederne kan bidrage med teknologi og know-how, som kan sikre bedre service til borgerne og samtidig frigive tid og ressourcer hos medarbejderne. Det potentiale er vi nødt til at få forløst i langt højere grad, siger han.

Læs også: Kære byråd – her er din kommunes muligheder for private løsninger

Kommuner skal fortsætte positiv udvikling

Branchedirektøren opfordrer derfor landets nyvalgte kommunalbestyrelser til at holde fast i den gode udvikling og sætte fokus på at bruge virksomhedernes kompetencer og idéer til at nytænke deres opgaver og udfordringer:

- I Ballerup Kommune blev et udbud af klassiske rengøringsopgaver brugt som et springbræt til at hjælpe langtidsledige i arbejde. Det er den slags succeshistorier, der opstår, når vi gør op med vanetænkning og idéen om, at opgaverne løses bedst af kommunerne alene. Derfor håber jeg, at de nye kommunalbestyrelser er klar på at fortsætte den positive udvikling, siger Jakob Scharff.

Læs også: 2022 - To store udfordringer for serviceerhverv

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jakob Scharff

Jakob Scharff

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3996
  • Mobil +45 2112 9423
  • E-mail jasc@di.dk

Relateret indhold