Regeringen har fremsat et lovforslag, der vil give kommuner lov til at etablere nulemissionszoner. Bliver loven vedtaget vil kun én procent af Danmarks 370.000 varebiler kunne leve op til kravene i zonerne.

- Lovforslaget vil især ramme virksomheder med varebiler, hvilket især vil sige håndværkere, vare- og pakkelevering samt pengetransporter. Det kan blive svært for virksomhederne at skaffe de nødvendige køretøjer. Samtidig er de dyrere, og borgerne vil komme til at opleve højere priser for både varer og ydelser, siger Karsten Lauritzen.

Han er branchedirektør i DI Transport, der har afgivet til miljøministeriet, hvori der helt konkret påpeges tre grunde til, at nulemissionszoner er et dyrt værktøj:

- Der er billigere alternativer til at adressere luftforurening. Der er høje omkostninger forbundet med anskaffelse af nulemissionskøretøjer. Og forslaget er ikke teknologineutralt, fortæller Karsten Lauritzen.

Læs også: Palles fragt: Jeg kunne ansætte ti chauffører i morgen

Væsentlige konsekvenser – men ikke for klimaet

Ifølge ordlyden i lovforslaget giver det ingen klimaeffekt bortset fra ”en lille afledt effekt” ved at flere bliver motiveret til at skifte fra forbrændingsmotor til nulemmissionskøretøj.

Det undrer Karsten Lauritzen, som samtidig pointerer, at der er fokuseret på virkemidler, som ikke har en effekt på klimaet.

- Det fordyrer bare den grønne omstilling. Der er endda CO2-neutrale køretøjer, der ikke må køre i nulemissionszonerne, fordi det kun inkluderer el- og brintkøretøjer mens køretøjer, der kører på 100% biogas eller 100% biobrændstoffer, som udleder 0 gram CO2, ikke vil være tilladt. Det begrundes med sundhedseffekter, som også er et fokuspunkt. Men det kan man sagtens opnå med eksisterende miljøzoner, siger Karsten Lauritzen.

Læs også: Nu skal den største klimaudfordring løses

Frist til omlægning er urealistisk kort

Omlægningen til nulemissionszoner skal ifølge lovforslaget ske seks måneder efter, at det er besluttet af en kommune. Det er ifølge DI et urealistisk krav.

- Det er alt for lidt tid til at udskifte køretøjerne til nye el-eller brintkøretøjer. Blandt andet på grund af afskrivninger eller leasingkontrakters varighed. Det kan derfor få betydning for de kontrakter, som virksomhederne har indgået med leverandører og betyde unødigt høje omkostninger. DI vil derfor foreslå, at der skal gå minimum 2 år, fra en kommune beslutter at indføre restriktioner, til de implementeres, siger Karsten Lauritzen.

Læs også: Søg nu: SMV og startups kan søge op til 5 mio til udviklingsprojekter