Siden 2015 er der kommet omkring 20.000 flere til, der udfører administrative opgaver i den offentlige sektor. Det er alt for mange, mener DI, der vil have fjernet samlet 21.500 stillinger i den offentlige sektor som en del af reformer af den offentlige sektor, som samlet set skal frigøre mindst 20 mia. kr. til bedre kernevelfærd i den offentlige sektor i 2030.

- 20 mia. kroner er under tre procent af det offentlige forbrug. Det er en meget rimelig ambition, når man gerne vil skaffe penge til fx kernevelfærd, siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen, Dansk Industri (DI).

Han påpeger, at DI’s plan vil  frigøre mere end dobbelt så mange penge i den offentlige sektor, som regeringen lægger op til.

- Vi kan se, at væksten i den offentlige administration har været fem gange højere end den øvrige offentlige beskæftigelse. Det er et problem. Derfor er det vigtigt for DI med et ambitiøst mål, og med fx mere end 100.000 ansatte inden for offentlig administration er der et stort potentiale. På det administrative område lægger vi op til at hæve besparelsen i den statslige administration til 2 mia. kr. i 2025 stigende til 5 mia. kr. i 2030. Dermed vil der samlet set kunne spares omkring 8 mia. kr. på administration i 2030, og det vil omtrent betyde, at antallet af ansatte indenfor offentlig administration kommer tilbage til 2019/2020-niveau, siger Morten Granzau Nielsen.

Læs også: DI: Lavere skat kan øge arbejdsudbud tre gange mere end regeringens plan

DI vil løfte sundhed og psykiatri

Regioner og kommuner skal ifølge DI kunne beholde den del af den administrative besparelse de realiserer, for at kunne bruge pengene til kernevelfærd til borgerne. Og samtidig vil DI løfte sundhedsvæsenet og psykiatrien med henholdsvis fem og tre milliarder kroner.

- Med vores plan kan der her og nu realiseres besparelser for 14 mia. kr. Derudover vil DI i løbet af det kommende år løbende lancere politiske udspil, der både vil pege på specifikke besparelser og velfærdsområder, som kan forbedres til gavn for borgere og samfund, siger Morten Granzau Nielsen.

Det vil gælde brug af eksempelvis ny teknologi, digitale løsninger og via øget inddragelse af den private sektor.

- Kommunerne bør selvfølgelig ligesom staten være forpligtet til at konkurrenceudsætte – ikke udlicitere – åbenlyst udbudsegnede opgaver som fx rengøring, vinduespolering og kantinedrift. Som det er nu, løser kommunerne nemlig opgaver til knap 200 mia. kr. årligt uden at vide, om private virksomheder kunne klare opgaverne ligeså godt eller bedre, siger Morten Granzau Nielsen.

Læs hele DI's 2030 plan