Der var ikke nogen masterplan, der var ikke på forhånd en opskrift eller et konkret mål om at skabe en særlig vækstklynge. Derimod var der vilje, timing og de rette personer på rette tid og sted.

Sådan sætter professor Jeppe Nevers fra SDU ord på den cocktail af ingredienser, der i 1980’erne og 1990’erne i et mix af tilfældigheder og kompetencer skabte grundlaget for det roboteventyr på Fyn, som i dag har gjort Odense Robotics til en verdenskendt klynge med tusindvis af arbejdspladser og hundredvis af danske virksomheder, der enten fremstiller robotter og robotdele – eller tænker teknologien ind i alskens industrier.

Jeppe Nevers forsker i dansk erhvervshistorie, og han har blandt andet set på robotklyngens historie og været medforfatter til bogen ”Nye industrihistorier: Robotbyen Odense og andre industribyer i forandring.”

De første skridt blev taget hos A.P.Møller-Mærsk, hvor Odense Staalskibsværft ved Munkebo tabte terræn til værfter i Asien, som med succes havde fået robotter ind i produktionen af skibe. Værftet ønskede derfor også at satse på brug af robotter.

– Satsningen førte allerede i 1980’erne til et samarbejde med forskere på Odense Universitet. Især matematikeren John Perram var central for områdets udvikling på universitetet, men det var ikke lykkedes uden stærk støtte fra ledelsen, hvor der i disse år var et styrket fokus på samarbejdet med erhvervslivet. Samarbejdet mellem værft og universitet blev en stor succes, og i 1997 besluttede A.P. Møller Fonden at bruge 80 mio. kr. på at bygge Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved universitetet, hvor der skulle forskes i robotteknologier, fortæller Jeppe Nevers.

Læs også: DI roser ny digital strategi, men mangler mere fokus på AI

Vækstfond og kommune kom med

Nogle af de unge forskere i dette miljø blev siden selv iværksættere. Stifterne bag Universal Robots var blandt disse pionerer. Men de manglede umiddelbart kapital til at realisere deres visioner, indtil Vækstfonden fattede interesse i potentialet.

– På den baggrund voksede Universal Robots, der siden blev den centrale virksomhed i den fynske robotklynge. Da succesen begyndte at være virkelighed, kom Odense Kommune også aktivt på banen, og efterhånden blev det til en formelt organiseret klynge, der har tiltrukket mange virksomheder inden for en bred vifte af industrier, forklarer han og tilføjer videre:

– Helt overordnet kan man ikke forestille sig den her klynge uden den ”gamle” kapital fra Mærsk, uden et stærkt universitet – nemlig SDU, uden en aktiv stat i form af Vækstfonden og uden innovative entreprenører. Det er et markant træk ved den fynske robotklynge, at den så klart har alle disse komponenter med, og man kan ikke opsætte en model for, hvordan de interagerede – men de var alle uundværlige, siger Jeppe Nevers.

I Fyns tilfælde var området præget af årtiers tradition med metalindustri og skibsbygning samt et stærkt teknikum. Mange af de virksomheder, der siden er søgt ind i robotklyngen, kommer ud af denne teknikumtradition og ikke ud af avanceret robotforskning.

Dertil stod Fyn på en brændende platform: Regionens industrivirksomheder lukkede eller flyttede arbejdspladser til Kina på stribe. Selv Odense Staalskibsværft måtte – trods robotsuccessen – give op og til sidst indstille produktionen i 2012. 

Læs også: DI om 2030-plan: Der skal være bedre råd til fremtidens samfund