På virksomhedsguiden kan virksomheder også finde overblik over kommende tilskudsordninger, som de kan søge.

14.11.23 DIB Nyheder

Digitalt værktøj giver virksomheder overblik over søgte tilskudsmidler

Virksomhedsguiden har lanceret et digitalt værktøj, som viser virksomheders igangværende og tidligere søgte midler samt en generel oversigt over, hvilke forskellige tilskud der findes.

På den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden er det nu muligt for virksomheder at få et hurtigt overblik over deres igangværende ansøgninger, som bliver behandlet i et erhvervshus, og kommende tilskudsordninger, som de kan søge.

Det nye overbliksværktøj forventes at blive videreudviklet de kommende år, så det i endnu højere grad hjælper virksomhederne med overblik over tilskud.

- Flere af vores medlemmer har gjort opmærksom på, at virksomhederne generelt mangler et overblik over deres ansøgninger i de forskellige tilskudspuljer. Derfor byder vi det positivt velkommen, at der nu er udviklet et værktøj, der imødekommer et konkret behov hos virksomhederne om bedre mulighed for planlægning af erhvervsfremmeforløb, siger Jes Lerche Ratzer, chef for Erhvervsfremme i Dansk Industri (DI).

Virksomheder får adgang til den nye funktion ved at logge ind på Virksomhedsguiden, hvorefter platformen på baggrund af ens login fremfinder relevante tilskudssager i erhvervshusene tilskudssystemer.

Læs også: Find erhvervsregler samlet ét sted

Fakta

Virksomhedsguiden

Virksomhedsguiden udspringer af erhvervsfremmereformen fra 2018. Den digitale platform udgør den samlede indgang til det offentlige erhvervsfremmesystem og dets udbydere, samt indebærer uvildig vejledning om virksomheders opstart, drift og udvikling.

På Virksomhedsguiden kan virksomheder blandt andet finde artikler om erhvervsrettede regler (f.eks. regler om bogføring eller forbrugerrettigheder) og vejledning i markedsforhold (f.eks. om at lave en god forretningsplan eller SEO-optimering). Desuden er det muligt at finde aktuelle tilbud i erhvervsfremmesystemet, herunder programmer, lokale arrangementer og personlig sparring.

Virksomhedsguiden udvikles og opdateres løbende, så indholdet konstant er intakt med virksomhedernes aktuelle behov. DI er med til at sætte et præg på udviklingen via løbende dialog med Erhvervsstyrelsen, som driver Virksomhedsguiden.

I 2022 havde Virksomhedsguiden 456.000 besøgende og fremviste hen over året mere end 2.000 forskellige ydelser.

Log ind på Virksomhedsguiden 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • E-mail jelr@di.dk

Relateret indhold