04.12.23 DIB Nyheder

Er du klar til AI-forordningen?

Når den længe ventede europæiske regulering af kunstig intelligens træder i kraft, får det konsekvenser for alle virksomheder, der arbejder med AI. Forstå den nye virklighed på webinar.

Skærpede regler for risikovurderinger, indrapportering til myndigheder og regulerede standarder vil præge hverdagen, og forordningen vil komme til at ændre hele måden hvorpå kunstig intelligens implementeres, anvendes og udvikles i hele Europa.

De juridiske reguleringer vil ramme bredt, så mange virksomheder inden for eksport, distribution, udvikling og anvendelse vil blive påvirket af de nye rammer. Det er derfor afgørende at forstå den nye virkelighed, man som virksomhed skal tilpasse sig.

DI Digital afholder et webinar 12. december 2023 klokken 10:30-11:30, hvor du kan blive klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på for at overholde den kommende lovgivning. Derudover vil du blive præsenteret for, hvordan DI Digital selv arbejder med AI-forordningen samt et nyt AI-guidesæt, der kan støtte virksomheder inden for AI-feltet fremadrettet.

Deltagelse er gratis for medlemmer af DI.

Læs mere og tilmeld dig HER.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Louise Wendt Jensen
Skrevet af:

Louise Wendt Jensen

Relateret indhold