"Forsvarets fundament skal være solidt. Det er det desværre ikke i dag. Derfor gennemfører vi en økonomisk genopretning af Forsvarets fundament," skriver Jakob Ellemann-Jensen, vicestatsminister og forsvarsminister.

Foto: Stine Tidsvilde
16.08.23 DIB Nyheder

Ellemann: Historisk forsvarsforlig betyder endnu stærkere samarbejde mellem dansk forsvar og industri

Jakob Ellemann-Jensen, vicestatsminister og forsvarsminister, skriver om forsvarsforligets betydning for samarbejdet med dansk erhvervsliv.

Historisk. Ganske enkelt. Det er jo sjældent, at det ord kan bruges med rette. Men det, der skete den 28. juni, var et historisk vendepunkt for Danmark og for dansk forsvar. For der udviste et bredt flertal af Folketingets partier sammen med regeringen viljen til at tage ansvar. Ansvar for Danmarks forsvar og sikkerhed. For her indgik vi sammen et forsvarsforlig for de næste 10 år, der sætter retning og prioriteter for en historisk styrkelse af dansk forsvar.

En så lang aftale for Forsvarets udvikling er aldrig før indgået. Og aldrig før med en så stor økonomisk ramme på næsten 143 mia. kroner yderligere til sikkerhed og forsvar. Med forliget indfrier vi NATO’s målsætning om varigt at anvende mindst 2 % af BNP på forsvar og sikkerhed, og samtidig skal vi investere 20 % af forsvarsbudgettet i materiel. Det betyder, at det nye forsvarsforlig ikke blot er en ny retning for det danske forsvar – det vil sætte et blivende aftryk på

det danske samfund og er en særlig mulighed for at styrke samarbejdet med forsvars og sikkerhedsindustrien. Og når der skal investeres i dansk forsvar og sikkerhed, er det en prioritet for regeringen og forligspartierne, at investeringerne også kommer det danske samfund til gavn.

Forliget giver med andre ord virksomheder og forskningsinstitutioner adgang til et stort system af aktører, projekter og samarbejdsområder. Særligt fordi aftalepartierne er enige om at fokusere på kapaciteter og initiativer, der i højere grad sætter Danmark i stand til at efterleve NATO’s styrkemål. Vel at mærke samtidig med, at vi styrker presserende nationale behov.

Indlægget her er del af et nyudgivet magasin om forsvarsteknologi - udgivet af DI Forsvar og Sikkerhed. 

Forsvarsforligets tre pejlemærker

Det komplekse trusselsbillede stiller store krav til et tidssvarende forsvar i en foranderlig verden. Og det nye forsvarsforlig ændrer udenrigs- og sikkerhedspolitikken ved at flytte tyngden fra verdens brændpunkter til rigsfællesskabets nærområde. For at kunne løfte den opgave, skal Forsvarets fundament være solidt. Det er det desværre ikke i dag. Derfor gennemfører vi en økonomisk genopretning af Forsvarets fundament.

Det historiske løft kommer samfundet bredt til gavn. Et styrket forsvar giver øget samfundsrobusthed – og investeringer i Danmarks sikkerhed kan bidrage til udviklingen af dansk industri, forskning og arbejdspladser.

Vi er enige om tre pejlemærker:

  1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar.
  2. Til gavn for samfundet.
  3. Fundamentet på plads.

 Pejlemærkerne er med til at sætte retningen for udmøntning af de cirka 143 mia. kroner de næste 10 år. Pengene skal efterfølgende udmøntes ved delaftaler med konkrete kapaciteter og initiativer.

Forliget skal også styrke samfundet og forskningen

Det nye forsvarsforlig er en stor opgave, som regeringen går til med ydmyghed i samarbejde med forligspartierne. Vi skal opbygge et forsvar, som kan imødegå de udfordringer, vi står over for lige nu – og i fremtiden. Det er en forudsætning for at passe ordentligt på Danmark og rigsfællesskabet og bidrage til den fælles sikkerhed i Europa.

De kommende investeringer i dansk forsvar og sikkerhed vil også komme både samfundet og forskningen til gavn. Her tænker vi blandt andet på Forsvarets fysiske rammer og teknologi. For Forsvarsministeriets koncern skal fremtidssikres med tidssvarende faciliteter, bygninger samt opdateret, højteknologisk understøttet materiel og kapaciteter.

I den forbindelse skal både den operative og administrative it også moderniseres, og den samlede koncern skal digitaliseres. Herudover skal der prioriteres midler til forsknings- og folkeoplysningsinstitutioner, som blandt andet har en vigtig funktion i at understøtte den offentlige debat om forsvarsområdet.

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

Forliget giver også nye rammer for en genopbygning og videreudvikling af Forsvaret, så vi kan imødegå nye, komplekse opgaver. Her er det en forudsætning, at Forsvaret og Hjemmeværnet både kan rekruttere og fastholde flere medarbejdere. Derfor skal vi også handle tidligt på de nødvendige tiltag på HR- og uddannelsesområdet.

For det er vigtigt, at Forsvaret i takt med, at forsvarsforliget bliver implementeret, også bliver en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Vi skal have flere soldater, der stolte står skulder ved skulder og sikrer et moderne og effektivt dansk forsvar.

I forhold til værnepligten, så skal den i højere grad understøtte Forsvaret og frigøre soldater til operative opgaver. Herudover skal værnepligtige også kunne stå til rådighed for civilsamfundet, ligesom værnepligten skal styrkes gennem længere værnepligt, flere værnepligtige og mere ligestilling.

Styrket EU- og NATO-samarbejde samt fortsat støtte til Ukraine

Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan Danmark nu tage del i hele paletten af samarbejdsmuligheder på det forsvarsindustrielle område – herunder samarbejde om udvikling og indkøb. I forhold til Danmarks position i NATO’s arbejde med nye teknologier skal det sikres, at det sker med øje for vores engagement i både EU og NATO. Det gør vi blandt andet ved fortsat at inddrage regeringens rådgivende gruppe for dansk forsvarsindustri.

Med udgangspunkt i Forsvarets operative behov skal danske virksomheders og forskningsinstitutioners styrkepositioner i EU og NATO sikres. Og deltagelsen i for eksempel udviklingsprojekter skal bidrage til at styrke og udvide den industrielle og forskningsrelaterede base. Deltagelse i projekterne medfører også, at vi både fortsætter arbejdet inden for Den Europæiske Forsvarsfond, samtidig med at vi drøfter de nye samarbejdsmuligheder i relation til blandt andet det europæiske forsvarssamarbejde, også kaldet PESCO-samarbejdet, og Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA.

Det er regeringens ambition, at Danmark fortsat skal yde et substantielt bidrag til Ukraines frihedskamp. Ukraines behov for støtte som følge af Ruslands brutale invasion forventes at være højt over en længere årrække. Den militære støtte vil bl.a. fortsat være centreret om direkte støtte i form af våben, øvrigt militært materiel, beredskabsmateriel og træningsindsatser, herunder med mulige indkøb via dansk og udenlandsk forsvarsindustri.

Vi kommer længst i flok

Jeg vil gerne runde af med at sige, at jeg ser frem til at se et endnu tættere samarbejde på tværs af Forsvaret, industrien og forskningsinstitutioner samt finansierings- og investeringsfonde udfolde sig. Ligesom jeg ser frem til, at lokale virksomheder byder på opgaver på kaserner og de andre områder.

Vi kommer længst i samlet flok med et stærkt samarbejde.

Læs også: Forsvarsmilliarder i spil til private aktører

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Joachim Finkielman

Joachim Finkielman

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3673
  • Mobil +45 6187 1540
  • E-mail jofi@di.dk

Relateret indhold