EU-Kommissionens bud på, hvad ”bæredygtig” er, handler meget om cirkularitet. At produkterne skal bruge færre ressourcer ved at holde længere – og de kommer bl.a. til at holde længere ved at kunne genbruges, kunne skilles ad, kunne repareres og i sidste ende, at materialerne kan genanvendes. Kommissionen vil sørge for, at produkter kan alle disse ting gennem en ny forordning.

Nyt initiativ stiller minimumskrav til produkter

Den nye forordning, ecodesignforordningen, erstatter det hidtidige ecodesigndirektiv, der i over ti år har leveret særdeles effektivt til EU’s energiregnskab. Direktivet har nemlig stillet minimumskrav til energieffektivitet ved massevis af produkter og fjernet den dårligste tredjedel af produkter fra markedet. Nu lægges op til, at flere produkter skal omfattes – og der skal stilles krav om andre elementer, så det ikke alene er energien, EU sparer på, men også materialerne i produkterne.

Forordningen sætter rammen for de nye krav til produkter, mens Kommissionen løbende vil fastlægge konkrete krav produktgruppe for produktgruppe. Det forlyder, at der planlægges at nå mindst fire produktgrupper om året frem til 2030. 

Digitalt produktpas indføres

Det er også en del af udspillet, at alle produkter skal have et såkaldt ”digitalt produktpas”, hvor mange forskellige oplysninger kan indgå. Passet sørger for, at nyttig information følger produktet gennem værdikæden – men hvilke produkter, der omfattes, og præcis hvilke informationer, kommer også først senere.

DI er generelt positiv over for ”Sustainable Products Initiative” og tilgangen om at stille minimumskrav, der til gengæld gælder både for produkter produceret inden for EU og udenfor. Samtidig bakker DI op om, at man ser på produkterne i et livscyklus-perspektiv, og at der skal være en balance mellem de miljømæssige gevinster ved at stille krav, og de omkostninger det pålægger virksomhederne at leve op til kravene.