24.10.23 Miljø, energi og klima Nyheder

GS1 Denmark inviterer til gratis konference om udvidet producentansvar for emballage

Torsdag den 23. november inviterer GS1 til deres årlige konference, hvor der i år sættes fokus på det kommende producentansvar på emballage. Her kan man bl.a. høre VANA-Dansk Emballageansvar fortælle om, hvorfor der er god forretning i bæredygtig emballage.

Konferencen er gratis for alle og finder sted torsdag den 23. november kl. 08.30-16.00. Den kan opleves både på Carlsberg Museum & Business Centre i København og online. I år er fokus på det kommende producentansvar for emballage, der forventes at ramme op mod 41.000 virksomheder.

Konferencen vil indeholde både oplæg og debatter fra førende eksperter og brands. Disse skal give deltagerne et indblik i både de konsekvenser og muligheder, det kommende producentansvar kommer til at have for de berørte virksomheder.

Ikke kun en omkostning

VANA-Dansk Emballageansvar er en af oplægsholderne på konferencen. VANA er en kollektivordning for virksomheder, der bliver omfattet af producentansvaret. Deres formål er at påtage sig det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for producentansvaret på vegne af deres medlemmer. 

På konferencen vil VANA sætte fokus på, hvordan der kan være en god forretning i bæredygtig emballage. Oplægget vil konkret give deltagerne en mulighed for at forstå de nye krav og rammer i producentansvaret, og hvordan de potentielt kan vendes til en konkurrencefordel.

Det er ikke første gang GS1 Denmark og VANA er gået sammen

Allerede i starten af 2023 gik VANA og GS1 Denmark sammen for at  gøre det så let som muligt for virksomhederne at leve op til det kommende producentansvar.

GS1 Denmark, der står bag stregkoderne i Danmark og globalt, har indgået en aftale med VANA om at udvikle en IT-platform til registrering af emballagedata. Platformen kommer til at hænge sammen med GS1’s i forvejen udbredte system. Målet er, at emballagedata automatisk, og så simpelt som muligt, kan blive indberettet til kollektivordningen VANA.

Læs mere om det indgåede samarbejde her.

Yderligere information

Læs mere om konferencen her
Jacob Gullak Andersen

Jacob Gullak Andersen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3432
  • Mobil +45 2785 3792
  • E-mail jaga@di.dk

Relateret indhold