05.02.24 Miljø, energi og klima Nyheder

Få hjælp til at bruge data og digitalisering i den cirkulære omstilling

Nordic Innovation har søsat projektet Nordic Circular Accelerator, som skal sætte gang i brugen af data og digitalisering til at understøtte cirkulære forretningsmodeller og deling af data i værdikæder. Der er gratis hjælp at hente, og der kan søges om deltagelse indtil 25. februar 2024.

Deling af data på tværs af værdikæder er en af de største udfordringer, som virksomheder møder, når de omstiller til cirkulære forretningsmodeller. Det er især bekymringer vedrørende deling af sensitive data, usikkerhed om ansvar for data’en og mangel på standardisering, der udfordrer virksomheder i at dele data, der ellers kunne være en hjælp i en cirkulær omstilling. Det er bl.a. disse udfordringer, som projektet Nordic Circular Accelerator vil hjælpe dets deltagere med at håndtere.

Hvorfor blive en del af projektet?

  • Få adgang til en-til-en rådgivning i forhold til at udvikle og forbedre din virksomheds cirkulære initiativ.
  • Få adgang til netværk, hvor der deles erfaringer og best practice inden for datadeling, samt sessioner om veje til at forbedre virksomhedens kompetencer inden for brugen af data i en cirkulær omstilling.
  • Få adgang til ekspert viden, herunder viden om kommende data reguleringer

Projektets målgruppe

Projektet henvender sig til nordiske virksomheder, som er i gang med et samarbejde med andre virksomheder omkring et cirkulært initiativ, der kræver, at data kan deles mellem parterne. Disse data kan være alt fra CO2 udledninger, materiale- og produktspecifik data fra udbydere, brugerdata fra forbrugere osv.  Projektet er åbent for alle industrier og virksomheder i alle størrelser, men der gives prioritet til virksomheder inden for produktion, byggeri og anlæg  samt bil-, tekstil-, batteri- og elektronik industrien.

Praktisk information

Det er muligt at ansøge om deltagelse fra d. 15. januar til d. 25 februar. Projektet strækker sig over et år, startende fra april 2024 til april 2025. Det vil bestå af 11 sessioner, hvor 7 vil foregå virtuelt og 4 vil være med fysisk deltagelse i en af de nordiske hovedstæder.

Yderligere information

Læs mere om projektet her
Iben Kinch Sohn

Iben Kinch Sohn

Fagleder for cirkulær økonomi

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk

Relateret indhold