Vi rådgiver dig

God virksomhedsadfærd

Hvilken forskel kan min virksomhed gøre i forhold til egen virksomhed, leverandører og samfund ved at praktisere god virksomhedsadfærd?

Foto: Gettyimages

Du gør en forskel

Din virksomhedskultur præger dine egne medarbejderes adfærd og dermed også hvordan I agerer i forhold til leverandører, kunder og samfundet mere bredt forstået.

Ved at praktisere god adfærd kan din virksomhed være med til at gøre en positiv forskel.

God virksomhedsadfærd er når din virksomhed i jeres politikker og praksisser forebygger og bekæmper korruption, er fair overfor leverandører og underbygger gennemsigtighed i forhold til jeres lobbyaktiviteter. Det er også, hvordan I har organiseret jer i forhold til roller og ansvar, fremmer diversitet og ligestilling og sikrer jer, at alle i virksomheden har de rette kompetencer i arbejdet med den bæredygtige omstilling.

Hvad kan du gøre

Det er vigtigt at topledelsen i din virksomhed ejer arbejdet med at sikre god virksomhedsadfærd og fremmer bæredygtighed. Derfor kan man som noget af det første se på, hvordan I er organiseret (er roller og ansvar klart defineret?), har ledelsen, inklusiv bestyrelsen, de rette kompetencer, hvordan ser det ud med diversitet og hvilke incitamentsstrukturer er der, som underbygger en bæredygtig omstilling?

Det kan også være hensigtsmæssigt for jer at udarbejde en Code of Conduct som en vejledende ramme for ansvarlighed og god praksis for medarbejdere og organisation samt for hvilke krav man stiller til sine leverandører vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold. 

Selvom Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, er det vigtigt, at man forebygger og bekæmper korruption i jeres virksomhed. Det gælder medarbejdere i Danmark såvel som udlandet. Du bør således undervise dine medarbejdere i jeres politikker og processer angående korruption.

Alle virksomheder med mere end 50 ansatte skal have en Whistleblowerordning. Denne ordning skal holdes vedlige og dine medarbejdere skal oplyses herom.

Som en større virksomhed har du også et særligt ansvar overfor SMV’er, når det kommer til betalingsbetingelser. Du kan derfor gennemgå jeres kontrakter og erfaringer med betalinger fra leverandører i SMV-segmentet og se på, om I utilsigtet er med til at presse mindre leverandører.

Whistleblowerordningen og skabelon til en virksomheds whistleblowerpolitik
Code of Conduct – trin for trin guide og skabelon til en virksomheds Code of Conduct

Læs mere om, hvordan I udarbejder en Code of Conduct og hent DI’s skabelon.

Erhvervsstyrelsens guide
Anbefalinger til god selskabsledelse
Fight Against Facilitation Payments

Fight Against Facilitation Payments er etableret i samarbejde mellem en række virksomheder, Udenrigsministeriet, NGO'er og DI.

Igennem PAFI kan virksomheder og organisationer dele viden om bekæmpelsen af "facilitation payments": FAFPI - Home

Etisk handel - bæredygtige værdikæder

Etisk handel – videncenter for bæredygtige værdikæder: Videncenter - Etiskhandel

 

Ansvarlighed i globale værdikæder

Ansvarlighed i globale værdikæder og due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd

Hvordan rapporterer du på god virksomhedsadfærd?

Læs kravene til rapportering på ESRS G1 - God virksomhedsadfærd

ESRS-rapportering

Sådan udarbejder du en Code of Conduct

Brug DI's vejledning og skabelon

Se mere
Thomas Skov-Hansen

Thomas Skov-Hansen

Seniorchefkonsulent

Rådgivning

Tina Aggerholm

Tina Aggerholm

Seniorchefkonsulent

Rapportering

Relateret indhold