Analyser

Svagere vækst rammer nu også Danmark

Væksten i udlandet, ikke mindst i Tyskland, er kraftigt svækket. Den danske eksport har dog hidtil trodset dette og er steget pænt. Nu er der dog tegn på, at også Danmark rammes af en svækkelse af økonomien. Væksten har i de seneste fire år været på mindst to procent, men aftager til 1,2 procent i 2020 og 1,5 procent i 2021.

Den danske eksport har udviklet sig overraskende positivt i løbet af 2019. Dansk økonomi er derfor stort set ikke blevet påvirket af den ellers ret kraftige opbremsning i den internationale vækst, der ikke mindst har ramt Tyskland, Sverige og Storbritannien. Der er dog nu tegn på, at også Danmark bliver ramt af lavere vækst. Vi har i hvert fald set en betydelig svækkelse af tillidsindikatorerne, ikke mindst erhvervstilliden i industrien. Da det i høj grad er industrieksporten, der har trodset den sløje udvikling i udlandet, tages svækkelsen af tilliden som et tegn på, at vi fremover må indstille os på en svagere vækst i industrieksporten.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

En svagere vækst i eksporten vil føre til en klar svækkelse af væksten i økonomien. Vi skønner derfor i vores nye prognose, at væksten i BNP aftager til 1,2 pct. i 2020. I 2021 er der håb om, at vi igen vil se en lidt bedre udvikling i verdensøkonomien og ikke mindst i nabolandene. Dermed er der håb om, at væksten vil tiltage lidt igen, men usikkerheden er samtidig tårnhøj, da der fortsat ikke er fundet en endelig afklaring på hverken brexit eller handelskrigen.

Kilde: Macrobond

Beskæftigelsesfremgangen forventes at fortsætte om end i et lidt lavere tempo end tidligere. Beskæftigelsen skønnes at stige med samlet set 30.000 personer i 2020 og 2021. Den lavere vækst i beskæftigelsen fører til en stort set uændret ledighed, da arbejdsstyrken i prognoseperioden udvides i stort set samme tempo som fremgangen i beskæftigelsen.

Prognosen bygger på de seneste internationale prognoser, som forudsætter, at væksten i vores nabolande tiltager igen. I et sådant scenarie kan det antages, at både husholdninger og virksomheder trods den globale usikkerhed igen vil begynde at forbruge og investere en større del af deres indkomster.

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI

Det kan dog på ingen måde afvises, at tilliden til økonomien hos forbrugerne og virksomhederne i lyset af udviklingen i verden omkring os er svækket så meget, at de vil fortsætte med at være tilbageholdne med at bruge penge og spare meget op. Hvis vi ikke meget snart ser lidt mere positive tegn i vores nabolande, vil tilliden hos forbrugere og virksomheder med stor sandsynlighed blive svækket. I en situation hvor eksporten er svækket på grund af lav udenlandsk vækst vil en svækkelse af forbrug og investeringer fjerne det meste af fremgangen i økonomien. Uden en øget forbrugstilbøjelighed og en stigende investeringskvote for materielinvesteringer vil vi se en yderligere svækkelse af væksten, så fremgangen i BNP kun bliver på 0,7 pct. i 2020 og 0,8 pct. i 2021.

Eksporten trodser indtil videre global modvind

Dansk eksport har klaret det overraskende godt over det seneste år. I en tid hvor væksten har været utrolig svag på flere af vores store eksportmarkeder, er eksporten steget ganske markant. Den samlede vareeksport er steget med lidt over otte pct. i 1. halvår 2019 i forhold til 1. halvår 20181, og de seneste eksporttal tyder på, at fremgangen er fortsat ind i 3. kvartal.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Det seneste års fremgang i eksporten har været båret af medicin, vindmøller og salg af varer, der aldrig har været i Danmark (som formentligt i betydeligt omfang omfatter medicinalvarer). Disse produkter nyder godt af en stigende efterspørgsel efter sundheds- og
klimaprodukter, samtidig med at en stor del af denne eksport handles på fjerne markeder, der ikke er ramt af samme vækstafmatning som i Europa. Den øvrige vareeksport har derimod været ramt af en lille tilbagegang siden årsskiftet.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

De seneste konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik viser et stort fald i industriens beholdning af eksportordrer, hvilket især ses inden for maskinindustri. Derfor skønnes en del af den seneste eksportfremgang at være af midlertidig karakter, og det lægges til grund, at eksporten i de kommende år i højere grad vil vokse i takt med væksten på vores eksportmarkeder.

Ifølge de seneste prognoser fra både OECD og IMF er væksten i verdensøkonomien i 2019 dykket til det laveste niveau siden Finanskrisen. Der forventes en marginal bedring i væksten i de kommende år, men den vil fortsat være svag. Særligt vores europæiske nærmarkeder oplever pt. lav vækst, ikke mindst Tyskland, Italien og Storbritannien.

Der hersker fortsat stor usikkerhed om væksten i verdensøkonomien. Forhandlingerne om brexit bliver ved med at trække ud, USA og Kina har fortsat ikke fundet en løsning på handelskrigen og senest har amerikanerne også lagt told på en række europæiske produkter. Brexit og handelskrigen har heldigvis bevæget sig lidt i den rigtige retning over de seneste uger, men vi mangler stadig at se nogle endelige løsninger på problemerne.

Usikkerheden har gjort, at virksomheder og forbrugere venter med at investere i maskiner og store forbrugsgoder, hvilket er produkter, der fylder meget i verdenshandlen. Verdenshandlen har været faldende siden sidste efterår. Et fald på årsbasis er tidligere kun sket i kølvandet på Finanskrisen og it-boblen. Faldet understreger dermed tydeligt, at den globale efterspørgsel pt. er svækket.

Kilde: Macrobond

Eksporten skønnes på den baggrund at stige med ca. 3½ pct. i 2019, hvilket især kan tilskrives en markant forøgelse af vareeksporten takket være medicin, vindmøller og varer produceret i udlandet. Væksten i eksporten forventes dog at aftage til ca. to pct. om året i 2020 og 2021.

Konverteringsbølge understøtter det private forbrug

Privatforbruget har udviklet sig relativt beskedent i starten af 2019, og der er udsigt til en vækst på 1,6 pct. i 2019. DI venter, i betragtning af den nuværende konverteringsbølge, at husholdningerne øger forbruget over de kommende år, så væksten i det private forbrug bliver ca. to pct. i 2020 og 2021. Forbrugskvoten ventes således at stige lidt over prognoseperioden, så den ved udgangen af 2021 når et niveau på knap 98 pct. Som vist i det tidligere beskrevne scenarie, så er en stigende forbrugstilbøjelighed afgørende for væksten i de kommende år, og øget international uro kan stikke en kæp i hjulet på den skønnede fremgang.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Fremgangen på arbejdsmarkedet løfter fortsat husholdningernes disponible indkomster, som dog i starten af 2019 er stagneret på grund af stigende skattebetalinger. Medvinden fra beskæftigelsen har været aftagende over sommeren, mens reallønnen fortsat vokser en del.

Indkomsten i mange husholdninger vil i perioden fra andet halvår af 2020 til udgangen af 2022 få et midlertidig boost fra tilbagebetaling af for meget betalt boligskat siden 2011. Skatteministeriet vurderer, at omkring 800.000 boligejere samlet vil modtage 14 mia. kr.,
hvor størstedelen vil modtage tilbagebetalingen i 2022. Yderligere venter Skatteministeriet, at omkring 400.000 boligejere får en lavere skat fra 2021 på baggrund af de nye ejendomsvurderinger. For de berørte boligejere vil den lavere skat i gennemsnit beløbe sig til ca. 1.900 kr. om året.

Forbrugerne bliver også begunstiget af det historisk lave rentemiljø. Kurser lige under 100 for 30-årig fastforrentede realkreditobligationer med en rente på 1 pct. har medført en markant konverteringsbølge.

Anm.: Hvis ejendomskategori ændres, registreres overførsler og ekstraordinære indfrielser i ny ejendomskategori. Kilde: Finans Danmark

Ifølge tal fra Finans Danmark har ejere af boliger og fritidshuse overført eller ekstraordinært indfriet boliglån for 99,7 mia. kr. i 2. kvartal 2019 og 153,1 mia. kr. i 3. kvartal 2019. Konverteringsbølgen begynder så småt at slå igennem i husholdningernes renteomkostninger. I perioden fra april til september er husholdningernes renteudgifter inklusiv bidragsbetalinger faldet med godt 1 mia. kr. sammenlignet med renteomkostninger i de foregående seks måneder. Det er det største fald over seks måneder siden medio 2015.

Samtidig med nedkonverteringen har mange boligejere valgt at belåne friværdi i deres bolig. Det fremgår af realkreditinstitutternes høje nyudlån (netto) i 3. kvartal 2019.

Anm.: Nettonyudlån er defineret som bruttoudlånet fratrukket overførsler og ekstraordinære indfrielser. Kilde: Finans Danmark

Nyudlånet (netto) er i 3. kvartal 2019 på 46,9 mia. kr. ifølge tal fra Finans Danmark. Nationalbanken har i en nylig analyse2 vist, at merbelåning i forbindelse med tidligere konverteringsbølger især er blevet brugt som fremrykket forbrug, mens opsparing og afdrag af dyrere bankgæld har været prioriteret i mindre grad. Det understøtter hovedscenariet i vores prognose med gradvist højere forbrugskvote.

En lav forbrugertillid, færre nye jobåbninger samt høj international usikkerhed er dog forhold, der kan få forbrugerne til at være forsigtige med at veksle merbelåning til forbrugsvækst i samme grad som tidligere.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Høj vækst i det offentlige forbrug

Realvæksten i det offentlige forbrug var på 0,4 pct. i 2018. I de to første kvartaler af 2019 har væksten været begrænset, og årsvæksten i 2019 forventes derfor at blive 0,2 pct. I 2020 skønner vi (på linje med finansministeriet), at realvæksten bliver 1,3 pct. og 0,6 pct. i 2021.

Budgetloven er en succes. Kommunernes regnskaber for 2018 viser, at serviceudgifterne landede meget tæt på det aftalte niveau. Det betyder, at vi fremadrettet forventer, at kommunerne i fremtiden kommer anvender de aftalte midler.

Med udspillet til finansloven lægger regeringen op til en realvækst i det offentlige forbrug i 2020 på 1,3 pct., hvilket er en ganske betragtelig stigning i forhold til de foregående år. I 2021 forventer Finansministeriet en mere moderat vækst i det offentlige forbrug.

Anm.: Figuren bygger på opgørelsen over det kvartalsvise nationalregnskab, der ikke indeholder seneste revision af det årlige nationalregnskab. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Efter en betydelig stigning i den offentlige beskæftigelse fra 2017 til 2018 udgør den i 2. kvartal 2019 828.400 personer. I 2020 forventes den offentlige beskæftigelse at stige med 5.000 personer, mens den forventes at stige med yderligere 1.000 personer i 2021.

De offentlige investeringer forventes at stige med 0,7 pct. i 2020. Finansministeriet fastlægger deres skøn beregningsteknisk under en forudsætning om fuld udnyttelse af investeringsrammen i 2020. Vi forventer dog, at kommunerne ligesom i de forrige år vil overskride anlægsrammen, da brud på anlægsrammen ikke er omfattet af sanktioner. For 2021 skønnes samme vækst som Finansministeriet.

Flere investeringer i materiel, men opbremsning i byggeriet

Erhvervsinvesteringerne (ekskl. skibe) ventes samlet set at være på omtrent samme niveau i 2019 som året før. Den udeblevne vækst skyldes, at investeringerne i materiel var på et ekstraordinært højt niveau i første halvår 2018.

I 2020 og 2021 ventes dog igen fremgang i erhvervsinvesteringerne (ekskl. skibe) på henholdsvis 2,8 og 2,4 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og DI's prognose

Det er virksomhedernes investeringer i materiel (ekskl. skibe), som ventes at drive fremgangen i erhvervsinvesteringerne de kommende år. Ud over den generelle fremgang i økonomien forventes automatisering, digital omstilling samt øget forskning og udvikling (FoU) ligeledes at bidrage positivt til virksomhedernes investeringer. Virksomhedernes investeringer i materiel (ekskl. skibe) ventes at vokse med cirka fire pct. i både 2020 og 2021.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringerne ventes derimod at falde med 0,2 og 1,5 pct. i henholdsvis 2020 og 2021. Dette skyldes, at bygge- og anlægsaktiviteten ligger på et ekstraordinært højt niveau i indeværende år. Det påbegyndte byggeri er faldet ganske kraftigt i de seneste kvartaler, særligt i de større byer. Samtidig afsluttes flere større anlægsarbejder, herunder Metrocityringen og flere supersygehuse, i indeværende og i de kommende år.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

De seneste års fremgang i økonomien har været ledsaget af flere investeringer i virksomhederne, særligt i materiel. Dette har medført, at investeringskvoten (defineret ved investeringer målt som andel af bruttofaktorindkomst, BFI) er steget til et højt niveau. Vi skønner, at det seneste års kraftige dyk i investeringskvoten skyldes tiltagende usikkerhed, men at den igen vil stige i de kommende år, når usikkerheden ikke tiltager yderligere. Der er dog fortsat meget stor usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien, der kan gøre virksomhederne tilbageholdne med nye investeringer. Usikkerheden kan dermed dæmpe investeringslysten og væksten i dansk økonomi.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Investeringerne er steget mere end beskæftigelsen, hvilket har betydet, at mængden af kapital per medarbejder har været stigende i de senere år. Der er dog store forskelle på investeringsniveauet i de danske virksomheder. Særligt de små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) halter efter, da deres investeringer per medarbejder i  gennemsnit udgør mindre end halvdelen af, hvad de store virksomheder investerer for.3

Efter nogle år med godt gang i boligmarkedet ventes der en svag tilbagegang i boliginvesteringerne. Det er særligt nybyggeriet, der indtil nu har drevet fremgangen, som ventes at falde. Især etageboligbyggeriet er bremset op i de seneste kvartaler. Dette skyldes, at udbuddet af boliger er steget kraftigt og har medvirket til, at prisstigningerne på især markedet for ejerlejligheder er aftaget. En udvikling, der går igen i de fleste større byer i Danmark.

Import og betalingsbalance

Stadig mere af det, vi anvender herhjemme, kommer fra udlandet. Derfor er hjemmemarkedsandelen faldet over de seneste 20 år. Faldet i hjemmemarkedsandelen er dog bremset noget op siden 2011. De seneste års opsving har dog igen ført til faldende hjemmemarkedsandele og dermed stigende importkvote. Med udsigt til lavere vækst i de kommende år ventes kun moderate tab af hjemmemarkedsandele.

Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Kilde: Danmarks Statistik og DI

Sidste år steg importen væsentlig mere end eksporten. Den store stigning i importen skyldes især køb af skibe i første halvdel af 2018. Importen af skibe er faldet til et mere normalt niveau i slutningen af 2018 og den forløbne del af 2019. Eksporten er steget væsentlig  mere end importen i de seneste kvartaler, hvilket trækker i retning af en forbedring af betalingsbalancen gennem 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen fortsætter fremgangen, men væksten er aftaget lidt i forhold til de seneste år. For lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor har den stigende tendens varet siden april 2013. I perioden fra april 2013 til september 2019 er der i alt kommet 244.000 flere lønmodtagere i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse i dag er 5.000 personer højere end i april 2013. I det seneste år – fra september 2018 til september 2019 – steg den private beskæftigelse med 30.000 personer4.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Stigningen i beskæftigelsen forventes at fortsætte de kommende år. Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen i 2019 samlet blive 30.000 højere end i 2018. I 2020 og 2021 forventes begge år en beskæftigelsesfremgang på 15.000 personer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

I løbet af det seneste år (fra september 2018 til september 2019) aldt ledigheden med 1.800 fuldtidspersoner, og det nuværende niveau på 104.100 bruttoledige svarer til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. I DI’s prognose forventes ledigheden at være stort set uændret frem mod 2021. Fra 2018 til 2019 forventes ledigheden at falde med 1.000 personer, men væksten i beskæftigelsen reduceres i 2020 og 2021, hvorfor det ventes at ledigheden stiger svagt med 2.000 personer i 2020 og 1.000 personer i 2021.

Der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 29.000 personer i 2019. I 2020 og 2021 forventes en yderligere udvidelse af arbejdsstyrken på i alt 33.000 personer samlet set. Det er en udvikling, som i høj grad drives af senere tilbagetrækning som følge af forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen samt af øget udenlandsk arbejdskraft.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

 

Prognosen er udarbejdet af:

Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908
Chefanalytiker Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912
Chefkonsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk, 3377 4616
Økonomisk konsulent Johan Mathiesen Dam, jomd@di.dk, 3377 4873
Seniorchefkonsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863
Seniorchefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen, tqch@di.dk, 3377 3316
Chefkonsulent Mette Fomsgaard Nyrup, mfny@di.dk, 3377 4862
Chefkonsulent Jan Storm Thomsen, jst@di.dk, 3377 3914
Konsulent Morten Munch Jespersen, mmuj@di.dk, 3377 3929

 

Sådan har vi gjort

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI's ansvar og vurdering.

Noter

  1. Den seneste revision af betalingsbalancen er endnu ikke indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab. De nye tal for vareeksporten på betalingsbalancen viser dog fortsat en markant eksportfremgang i samme størrelsesorden (om end i løbende priser).

  2. Danmarks Nationalbank (2019): Låneomlægninger understøtter det private forbrug

  3. DI-analyse (2019): ”SMV’er halter efter på investeringer – og gabet til de store vokser”.

  4. I september 2019 viser beskæftigelsestallene en meget stor stigning i den private beskæftigelse og et næsten lige så stort fald i den offentlige beskæftigelse, der blev reduceret med 4.000 på en enkelt måned. Forskydningen er nærmest for stor til at være troværdig uden en forklaring.

Relateret