Billede: GettyImages

16.10.19 DI Fødevarer Nyheder

Mørke skyer stimler sammen

Optimismen blandt de danske fødevarevirksomheder er ikke helt, hvad den har været.

Svarene fra de 33 svarende fødevarevirksomheder i DI's virksomhedspanel viser, at de positive vibrationer ikke er nær så stærke sammenlignet med seneste kvartal, hvor virksomhederne så lysere på fremtiden. I den aktuelle undersøgelse svarer næsten 70 procent, at de forventer en uændret omsætning i årets sidste kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. 60 procent forventer enten uændret indtjening eller et decideret fald sammenlignet med samme kvartal sidste år. Og endelig forventer 24 procent af virksomhederne i undersøgelsen færre beskæftigede i årets sidste kvartal sammenlignet med sidste år.

Alt i alt peger tendenserne i samme retning som resten af svarene i DI’s virksomhedspanel, hvor optimismen i resten af erhvervslivet heller ikke har de bedste vilkår. Udsigten til et hårdt Brexit, øget protektionisme og international handelsuro er nogle af de dårligdomme, der præger billedet i øjeblikket og kan være forklarende faktorer bag det mere pessimistiske syn på fremtiden for fødevarevirksomhederne.            

Relateret