31.10.19 DI Fødevarer Nyheder

Ny kampagne: Tænk på dyrevelfærd, når du handler

Onsdag den 30. oktober skød Fødevarestyrelsen deres sjette kampagne for Dyrevelfærdsmærket i gang, som løber til og med den 24. november. Det overordnede formål med kampagnen er at højne dyrevelfærden ved at sætte fokus på de forhold, som kyllinger og grise lever under.

Kampagnen vil være synlig på bagsiden af busser samt på plakater rundt omkring i hele landet. Som noget nyt, har Fødevarestyrelsen indgået et samarbejde med TV2.dk, som i kampagneperioden skriver tre artikler om dyrevelfærd.

Den første artikel kan allerede læses her, og sætter fokus på, at informerede forbrugere kan gøre en forskel for dyrenes velfærd. Kampagnen skal bidrage til, at forbrugerne får den rette information, så de kan være med til at ændre dyrevelfærden med de valg, de træffer i supermarkederne. De to eksperter, lektor i bioeetik Mickey Gjerris og professor Lene Juul Pedersen, giver i artiklen tre konkrete grunde til, hvorfor det giver mening at tage stilling til dyrevelfærd, når man står og skal vælge, hvilken type kød man lægger i indkøbskurven.

Relateret