Billede: GettyImages

10.10.19 DI Fødevarer Nyheder

Virksomheders klimamål grønstemples

Arla Foods’ klimamål er blevet godkendt af ”Science Based Targets”-initiativet og tilslutter sig derved en række internationale fødevarevirksomheder, herunder blandt andet Carlsberg og Orkla.

Arla Foods har annonceret, at virksomhedens klimamål om at reducere sit CO2-udslip med 30 procent i 2030 officielt er blevet godkendt af  af "Science Based Targets"-initiativet, som sikrer at virksomheders klimamål stemmer overens med den nyeste klimaforskning. Arla tilslutter sig derved 27 internationale føde- og drikkevarevirksomheder, herunder blandt andet Carlsberg og Orkla, som har opsat videnskabeligt baserede klimamål.

Et videnskabeligt baseret klimamål bidrager til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader over de præindustrielle niveauer og bestræber sig på at begrænse opvarmningen til 1,5 grad og derved undgå alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne.

Om Science Based Targets

”Sciene Based Targets”-initiativet er et samarbejde mellem blandt andet WWF, WRI og FN's Global Compact. Initiativet bruger videnskabeligt baserede målsætninger som et effektivt værktøj til at booste virksomheders konkurrencefordele i skiftet til en ”low carbon”-økonomi.

Læs mere om initiativet her.

Relateret