06.05.19 DI Fødevarer Nyheder

DI Fødevarers EU-prioriteter

For den danske fødevarebranche er et stærkt og stabilt EU afgørende. Sidste år eksporterede vi for 78 mia. kr. føde- og drikkevarer til EU, men vi importerer også mange af de fødevarer, vi spiser herhjemme fra andre EU-lande. EU er derfor i mere end én forstand vores hjemmemarked.

Verden forandrer sig omkring os. Udfordringerne omkring klima, sundhed og vækst har det til fælles, at vi bedst kan løse dem sammen med andre lande. Så, hvor kan de nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet med fordel tage fat i forhold til vigtige fødevarepolitiske emner? Vi har hos DI Fødevarer udarbejdet syv ønskede prioriteter til Europa-Parlamentet 2021-2024. 

  • Den danske fødevarebranche er meget internationalt orienteret og handler med alle dele af verden, takket være stærke EU-handelsaftaler. Selvom EU fortsat er det største marked, så er der andre dele af verden, hvor væksten i forbruget bliver højere. EU skal derfor styrke arbejdet med at udvikle en handelspolitik, der forbedrer mulighederne for at handle med vækstmarkeder i hele verden. Der er senest indgået omfattende handelsaftaler med Japan og Canada, og nye aftaler med Vietnam og Singapore er på vej.
  • Efter Brexit: Det er yderst vigtigt, at der bliver fundet en handelspolitisk løsning, der sikrer stærkt handelssamkvem med Storbritannien med færrest mulige begrænsninger.

  • Ens regler og rammer er det fundament, EU bygger på. Det gælder ikke mindst på fødevareområdet. Men reglerne bliver ikke altid håndhævet ens på tværs af EU-lande. Det kan være til skade for danske fødevarevirksomheder. EU skal i den kommende valgperiode sætte fokus på at fremme ens håndhævelse af fødevarereglerne, så der ikke – som i dag – er forskel på at være fødevarevirksomhed i Danmark og et andet EU-land.

  • Fødevarevirksomhederne er klar til at lave de sunde produkter, som forbrugerne i EU vil have. EU kan hjælpe ved at arbejde for, at virksomhederne i højere grad må, og kan, fortælle om de gode egenskaber ved fødevarerne i et sprog, der taler til forbrugerne. Konkret skal vi have flere anprisninger, som forbrugerne kan forstå.
       
  • Den danske ingrediensbranche har store muligheder for at løse mange fødevareudfordringer. EU har slået fast, at brug af ordet probiotika er en sundhedsanprisning. Det betyder, at det i dag ikke er muligt at skrive, at et produkt indeholder probiotika. Det er nødvendigt at se på dette problem, da det har stor betydning for producenter af probiotika og de virksomheder, der anvender dem, samt ikke mindst de forbrugere, der vil få gavn af disse oplysninger.

  • EU arbejder med initiativer til at bekæmpe overvægt og livsstilssygdomme. Vi har i Danmark stor succes med at samles om partnerskaber, hvor aktørerne i fællesskab løfter opgaven med at reducere f.eks. saltindhold og øge indtaget af fuldkorn. Et nyt innovationspartnerskab er på vej i Danmark, og EU bør kigge på, og lære af, denne inddragende model.
  • Bæredygtighed bør være en central opgave i de kommende års EU-arbejde. Fødevareproduktionen kan spille en vigtig rolle i løsning af klimaudfordringerne. Skal vi løse store globale udfordringer som klima og sundhed, skal der investeres i fremtidens løsninger. Det gør vi ved at investere i forskning og udvikling på fødevareområdet. EU skal derfor prioritere fødevareforskning i det kommende Horizon Europe program med særlig vægt på sundhedsforebyggelse og klimavenlig fødevareproduktion.

Relateret indhold