Foto: GettyImages

01.08.19 DI Fødevarer Nyheder

Muligheder for styrket samhandel med Vietnam

Trenden i samhandlen mellem Vietnam og Danmark har været stigende over det sidste årti. Det gælder også på fødevareområdet. Og mulighederne bliver bedre med underskrivelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam.

Den 30. juni 2019 blev en handelsaftale mellem EU og Vietnam underskrevet. Den er med til at give danske fødevarevirksomheder bedre adgang til det store vietnamesiske marked. Med en befolkning på næsten 100 millioner, som får stadig flere penge mellem hænderne, er der stort potentiale i det vietnamesiske marked. Den samlede danske vareeksport til Vietnam beløber sig på nuværende tidspunkt til en værdi af ca. 3,5 milliarder kroner årligt, men med den nye handelsaftale i hus, er forventningen, at eksporten vil vokse med omkring 18 procent.

Handlen med fødevare- og drikkevarer med Vietnam har det seneste årti generelt været stigende, dog med et fald i såvel eksport som import i 2018. Et større fald i den danske fiskeeksport til Vietnam i 2018 har trukket eksporten til Vietnam ned efter en række år med eksportvækst.

Der er dog grund til at være optimistisk omkring de fremtidige eksportmuligheder på fødevareområdet med den nye handelsaftale.

Relateret