Billede: Venstre.dk

08.02.19 DI Fødevarer Nyheder

Slut med fluorerede stoffer i indpakning til mad

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil forbyde brug af organiske flourerede stoffer i pap og papir til fødevarer og undersøger mulighederne for et nationalt forbud.

Stofferne findes i blandt andet poser til mikroovnspopcorn og kan bruges til at gøre materialer fedt- og vandafvisende. Stofferne er dog svært nedbrydelige, kan ophobes i dyr og mennesker, og visse er mistænkt for at være helbredsskadende. Enkelte af de fluorede stoffer er allerede forbudt eller er ved at blive det.

Et forbud skal gælde, indtil EU-regulering implementeres. Fødevarestyrelsen har længe frarådet brugen af organiske fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer, og mange fødevare- og emballagevirksomheder har allerede udfaset stofferne. Du kan læse mere om forbuddet her.

Relateret