En hjørnesten i en kommende klimamærkning – og i klimakommunikation i det hele taget – er gode data. De skal være offentlige, med Fødevareministeriets stempel, og de skal være tilgængelige for alle, der ønsker at bruge dem til at fortælle om klimaaftrykket på deres produkter.

Dertil skal data laves på et validt, solidt og transparent grundlag. Beregningsmodeller, og hvad der skal medtages i dem, er der ikke et enkelt og i mange tilfælde heller ikke et entydigt præcist svar på. Men derfor kan man godt lave et mærke.

Det kræver bare stor troværdighed. Derfor er myndighedernes godkendte datagrundlag og beregningsmetoder så afgørende. Dette kendes også fra eksempelvis økologimærket.

Spørger man danske forbrugere om, hvad der yderligere kan hjælpe med at navigere fødevareforbruget i en klimagunstig retning, er et klimamærke det mest efterspurgte. Det giver rigtig god mening som et instrument til at hjælpe forbrugere, der ønsker at gøre en indsats, og det kan være et godt supplement til de danske klimavenlige kostråd, som i forvejen sender forbrugerne på rette vej både ernærings- og klimamæssigt.

Læs også indlæg på Altinget: DI bakker op om klimamærke på fødevarer: Gode data er afgørende

Men hvordan finder vi den bedste løsning?

Et troværdigt mærke laver man ikke ”over night”. Men lad os tage det i etaper, så data for de lettest tilgængelige kategorier udvikles først.

Der skal afsættes midler på finansloven 2022 til at udvikle en officiel statslig database med fødevarers klimaaftryk, med transparente beregningsmodeller, som skal være tilgængelig for virksomheder, forbrugere og andre interesserede.

Kriterierne for, hvornår et mærke skal kunne anvendes, skal udvikles, så det har stor troværdighed hos de kunder, der ønsker at træffe klimavalg på basis af et mærke.

De officielle beregningsmetoder skal være så transparente, at de kan bruges af virksomheder, der ønsker at beregne og fortælle om netop deres produkters helt specifikke aftryk, så de har det stærke incitament til at fortsætte med at udvikle produkter og processer med stadig mindre klimaaftryk.

Man bør som producent selv vælge, hvilke produkter der er egnet til at opnå klimamærkegodkendelse.

Læs også: Her er hjælpen til SMVernes opgørelse af klimaaftryk

Et mærke skal kunne bruges i hele EU

Klimamærkning hænger sammen med resten af EU’s indre marked. Vi behøver ikke køre solo herhjemme med en ren dansk løsning. Lad os i stedet hjælpe forbrugerne i retning af en model, vi kan se os selv og hele EU i.

På den måde undgår vi også at gøre skilteskoven på fødevarerne større. Og i øvrigt er en adfærdsændring hos 600 mio. borgere også langt større, end den knap 6 mio. danske borgere kan opnå.

Forbrugerne vil gerne have et mærke, og der er bestræbelser i EU på at komme i gang. Vi ønsker, at der sættes speed på EU-Kommissionens bestræbelser på at lave et grundlag for en bæredygtighedsmærkning, som er ambitionen i Farm-to-Fork-strategien.

Processen skal speedes op fra dansk side. Så sikrer vi både dansk indflydelse og får større klimaeffekt, når det kommer hurtigere til markedet i alle EU-lande.

Lad os se, om ikke vi kan komme hurtigere i mål.

Læs også: To røde kort til Europa-Kommissionen: Nyt regelsæt for selskabsledelse er igen skudt til hjørne