DI.dk har lige nu driftsproblemer. Nogle brugere kan derfor opleve ikke at kunne få adgang til medlemsbeskyttede sider. 

Medarbejderne på Hovedstadens Beredskabs alarm- og vagtcentral følger nøje med i, hvad og hvor der er alarmmeldinger. I byen Eindhoven i Holland har virksomheden Atos været med til at teste et system, der ved hjælp af sensorer, kameraer og big data kan advare om mistænkelig adfærdeller optræk til slåskampe.

Foto: Carsten Andersen
22.01.18 DI Business Nyheder

Virksomheder vil øge storbyers sikkerhed

Byernes markante vokseværk og den forhøjede terrorrisiko øger kravet til sikkerhed på gader og offentlige pladser. Virksomheder står klar med teknologi og løsninger.

De ti aflange computerskærme breder sig hen over væggen og omdanner den store flade til et virvar af farvelagte kolonner, live tv-billeder og blinkende bokse.

Vi er i midt i Hovedstadens Beredskabs alarm- og vagtcentral, der er knudepunkt for 112-alarmopkald, brandslukning, redning og krisestyringen for størstedelen af Hovedstadsområdet. Døgnet rundt er det topsikrede rum – beskyttet af panserglas og sikkerhedsdøre med dobbeltsluser – bemandet og klar til at håndtere både ildebrande, stormfloder, trafikuheld og terror.

Når teknologi fungerer og er pålidelig, er vi meget interesseret i at udnytte nye og moderne teknologier. Vi kan i dag gøre meget mere, end for bare nogle år tilbage, og det sætter vi stor pris på.” Jan Kirk-Iversenområdeleder for alarm- og vagtcentralen ogoperationschef, Hovedstadens Beredskab

Sikkerhed med milliard-potentiale

Alarm- og vagtcentralens skærme og øjne er hovedsageligt rettet mod Storkøbenhavn og områdets knap 1,3 millioner beboere. En storby, der ligesom mange andre steder i verden, er dybt afhængig af sikkerhed. Både når det kommer til sikker trafik, pålidelig kommunikation og sikring mod terror.

For en sikker by er i dag meget mere end afskærmede ­cykelstier, stormflodssikring og effektiv brandslukning.

Det er også intelligent kameraovervågning, intuitive lyskryds, fysis­ke værn mod angreb med lastbiler og stabil radiokommunikation for myndighederne. 

Det såkaldte ”safe city”-begreb er på grund af stigende urbanisering og de seneste års terroranslag i storbyer kravlet op på prioriteringslisten i byer rundt om i verden.

Ifølge en rapport fra 2015 fra det amerikanske analysefirma Homeland Security Research Corporation (HSRC) er det ikke småpenge, der potentielt ligger i at hjælpe med at udvikle de mere sikre byer. HSRC anslår, at ”safe city”-markedet – der i rapporten også omfatter sikring mod naturkatastrofer – på verdensplan frem mod 2020 vil løbe op i over 1.400 mia. kr.

Læs også: Ni gode råd om it-sikkerhed

Forebyggende digital sikkerhed

800 kilometer sydvest for København i den hollandske by Eindhoven har virksomheden Atos været med til at udstyre byens festområde Stratum­seind med kameraer og lydsensorer, som ved hjælp af avanceret teknologi kan udpege situationer, der skiller sig ud fra det normale. Det kombineres yderligere med informationer fra de sociale medier, som kan opfange optræk til ballade.

For eksempel kan systemet ved at registrere bevægmønstre og lyde alarmere politiet, inden situationen udvikler sig, eller registrere en potentiel lommetyv, der lusker rundt blandt de festglade mennesker.

– På den måde kan vi forudse hændelser og sende besked til politiet, som kan være på stedet og gribe ind, før der er sket noget, siger Albert Seubers, chef for global strategi i Atos.

Det centrale er, ifølge Albert Seubers, at man udnytter data til at gøre en by mere sikker. Det kan både ske via sensorer i byrummet eller i de maskiner, der står på virksomheder og i hjem.

– Det hele kan koges ned til, hvordan man indsamler data, og hvordan det forbindes og bruges. Det skal ske pålideligt og med det samme, når det handler om sikkerhed. Så man for eksempel lynhurtigt kan opfange, hvor et skud blev affyret, eller en ovn selv kan registrere en brand, før nogen har opdaget det, og tilkalde myndighederne, siger han. 

Læs også: Gør it-sikkerhed til en konkurrenceparameter

Sporer bevægelser og ansigter

I Københavns Sydhavn findes virksomheden Mediathand, som med høj ekspertise – og lidt held – er kommet med i udviklingen af intelligent kameraovervågning, som kan øge sikkerheden i byerne.

Virksomheden leverer normalt streamingløsninger, men har også udviklet teknologi, der kan spore personers bevægmønstre og genkende ansigter. Teknologien kan både bruges til at styre fodgængeroverganges signaler, så der er grønt ved den overgang, hvor der er flest fodgængere. Men den kan også spore personer, som myndighederne er ude efter.

– Vi kan i realtid spore et ansigt med et kamera selv på lange afstande. Det kan være en person, som myndighederne er ude efter, eller et barn, der er blevet væk. Og ved at lagre data i høj kvalitet, kan du også nemt gå bagud i tiden og se, hvor de har bevæget sig for en time siden, en dag eller uger tidligere, siger Gert Skov Petersen, direktør i Mediat­hand, som har startet et samarbejde med Hitachi Vantara, som satser på at kunne tilbyde teknologien bredt på verdensplan.

Læs også: Den dag cyberkriminelle låste alle filerne hos RTT

Må afgive privatliv for sikkerhed

At spore specifikke personer vækker spørgsmålet om, hvor meget information myndighederne må opfange. Ifølge Gert Skov Petersen er det dog let at anonymisere oplysningerne.

– Bevægmønstrene opfanges kun som streger i systemet. Og med hensyn til ansigtsgenkendelse, så er det jo op til myndigheder og politikere at afgøre, hvor grænsen for anonymitet går, og dermed hvilke oplysninger som myndighederne vil og kan benytte i deres arbejde, siger han.

Den holdning er Michael Kaae, direktør for Motorola Solutions Danmark, enig i. Motorola har på verdensplan været med til at udvikle flere overvågningssystemer for byer og myndigheder. Og selvom sikkerhed og anonymitet kan være størrelser, der er svære at få til at balancere, er han ikke i tvivl om, hvad der vejer tungest.

– Verden er i dag desværre mere usikker og ustabil, og det kræver, at vi åbner op for mere sikkerhed ved for eksempel overvågning og indsamling af data. Der skal selvfølgelig tages hensyn til lovgivningen, og hvor meget adgang myndighederne har. Men jeg mener, at vi skal være villige til at give køb på noget af vores anonymitet for at kunne leve i et mere sikkert samfund, siger Michael Kaae.

Motorola Solutions har de seneste år udviklet løsninger og teknologier til mere sikkerhed i byerne. Den globale virksomhed er blandt andet ved at udvikle et system til myndighederne, hvor sensorer og kameraer på politibetjente gør myndighederne i stand til at samle data om hændelser i realtid.

– Hvis et barn er blevet væk, kan kameraerne blive bedt om at lede efter en dreng med lyst hår, 130 centimeter høj og med blå jakke inden for én kilometers afstand. Så opfanger kameraerne personer med det signalement inden for det område. Det er hurtigt og meget effektivt, siger Michael Kaae.

Ikke alle løsninger hjælper

Han oplever ligesom Atos og Mediathand en klart stigende opmærksomhed og efterspørgsel efter den nye teknologi fra myndighederne.

– Det her er helt klart noget, som der er mere fokus på og bud efter, siger Michael Kaae.

Han suppleres af Albert Seubers fra Atos, som peger på, at den nye teknologi også løser dilemmaet med at indsætte ekstra uniformeret personale. Det kan nemlig have den modsatte effekt, hvis flere uniformer får folk til at tænke på, at der i så fald må være en forhøjet trussel. 

– Flere og flere mennesker flytter mod byerne, og derfor stiger efterspørgslen på den her slags løsninger også. Og det hjælper ikke altid bare at sætte flere politibetjente på gaden – det kan faktisk gøre folk mere utrygge. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan man kan bruge den nye teknologi til at gøre byerne mere sikre, siger Albert Seubers.

Byg byen sikker

De seneste år har terrorister taget et nyt våben i brug. Lastbiler eller biler, der styres direkte ind i menneskemængder, hvor de sårer eller dræber fodgængere.

Derfor har flere byer – heriblandt København – opsat midlertidige eller permanente foranstaltninger, der kan standse eller sænke farten på terroristernes køretøjer. Københavns Kommune har for nylig afsat 1,9 mio. kr. til det indledende arbejde, der skal føre til udformningen af en række afspærringer på flere af det centrale Københavns gader.

En af de virksomheder, som rådgiver om sikkerhed i de åbne byrum, er CERTA Intelligence & Security.

Rådgivningschef Søren Lindholm pointerer, at beskyttelsen i byrummene skal ske på en måde, som ikke går ud over byernes æstetik.

– Sikkerheden skal først og fremmest tage udgangspunkt i en grundig trussels- og risikovurdering, og så skal den implementeres i byrummet ved at anvende flest mulige naturlige genstande og forhold i bybilledet – for eksempel ved at udnytte niveauforskelle eller ved at udforme robuste ”bymøbler” såsom bænke eller borde, der samtidigt kan tjene andre formål, siger Søren Lindholm. 

Og så skal byens ”puls” tænkes ind, så forretningslivet i byerne fortsat kan fungere og ikke unødigt hæmmes i at få leveret og hentet varer, forklarer Søren Lindholm.

– Derfor bør både sikkerhedsrådgivere, arkitekter, byplanlæggere, samt de beboere og forretningsdrivende, der fortsat skal have en velfungerende dagligdag, inddrages i processen, siger han.

Men alt handler ikke om dyre fysiske sikkerhedsforanstaltninger, og Søren Lindholm understreger vigtigheden af, at virksomhedsejere og medarbejdere – hvad enten det er på caféen, koncertstedet eller i butikscentret – har øvet, så de kan reagere hurtigt i tilfælde af en alvorlig situation, der kræver handling.

– De skal som minimum have øvet evakuering, så de evner at bringe sig selv og flest muligt af deres kunder væk fra faren. Den menneskelige opmærksom og handleparathed er en vigtig ressource til et sikkert samfund, siger han. 

Læs også: DEN OVERSETE TRUSSEL: DINE EGNE MEDARBEJDERE

Stigende del af politiets arbejde

Tilbage i København fortæller Jens Jespersen, politiinspektør ved Københavns Politi, at politiet i hovedstaden er yderst opmærksomme på – og benytter – de nye muligheder til at gøre byen mere sikker.

– Vi arbejder naturligvis med de tekniske løsninger, der findes. Både i vores daglig arbejde i forhold til det, man kan kalde den sikre by, og i forhold til specifikke begivenheder eller opklaringsarbejde, siger Jens Jespersen.

Politiet benytter blandt andet droner og data fra overvågningskameraer til sikring og efterforskning. Politiet har også arbejdet med betjente udstyret med kropskameraer.

Jens Jespersen forklarer, at de nye teknologier fylder ”en stor og en stigende del” af politiets arbejde. Men han ønsker ikke at oplyse mere detaljeret om, hvor stort omfanget er blandt ordensmagten i hovedstaden.

– Der eksisterer en lang række raffinerede tekniske muligheder til at gøre byrummet sikkert, hvor man for eksempel kan nævne lydsensorer. Men præcis hvor meget vi bruger, holder vi os for os selv. Men vi er generelt meget opmærksomme på de tekniske muligheder, der er, siger han.

Læs også: VIRKSOMHEDER ER MEST BANGE FOR CYBERKRIMINALITET

Skal have pålidelig kommunikation

Et andet kritisk element i den moderne, sikre by er, hvordan myndighederne kan kommunikere med hinanden. Tilbage på Hovedstadens Beredskabs alarm- og vagtcentral i Valby sidder en medarbejder med et headset på og holder kontakt med brand- og redningskøretøjer, som vises som små røde prikker på computerskærmens interaktive landkort. 

– Vi er i kontakt med rigtig mange enheder, og den kommunikation skal altid fungere, siger Jan Kirk-Iversen, der er områdeleder for alarm- og vagtcentralen og operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Det ses ofte ved for eksempel naturkatastrofer og terroranslag, at telefonnettet som noget af det første overbelastes og lukker ned. Derfor bruger de danske myndigheder også et helt separat netværk, SINE-radionettet, som Motorola Solutions har udviklet og driver.

Læs også: Når du ikke kan vinde militært – går du eftervirksomhederne

Vil gerne bruge mere moderne teknologi

SINE-nettet, som i 2018 bliver sendt i offentlig udbud, understøtter dog kun radiokommunikation og korte tekstbeskeder – men altså ikke tv-signaler og streaming, som kører over mobilnettet. Hvis det overbelas­tes, så kan myndighederne, ligesom privatpersoner, ikke bruge det. Jan Kirk-Iversen og Hovedstadens Beredskab ser gerne, at fremtidens myndighedsnetværk udvikler sig, så det også kan håndtere streaming af store mængder data.

– I dag kan vi herinde på centralen for eksempel få et direkte videosignal fra vores brandfolk på stedet, så vi med egne øjne kan følge med og på den måde se, hvad de kommunikerer over radioen. Det giver et bedre fælles situationsbillede og bedre ledelse af situationen for både os herinde på alarm- og vagtcentralen og ude på skadestedet, siger Jan Kirk-Iversen.

Hovedstadens Beredskab har også taget flere nye teknologier i brug. For eksempel kan en videodrone sendes i luften for at give personalet på jorden et bedre overblik over brand- og skadesteder. Dronen kan levere både almindelig video, men også termiske billeder, som er meget anvendelig ved eftersøgning af ildlommer eller personer.

– Når teknologi fungerer og er pålidelig, er vi meget interesseret i at udnytte nye og moderne teknologier. Vi kan i dag gøre meget mere, end for bare nogle år tilbage, og det sætter vi stor pris på, siger Jan Kirk-Iversen.

Læs også: Stor usikkerhed om persondata hos mange virksomheder

Hvad er en ”safe city”?

”Safe city” er udnyttelsen af nye teknologier, data og løsninger til at gøre byer – og særligt storbyer – mere sikre.

En ”safe city” benytter moderne teknologier til for eksempel at indsamle data fra kameraer, sensorer, sociale medier og big data til at skabe sikkerhed for byens borgere.

”Safe city” hænger sammen med ”smart city”-begrebet, hvor nye teknologier bruges til at skabe fremtidens byer præget af bæredygtighed og innovation.

Eksempel

Safe city-tiltag

- Lydsensorer, der opfanger høje lyde som for eksempel skud og kan registrere, hvorfra skuddet er affyret.

- Videoovervågning eller kameraer på betjente eller politibiler, der kan spore nummerplader, ansigter eller personbeskrivelser.

- Bænke, der fungerer som afspærring og er fastmonteret i jorden og kan standse store køretøjer.

- Indsamling af big data fra eksempelvis sociale medier, som registrerer hvis der pludselig omtales en begivenhed, som myndighederne skal gribe ind i.

- Kameraer, der sporer bevægmønstre, som kan alarmere myndighederne, hvis enkeltpersoner eller grupper for eksempel lægger op til til slåskampe, eller kunne være en lommetyv eller terrorist.

Niels Petersen
Skrevet af:

Niels Petersen

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3349
  • Mobil +45 2064 4872
  • E-mail chhn@di.dk
Relateret