- Noget af det mest overraskende er, at vi aldrig tidligere har kørt så mange håndvægte og romaskiner ud til private kunder. Ordene kommer fra Danske Fragtmænds adm. direktør Jørn P. Skov.

Han har 1.800 lastbiler, 3.000 medarbejdere og seks store fragtterminaler i sving i Danmark døgnet rundt trods coronakrisen.

- Udover motionsudstyr til private, flytter vi ekstreme mængder håndsprit og utrolig mange varer til byggemarkeder som Bauhaus og Harald Nyborg. Det holder vores omsætning oppe, fortæller han.

Læs også: E-handel og hjemmesider tager fart under Corona-krisen

Ikke kritisk - men trykket økonomi

Danske Fragtmænd er landets største transportør af stykgods til erhvervskunder. Normalt ville virksomheden på nuværende tidspunkt – her op mod påske - opleve en 10 – 20 procents vækst. Men sådan er det ikke i en coronatid.

- De lukkede storcentre, skoler og institutioner trykker vores omsætning. Ikke kritisk, og barometeret står lige i midten mellem optimisme og pessimisme. Men bliver Danmark lukket yderligere ned, bliver vi presset, siger Jørn P. Skov.

På personalesiden er Danske Fragtmænds 600 timelønnede i gang på terminalerne døgnet rundt. Små 450 funktionærer arbejder hjemmefra – og 60 af dem er nu sendt hjem med lønkompensation. De hjemsendte er fra salgsfunktionen, men ingen kunder skal have besøg lige nu.

- Vi har helt bevidst ikke fyret, men sat folk i venteposition, til verden åbner på igen. Vi er meget glade for lønkompensationsordningen – hjemsendelserne koster os stadig penge, men ordningen er med til at holde bunden under vores økonomi, siger Jørn P. Skov.

Læs også: Virksomhederne ser rødt

Ny status i befolkningen

Udover den utrolig gode plads på landevejene, glæder Danske Fragtmænds adm. direktør sig over den nye status hans folk har fået i befolkningen.

- Da dronningen nævnte chauffører i samme sætning som forsvaret, skete der et stemningsskift. Transportbranchen er jo traditionel lavstatusbranche, og folk hader lastbiler – men nu er vi pludselig dem, der holder samfundet i gang. Det er fedt, siger han.

I forhold til medarbejderne er nye coronarutiner ved at være indarbejdet. Ude i Danmark har chaufførerne håndsprit med overalt. De holder sig langt fra afsendere og modtagere og skriver under på vegne af dem, fordi kunderne ikke vil røre hverken iPad, pen eller papirer.

På fragtterminalerne er kantinerne lukkede, og alt gods sydfra bliver kørt til ramperne, uden at de udenlandske chauffører kommer ind – og står så urørt 72 timer. Selvom det ikke er et krav fra myndighederne.

- Mange medarbejdere er naturligt nok også urolige for at blive smittede, så det tager vi hånd om. De medarbejdere, der egentlig helst vil være hjemme, får at vide at vi er kritiske for samfundet, og bliver bedt møde ind. Og så er der dem, der bare vil arbejde, men som jeg har sendt hjem, fordi de har en kronisk sygdom, siger Jørn P. Skov.

Læs også: Chr. Hansens produktionsfaciliteter kører på fuld damp

Vi vil gå langt for holdet

Selv arbejder han mest hjemmefra. De ugentlige besøg på fragtterminalerne rundt i Danmark er afløst af skype-møder med terminalcheferne - og så enkelte besøg på Danske Fragtmænds hovedkvarter i Åbyhøj ved Aarhus.

I forhold til fremtiden regner Danske Fragtmænds adm. direktør sammen med resten af ledelsen på, hvordan virksomheden kommer bedst gennem coronakrisen – og hvad der sker, når Danmark åbner op igen.

- Hvis åbningen kommer fra den ene dag til den anden, som nedlukningen gjorde, får vi rasende travlt. Og må forberede kunderne på ventetid, for så skal virkelig meget gods ud til storcentre, skoler og institutioner i et hug. For slet ikke at tale om restauranter. Men det klarer vi, siger Jørn P. Skov.

Trækker krisen lagt ud, strammer det til. For nu har Danske Fragtmænd valgt at prioritere medarbejdere over overskud.

- Vi får skåret overskuddet, det er der slet ingen tvivl om. Hvis vi kommer igennem med et 0 – uden at tabe, er jeg tilfreds. Jeg vil meget nødig afskedige, fordi vi har et godt hold. Det vil vi gå langt for at bevare, for måske får vi det ellers ikke samlet igen bagefter, siger Jørn P. Skov.

Læs også: Massiv interesse for lønkompensation