Appen, ’Forebyg Smitte på kontoret’, er tilgængelig på Rambølls hjemmeside. Den kan også downloades gratis på Google PLAY og snart til iPhone i App Store.

Foto:Rambøll
28.04.20 DIB Nyheder

Gratis app viser vej til beskyttelse mod Covid-19 på arbejdspladsen

Hvordan undgår man at blive smittet med Covid-19 ved kaffeautomaten og på toilettet på arbejdet? En ny gratis app fra Rambøll giver mulighed for, at medarbejderne kan træne deres adfærd.

Når tusindvis af danskere vender tilbage til kontorlandskaberne, er mange af dem både bekymrede og i tvivl om, hvordan de beskytter sig mod Covid-19 smitte. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for ingeniør-, arkitekt- og rådgivervirksomheden Rambøll.

Undersøgelsen viser, at 61 procent af danskerne er i tvivl om, hvordan de skal beskytte sig på arbejdspladsen, mens hele 83 procent af danskerne er bekymrede for at blive smittet på arbejdspladsen.

Rambøll har udviklet en gratis app - ”Forebyg Smitte på kontoret” - der skal hjælpe de 900.000 danskere, som arbejder i kontormiljøer, så de kan føle sig trygge, når de vender tilbage til skrivebordene. I appen skal man bevæge sig rundt i nogle typiske hverdagssituationer på kontoret, hvor der kan være en smitterisiko, og man bliver trænet i at undgå smitte i for eksempel elevatoren, omklædningen og i bussen til og fra arbejde. Til sidst ser man, om man har bestået testen.

- App’en hjælper de mange danskere, som er bekymrede for at blive smittet. Her kan de lære, hvordan de bedst undgår smitte i for eksempel kantinen eller ved kaffeautomaten. Vi har erfaret, at digital læring er den mest effektive måde at ændre adfærd på. Vi har for eksempel hjulpet vores kunder med at indføre nye adfærdsrutiner på byggepladsen, som har nedbragt antallet af arbejdsulykker, siger administrerende direktør for Rambøll i Danmark, Ib Enevoldsen. 

Læs også: Computerspil fra Rambøll skal bremse coronasmitte på byggepladser

ISS har givet input til app’en

Hos ISS Facility Services A/S arbejder man med at rådgive kunderne om en tryg tilbagevenden til kontorarbejdspladsen. ISS har derfor bidraget med input, afprøvet appen og er positive over for ideen.

- Som alle andre steder har vi arbejdet på at skabe tryghed for vores medarbejdere, når de vender delvis tilbage på kontoret igen, ligesom vi rådgiver vores kunder om emnet og sørger for information til deres medarbejdere. Flere af vores medarbejdere har trænet situationerne i den nye app, fx hvordan de skal forholde sig i elevatoren eller under større møder. Vi ser det som et positivt tiltag til at sikre, at medarbejderne føler sig trygge og fortsat er opmærksomme, siger administrerende direktør for ISS Danmark Flemming Bendt.

Læs også: Corona: 10.000 flere henvendelser på fem uger

Flere gode råd på vej fra DI

Også I DI er Anders Just Pedersen, underdirektør med ansvar for arbejdsmiljø, positiv overfor tiltaget fra Rambøll.

- Det er rigtig spændende med digitale værktøjer til at beskytte danskerne mod corona. Vi tror, at denne app vil kunne spille godt sammen med regeringens Smittestop-app og forhåbentlig bidrage til genåbningen af Danmark, siger Anders Just Pedersen.

Han bemærker samtidig, at DI er i fuld gang med at indsamle best practices fra danske virksomheder i kampen mod smittespredningen på arbejdspladser.rådgivning til virksomheder om Covid-19.

- Og mandag 4. maj afholder vi et webinar med fokus på, hvordan du indretter arbejdspladsen - både fysisk på arbejdspladsen og hjemmearbejdspladsen, siger Anders Just Pedersen. 

Appen, ’Forebyg Smitte på kontoret’, er tilgængelig på Rambølls hjemmeside. Den kan også downloades gratis på Google PLAY og snart til iPhone i App Store. Fra PC kan det tilgås her. Anvisningerne i appen er i overensstemmelse med v

- De første anbefalinger vil være klar inden for en dag eller to og vil blive gjort tilgængelige på vores hjemmeside med vejledningen fra de danske sundhedsmyndigheder. 

Læs også: Coronakrisen kan sætte markante spor i danskernes psyke

Fakta

10 gode råd til at undgå smitte på kontoret

1. Bliv hjemme ved sygdom

2. Planlæg arbejdet, så medarbejderne kan holde afstand

3. Stil håndsprit eller håndvask til rådighed

4. Minimér kontakt med andre

5. Opprioritér regelmæssig rengøring

6. Host i ærmet eller lommetørklædet – ikke i hånden

7. Sørg for god ventilation i møderummet og rengør de områder, som folk berører mest

8. Vask og desinficér hænderne, før I går ind i kantinen, og når I forlader den                                                         

9. Hold afstand på mindst 2 m fra kolleger, når det er muligt                               

10 . Ingen fysisk kontakt

Kilde: Rambøll og Arbejdstilsynet

Få hjælp

Få gratis rådgivning, hvis din virksomhed er udfordret af corona
Industriens Fond tilbyder gratis rådgivning til virksomheder med 10-500 ansatte der beskæftiger sig med produktion, fremstilling eller teknologi her i Danmark. Ring 33773417 nu og hør, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Læs mere på Genstartnu.dk

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Just Pedersen

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret indhold