Dansk Industri (DI) byder nu ind med et gennemarbejdet bud på, hvordan en grøn skattereform kan skrues sammen, så den sikrer reelle CO2-reduktioner - uden at flytte drivhusgasser og virksomheder ud af landet.

- Vi fremlægger et konstruktivt og realistisk oplæg til, hvordan politikerne kan gennemføre en grøn skattereform, som gør en forskel for klimaet – og samtidig lever op til aftalen mellem partierne om, at vi selvfølgelig hverken skal sende CO2-udledning eller arbejdspladser ud af landet, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Han understreger, at der er tale om en grøn skattereform, som indtænker hele erhvervslivet og alle danske arbejdspladser. Og fastholder Danmarks position som et foregangsland for grøn vækst.

Baggrunden er, at regeringen - og partierne bag den politiske klimaaftale fra i sommer – har aftalt, at efteråret skal bruges på at drøfte en grøn skattereform, som regeringen skal fremlægge en model for.

Læs også: DI-plan: Sådan skaber vi 110.000 job og et grønnere Danmark

Plug’n play med eksisterende system

Kernen i DI’s grønne skattereform er at bygge reformen på den nuværende struktur: EU’s fælles CO2-kvotesystem kombineret med en videreudvikling af den eksisterende, danske CO2-afgift (se faktabokse nederst).

Lars Sandahl Sørensen peger på, at den afgørende styrke ved DI’s oplæg er, at det bygger direkte på det, der findes i dag. I modsætning til at opfinde et grundlæggende nyt system for CO2-beskatning.

- Hvis Folketinget er enige i, at dette er den rigtige vej, er det bare at sætte stikket i kontakten og tænde. Det kan føres ud i livet – og få virkning – hurtigt. Så vi kommer trinnet videre fra de teoretiske øvelser, som reelt ikke rykker noget, siger DI-direktøren.

Læs også: Jobtunge virksomheder forventer at komme styrket ud af corona

Ikke én simpel løsning

Lars Sandahl Sørensen forklarer desuden, at DI’s grønne skattereform er en løsning, der sigter på at honorere klimaloven og få bragt CO2-udledningen ned med 70 procent inden 2030. 

Uden ved samme lejlighed at skubbe hverken udledning, investeringer eller virksomheder– og dermed arbejdspladser – til udlandet. 

Og her han opbakning fra forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal.

- Tab af konkurrencekraft er fuldstændig nådesløst på mine medlemmers arbejdspladser. Vi er enige i, at der skal indføres en eller anden form for CO2-afgift. Vi kunne rigtig godt tænke os, at det blev gjort på europæisk plan, siger Claus Jensen.

DI's adm. direktør understreger, at når vi taler grøn skattereform, er der intet 'quick fix'.

- Det er vigtigt, at vi ikke bilder os selv ind, at der findes én simpel løsning. Øvelsen er meget sværere end at opfinde en ny afgift – det handler om at sikre en reel grøn omstilling af vores samfund, hvor skattereformen er ét håndtag blandt flere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Stigende tysk erhvervstillid er godt nyt for dansk eksport

Beskat CO2 – ikke energi

Selvom prisen for CO2-kvoter er steget løbende, bakker DI kraftigt op om at hæve EU’s klimamål fra de nuværende 40 procent til et mål om, at CO2-udledningen i EU skal reduceres med 55 procent i 2030. Også selvom prisen for CO2-kvoter så ventes at stige til det dobbelte.

- EU’s kvotesystem skal være det helt centrale værktøj i en grøn skattereform. Kvotesystemet er gennemprøvet - og det virker. Det sætter en pris på CO2 og skaber lige konkurrencevilkår for virksomhederne på EU-niveau, siger Lars Sandahl Sørensen.

I DI’s grønne skattereform slår han desuden til lyd for at hæve CO2-afgiften i Danmark på de områder, som ikke er reguleret af EU’s kvotesystem – og samtidig sænke eller fjerne andre skatter og afgifter, som i dag både hæmmer virksomhedernes konkurrencekraft og den grønne omstilling.

- Det er tid til at fokusere på at beskatte CO2 og ikke energi. Altså fremme de brændsler, der udleder mindst CO2 på bekostning af dem, der udleder mest, siger DI’s adm. direktør.

Her peger han blandt andet på afgiften på el som eksempel.

- Den betaler både borgere og virksomheder - til trods for at næsten al dansk strøm kommer fra vedvarende energikilder. Set fra en klimamæssig synsvinkel giver den afgift ikke megen grøn mening, siger Lars Sandahl Sørensen.