Det handlede om noget så simpelt som at få dækket behovet for energi på forældrenes gård, da Henrik Sties­dal byggede sin første forsøgsmølle i 1976. Oliekrisen havde sendt energipriserne i vejret, og med hjælp fra sin far kastede junior, der på det tidspunkt lige var blevet student, sig ud i at konstruere en mølle, der kunne spare på energien.

Men der, på en vindblæst vestjysk mark, begyndte et erhvervseventyr, som har bragt Danmark op blandt de absolut bedste i verden til at skabe vedvarende energi. For efter at have bygget stadig større møller solgte Henrik Stiesdal i 1979 licensen til sin mølleteknologi til en mellemstor producent af landbrugs­udstyr ved navn Vestas.

Og resten er, som man siger, historie …

I 1987 kom Stiesdal selv videre fra Vestas til vindmølleproducenten Bonus, som i 2004 blev opkøbt af Siemens. I hans tid i virksomheden steg antallet af ingeniører fra 10 til 1.000.

I dag er den 64-årige autodidakte opfinder dansk vindenergis ”Grand Old Man” med egen virksomhed, hvor man fokuserer på vindenergi, energiopbevaring, omdannelse af brint til brændstoffer og at suge CO2 ud af atmosfæren.

– Det er sjovt at tænke på, hvordan motivation ændrer sig over et liv, siger Henrik Stiesdal:

– I begyndelsen handlede det mest om at hjælpe mine forældre med at spare nogle penge, og jeg har faktisk stadig den lille forsøgsmølle derhjemme. Dernæst begyndte vi i pionerkredse at drømme om, at vi med vindkraft kunne dække helt op til 10 procent af Danmarks elforsyning. Senere, da jeg kom med i ledelsen på Bonus, drejede det sig mest om at skabe job. Og nu er det, der driver mig, at vi kan få rettet op på den globale opvarmning.

Fortsat optimist

På trods af den stadige strøm af dårlige nyheder om klimaets store krise – og endnu et klimatopmøde uden de helt store gennembrud – er han fortsat optimist. For der er opnået store landvindinger de seneste år, som har ændret hele produktionen af energi.

– Vi glemmer nogle gange, at vi jo er lykkedes med at skabe vindenergi, der prismæssigt er konkurrencedygtigt i forhold til fossile brændstoffer. Det er en kæmpe bedrift, siger Henrik Stiesdal.

I 1991 var han med til at konstruere verdens første havvindmøllepark for Bonus, og i 2009 den første flydende vindmølle, hvilket skabte helt nye muligheder for at udnytte vindenergien. Og selvom han i 2014 gik på pension, var der stadig lyst til at fremme den grønne energis udbredelse.

– Jeg vil skubbe på udviklingen. Og derfor skabte vi den nye virksomhed, siger Henrik Stiesdal.

Læs også: Siemens Gamesa - Underleverandører skal med på grøn bølge

Store ambitioner

Virksomheden, der bærer hans navn, er siden knopskudt og har i dag fire datterselskaber, hver med deres fokus.

Det er heri, at Henrik Stiesdal finder sin optimisme. Især to af benene har de største klimaperspektiver: omdannelsen af vindenergi til brint, som så omdannes til brændstof – det såkaldte Power-to-X, og så en teknologi, hvor man ved hjælp af pyrolyse kan omdanne plantematerialer til kul i fast form, og dermed trækker CO2 ud af atmosfæren.

– Vores vækstfremskrivninger slår virkelig ud på de to teknologier. Det er her, der for alvor er noget at hente, siger Henrik Stiesdal, som da også har meget store ambitioner på virksomhedens vegne:

– Det er på sin vis et vildt højt mål, vi sigter efter. Vores mål er, at vores teknologi i 2030 betyder, at verden netto udleder 500 millioner ton mindre CO2 end nu. Til sammenligning er det cirka 10 gange så meget, som vi her i landet udleder om året. Men det hører med, at vi ikke tror, at vi skal levere det hele selv. I vores mål understreger vi, at vi faciliterer, at målet nås, ikke at vi leverer produkterne. Det vil for en stor del ske ved afgivelse af licens på vores teknologier.

Gentag vindmølleopskriften

Tidligere på året fik hans virksomhed Pension­Danmark ind som medejer med en større trecifret millioninvestering. Men pensionsmidler alene er ikke nok. Der skal også være offentlig støtte, hvis de nye teknologier skal blive lige så succesfulde som det danske vindmølleeventyr, mener opfinderen.

– Vi lykkedes med vindenergien af flere grunde. Vi lykkedes, fordi staten ville det og gav industrien gode rammeaftaler, fordi forskningen var langt fremme, og fordi der blev lavet gode demo-projekter.

– Det skal vi overføre til de nye teknologier. Og her mangler endnu de langsigtede rammeaftaler på energilagring, på brintproduktion og på fangst og lagring af kulstof fra atmosfæren. For det er kun, når kunderne ved, hvad de kan regne med over en længere tidshorisont, at de tør investere. Og uden volumen kommer der ikke til at ske noget. Vi ved, hvad der har virket inden for vindkraft, så vi skal bare gentage den opskrift, siger Henrik Stiesdal.

Af samme årsag er virksomheden blevet medlem af DI, fordi Henrik Stiesdal gerne vil bruge det forum til at påvirke debatten.

– Jeg er så heldig, at jeg på egen hånd kan få mange beslutningstagere i tale, men DI er et større talerør med stor indflydelse. Derfor giver det mening for os at blive medlem. Jeg synes jo, at vi har teknologien til at skabe et nyt industrieventyr, hvis vi får skabt de rette betingelser, men det kræver, at politikerne er med os, siger Henrik Stiesdal.

Læs også: TotalEnergies: DI er stedet for den grønne omstilling