Herover kan du se hele DI Topmødet 2021.

28.09.21 DIB Nyheder

Vælg dit eget topmødeguf

Paneldebatter eller enetaler, medarbejdermangel eller grøn udvikling, kronprinsesse eller fodboldtræner, toppolitikere eller topchefer. DI Topmødet 2021 - Mulighedernes land - havde det hele. Du kan vælge dit eget guf fra topmødet her.

"Vær venlig at tage plads i salen"

Den besked fik de mange deltagere ved den fysiske udgave af DI Topmødet 2021 - Mulighedernes Land præcis kl 15.00. På samme tid tændte tusindvis af seere for det digitale feed fra KB Hallen i København. 

Forude lå to timers liveshow med Cecilie Beck som vært og en perlerække af talere, debatter og - ikke mindst - uddeling af DI Prisen ved HKH Kronprinsesse Mary. 

Dagen startede naturligvis med velkomst ved Dansk Industris formand Lars-Peter Søbye, adm. dir i COWI. 

Han pointerede blandt andet, at der er vild mangel på hænder i hele erhvervslivet. I videoen herunder kan du se velkomsten i hele sin længde.  

Herefter var det adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, der indtog scenen. I artiklen Sandahl opfordrer: Lad os få lidt mere action kan du læse mere om indholdet i talen, men du kan også se den hele herunder. 

 

Statsminister Mette Frederiksens tale med opfølgende spørgsmål fra Cecilie Beck til både statsministeren og Lars Sandahl Sørensen er beskrevet i artiklen Statsministeren på DI’s topmøde: Vi er erhvervslivets regering.

Herunder er hele forløbet filmet. 

 

Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, havde konkrete politiske forslag med i sin tale ved topmødet. Beskrevet i artiklen Venstre: Vi vil skaffe 25.000 medarbejdere

 

I den efterfølgende paneldebat "Danske løsninger til en ny - og grønnere - verden" var Louise Opprud Jakobsen, Innovatør og stifter af tænketanken FUTUREWORKS Cph, André Rogaczewski, CEO og medstifter af Netcompany samt Lars-Peter Søbye, CEO, COWI og formand for DI på scenen med Cecilie Beck. 

Alle var enige om, at danske virksomheder har fantastiske muligheder for at skabe og levere løsninger på verdens udfordringer. 

- Vi var og er i verdensklasse. Vi står et rigtig godt sted, men vi må ikke tage noget for givet. Aldrig set innovationsværksteder være så fyldte som de er for øjeblikket. Men vi mangler kompetencer, og her i Danmark kan vi gøre noget i fællesskab. Hvis vi vil, sagde André Rogaczewski blandt andet. 

Mathilde Kjærgaard Jakobsen, CEO & Co-founder har med portalen Fresh.Land formået at ramme forbrugerne klokkerent. Hun var på scenen for at fortælle om, hvordan Danmark kan høste de digitale frugter, som Fresh.Land har formået det med en digital e-handels platform med friske råvarer. 

- Danmark er et lille land, og derfor er mange iværksættere i Danmark født med et internationalt marked for øje. Til det er digitalisering jo en gave, sagde Mathilde Kjærgaard Jakobsen blandt andet. 

Før DI Topmøde 2021 har Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission givet en opsang om investeringsspild i danske uddannelser, mens Anders Søe-Jensen, CEO i Bladt Industries har påpeget, at den energitunge virksomshed er "ægte grøn omstilling" og skal bruge flere medarbejdere. 

I debatten "Flere dygtige medarbejdere" fik de selskab af Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

- Jeg synes, vi skal sætte os ned og diskutere. Der er trepartsforhandlinger på vej, og de herrer. der sidder her har måske ikke været pokkers gode til at tage lærlinge. Det er vi nødt til, hvis vi skal skabe de hænder, vi også skal bruge om fire eller otte år, sagde Claus Jensen. 

Catherine Mazzacco, CEO for medicinalvirkomheden LEO Pharma fortalte ved topmødet om potentialet for øget vækst og velstand gennem forbedret sundhed. 

- Vi har planer om tocifret vækstrater de kommende ti år. Med blandt andet nye løsninger for mennesker med hudlidelser. Men vi har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, og det bekymrer mig, om vi kan finde de medarbejder, der kan hjælpe med at indfri vores vækstplaner, sagde Catherine Mazzacco.

 

Fremtiden tilhører børn og unge, og de fortjener, at den bliver god for både dem selv og fremtidige generationer. Anders Dons, Nordisk CEO, Deloitte, Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA samt Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever diskuterer, hvordan vi kan forløse børn og unges potentiale.
- De folkeskoler, vi har, er rigtig gode. Men de kan godt blive bedre. Der er for meget teori og for lidt praksik. Måske skal vi have indført obligatorisk erhvervspraktik, sagde Mille Borgen Mikkelsen blandt andet.

 

Saadia Zahidi, administrerende direktør for World Economic Forum talte ved topmødet under overskriften "Build Back Broader through Economic and Social Transformation". 

- Siden 1990 er en milliard mennesker blevet løftet ud af ekstrem fattigdom på griund af den globale vækst. Men coronapandemien risikerer desværre at vende den udvikling på hovedet. Og når verdens ledere har håndteret de aktuelle problemer bør de vende sig mod en omformning af økonomien, så den kommer til at handle om socialøkonomisk vækst, der inkluderer styrkelse af mulighederne for verdens fattigste og massiv uddannelse af dem og store dele af arbejdsstyrken, fortalte Saadia Zahidi.

Husk at se videoen til ende, for der kommer Saadia Zahidi med en invitation til samarbejde med danske virksomheder. 

Jacob Aarup-Andersen, er Group CEO hos ISS. ISS ansætter 125.000 hvert år - men vil gerne have endnu flere - og på DI Topmødet fortalte han om dansk service i verdensklasse - som kun er mulig, hvis der er hænder nok!

- Globalt er der ikke et eneste land, hvor vi ikke mangler medarbejdere. I dansk kontekst er det især kokke og teknisk personale. Andre steder er det måske rengøringsfolk, vi mangler. Men vi mangler overalt, selv om vi faktisk har en ret høj fastholdelsesgrad. Og vi arbejder med at tiltrække, fastholde og efteruddanne medarbejdere af alle typer, sagde Jacob Aarup-Andersen.

Kasper Hjulmand, landstræner for Danmarks herrefodboldlandshold - har – på sin helt egen måde – været med til at skabe et af de mest populære herrefodboldlandshold i nyere tid.

På DI Topmødet 2021 var han på scenen for at tale om fodbolden, fællesskabet og fremtiden i Danmark.

- Børnene vælter ind i klubberne for at spille. Nu er det bare med at fastholde dem, for jeg synes jo, alle børn skal spille fodbold. 

 

NCC er årets vinder af DI Prisen 2021. Det kunne HKH Kronprinsesse Mary afsløre ved afslutningen af DI Topmødet 2021. Læs mere i artiklen NCC Danmark hædret for at give unge indsatte en frisk start

Lars Liebst Pedersen

Lars Liebst Pedersen

Chef for Events & Strategisk kommunikation

  • Direkte +45 3377 3520
  • Mobil +45 5123 4163
  • E-mail llpe@di.dk

Relateret indhold