Carglass er en af mange virksomheder, der kæmper med administrative byrder. Direktør Lars Kristiansen og adm. direktør Carina Bukkehave håber at projektet MinVirksomhed kan gøre det nemmere at leve op til myndighedernes krav om oplysninger.

Foto: Thomas Arnbo
05.05.22 DIB Nyheder

Opgør med jungle af digitale krav fra myndigheder

Det digitale projekt ”MinVirksomhed” skal automatisere virksomheders administrative byrder med indberetninger til myndighederne. God start, men ambitioner bør være højere, mener virksomheden Carglass.

Det skal være lettere og mere enkelt for virksomheder at indberette oplysninger til myndighederne. Derfor søsættes projektet ”MinVirksomhed”, der skal medvirke til at automatisere indberetning og dermed bremse virksomhedernes byrder med talrige indrapporteringer.

En byrde der, ifølge Erhvervsministeriet, årligt koster erhvervslivet 30 mia. kr. Der er store besparelser at hente – men der er stadig brug for afklaringer. Hos virksomheden Carglass, som skifter og reparerer bilruder, bifalder direktør Lars Kristiansen, at der endelig kommer fokus på området.

– Det offentlige har brug for informationer fra virksomheder. Det er fair nok og et forståeligt behov. Når det er sagt, så er indsatsen fra de offentlige myndigheder ikke velkoordineret. Det udgør et problem og en byrde. Vi bliver nogle gange bedt om indsende informationer, der er nogenlunde identiske fra to-tre-fire myndigheder. Det gør det svært for os at have en struktureret tilgang til tingene, siger han.

Lars Kristiansen er ansvarlig chef for teknologi og transformation i den nordiske del af den internationale koncern Belron, som ejer Carglass.

Læs også: 61 initiativer skal sætte turbo på digitaliseringen i Danmark

Krav bliver et stressmoment

Lars Kristiansen forklarer, at problemet med indberetninger til myndigheder er, at der er mange krav, og at de kommer drypvist. Offentlige instanser som Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen eller Danmarks Statistik efterspørger ofte data. Derudover er offentlige instanser også en faktor i miljøgodkendelser, varegruppegodkendelser, importsager m.m. Samlet set bliver kravene store.

– Det kan for udenforstående sikkert lyde som små opgaver, der hurtigt kan løses én for én. Realiteten er dog, at det koster tid. Det er svært at sætte et eksakt tal på. Det er måske ti minutter her, og et par timer der. Samlet set er det noget, som kræver mange interne ressourcer. Ikke bare finansielt, men også menneskeligt, siger han og tilføjer:

– Problemet er, at det ofte kommer oven i folks almindelige opgaver. Derfor skaber det frustration. Man har svært ved at se formålet. Det virker som tidsspilde, og det bliver måske nedprioriteret, fordi det ikke umiddelbart resulterer i værdi for virksomheden. I sidste ende bliver det simpelthen et stressmoment.

Læs også: Tradeshift: Brug for ambitiøst digitalt mindset

Myndighederne skal også huske at stille sig spørgsmålet: Hvorfor er det egentlig, vi efterspørger den indberetning? Lars Kristiansen, direktør, Carglass

Centrale spørgsmål

Lars Kristiansen understreger, at han har respekt for, at det offentlige har brug for informationer fra virksomhederne. Det kan komme os alle til gode på længere sigt. Men nutidens setup er ikke smart. Derfor bifalder han også, at der nu bliver set på problemstillingen via projektet ”MinVirksomhed”.

Men han efterspørger samtidig, at der bliver taget hul på andre måske dybereliggende problemstillinger – nu hvor man alligevel sætter feltet under lup.

– Initiativet er rigtigt fint. Men på baggrund af det, jeg har hørt om projektet, kan jeg godt stille spørgsmålet, om det er en for lille og muligvis forkert tilgang til tingene? Måske burde det hele tage udgangspunkt i, hvilket ansvar man som myndighed har. Burde myndigheden f.eks. selv være ansvarlige for dataindsamling, hvis den alligevel allerede er indberettet et andet sted, spørger han.

Lars Kristiansen pointerer også, at der nogle gange kommer krav om indrapportering ud fra et specifikt formål.

– Herefter bliver den bare ved med at køre, indtil en kvik person spørger: Hvorfor modtager jeg overhovedet den her rapport? Det gør vi i det private erhvervsliv. Det bør det offentlige også gøre. Så det handler ikke bare om, hvordan man indberetter, siger han og tilføjer:

– Myndighederne skal også huske at stille sig spørgsmålet: Hvorfor er det egentlig, vi efterspørger den indberetning?

DI Mener

Ambitiøs digitalisering nødvendig

  • Fremtidens offentlige løsninger skal tage udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed, og understøtter virksomhedernes forretning.Dermed vil virksomhederne kunne dele relevant data med det offentlige direkte fra deres systemer, og kravene til indberetning kan opfyldes automatisk, hvorved virksomhederne undgår at skulle fremfinde data, hver gang der skal indberettes.
  • Når de offentlige systemer er klar til automatisk indberetning, kan vi for alvor overbevise de mindre virksomheder om værdien i f.eks. e-fakturering og yderligere digitalisering af forretningen.
  • Det er glædeligt, at der nu er afsat midler til at få infrastrukturen på plads, så myndighederne i første omfang kan modtage finansielle indberetninger fra virksomhedernes systemer. Det er et afgørende skridt på vejen til at lykkes med automatisering af alle indberetninger.
  • Virksomhederne bruger unødigt tid på at indberette til det offentlige i dag. Ved at sikre stærkere sammenhæng mellem virksomhedernes og myndighedernes systembrug, kan indberetningsbyrder begrænses samtidig med at understøtte et stadigt stærkere digitalt erhvervsliv.
  • Men det er ikke et quickfix. Det kræver tæt samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne, hvor kontrol er godt, men effektive og produktive virksomheder er bedre. Overflødige indberetninger skal fjernes, og så skal vi have automatisering af virksomhedernes indberetninger som kernefokus. Vi skal kort sagt tænke enkelt, forretningsmæssigt og digitalt før kontrol.
  • Regeringen har 5. maj fremlagt sin digitaliseringsstrategi. DI ser stort behov for at gøre det lettere at starte og drive virksomheder. Læs mere her.  

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Skrevet af:

Nikolai Steensgaard

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2084 0194
  • E-mail riz@di.dk

Relateret indhold